Arneis (5 vine)

Overblik

Arneis er en hvid drue fra Roero i Piemonte og grundlaget for to betegnelser: Roero Arneis DOCG og Langhe Arneis DOC. Vinene er tørre, og Spritnyt beskrev i 2026 smagen som frisk og frugtig med æble, pære og mandel. Hos de danske vinhandlere, Winelover følger, finder du 5 vine lavet på arneis.

Arneis	Nøgletal
Farve	Hvid
Hjemegn	Roero og Langhe i Piemonte
Betegnelser	Roero Arneis DOCG (siden 2004, mindst 95 % arneis), Langhe Arneis DOC (mindst 85 % arneis)
Stil	Tør; ingen tannin; syre fra frisk til lav (Spritnyt 2026, Vinbladet 2017)
Typiske noter	Æble, pære, mandel, citrus, fersken, akacieblomst
Areal	990 hektar alene i Roero DOCG (konsortiet via Linkiesta, 2026); 745 hektar i hele Italien i 2000 (Wine Grapes)
Typisk dansk prisleje	138,95 kr.-169 kr.

Navnet: lille skurk eller stednavn?

Arneis oversættes i den engelsksprogede vinpresse, blandt andet hos Wine Enthusiast, til "little rascal" — lille skurk — på piemontesisk dialekt, fordi druen er drilsk at dyrke. Ifølge konsortiet i Roero har arneis middeltidligt knopbrud og kræver frostbeskyttede placeringer. Navnets oprindelse er dog omstridt: Konsortiet nævner ikke skurke-forklaringen, men peger på de ældste skriftlige former fra slutningen af 1400-tallet, "Reneysium" og "Ornesium", og på en vinmark kaldet "renexij" i det nuværende Canale.

Fra fuglefoder til genrejsning

Arneis blev i 1700-tallet regnet blandt Piemontes fineste druer — ifølge konsortiet i Roero på linje med moscato — og blev lavet til sød vin eller vermouth. Efter phylloxeraen blev arneis degraderet til bordrue og plantet mellem nebbiolo-stokkene, fordi de søde, tidligt modne druer lokkede fuglene væk fra nebbioloen; deraf kælenavnet "nebbiolo bianco". Om arneis er i familie med nebbiolo, er kilderne uenige om: Opening a Bottle kaldte i 2015 en hvid mutation sandsynlig, mens Oz Clarkes Encyclopedia of Grapes (2001) afviser slægtskabet.

Arneis blev reddet i 1960'erne og 1970'erne af en håndfuld producenter med Vietti og Bruno Giacosa i spidsen. Ifølge Opening a Bottle (2015) stod der kun omkring 4.000 stokke tilbage i Roero, da Alfredo Currado fra Vietti begyndte sit arbejde med druen i 1967; året efter viede vinskribenten Luigi Veronelli arneis en hel side i Corriere della Sera. New York Times' Frank Prial skrev i 1999, at Giacosa og Vietti i 1970'erne var de eneste, der lavede arneis. Konsortiet daterer renæssancen til 1970'erne, hvor de første rene arneis-marker blev plantet — på et tidspunkt, hvor druen dækkede lidt over 10 hektar. I 1985 købte Ceretto Blangé-marken og plantede arneis; vinen sælges som Langhe Arneis.

Hvor dyrkes arneis?

Arneis dyrkes næsten udelukkende i Piemonte, og konsortiet i Roero opgør i dag arealet til 990 hektar alene i Roero DOCG (via Linkiesta, 2026). De ældre tal for hele Italien er lavere: 745 hektar i 2000 ifølge Wine Grapes (2012) og omkring 610 hektar i 2006 ifølge Oxford Companion to Wine. Uden for Italien findes små plantninger i Californien, Oregon, Australien og New Zealand.

Roero Arneis eller Langhe Arneis?

Roero Arneis er den strengeste arneis-betegnelse — en DOCG siden 2004, forbeholdt Roero og med mindst 95 % arneis — mens Langhe Arneis er en bredere DOC fra 1994, der kræver mindst 85 % arneis. Langhe DOC-zonen omfatter også dele af Roero.

Hvordan smager arneis?

Arneis giver tørre hvidvine med frugten i front: Spritnyts testnoter fra 2026 nævner citrus, fersken, akacie, melon, stenfrugt og lychee. Arneis kan mangle syre: Vinbladets Jørgen Aldrich skrev i 2017, at arneis "kan godt have lidt af det samme problem som Viognier, altså en sødlig fedme og mangel på syre". Stilen varierer: Roero Arneis Riserva har ekstra lagring bag sig, og Cerettos Blangé har en let, naturlig prikken af kulsyre.

Arneis i Danmark

Arneis sælges i Danmark både i supermarkeder og hos specialhandlere, og prisen siger ikke alt: I Spritnyts Piemonte-test i 2026 fik fem arneis-vine 91 point i et spænd fra omkring 90 kr. til 260 kr., mens en Langhe Arneis fra supermarkedet til omkring 60 kr. fik 85 point. Arneis-udvalget hos de vinhandlere, vi følger, ligger fra 129 kr. til 191 kr. Winelovers prisovervågning placerer medianflasken af arneis på 152 kr. hos danske netbutikker. Det betaler sig at holde øje med nedsættelser: 3 vine med arneis er sat ned i øjeblikket. Prisbilledet i toppen viser, hvordan arneis-priserne fordeler sig lige nu.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er arneis for en drue?

Arneis er en hvid drue fra Roero i Piemonte, der giver tørre, friske hvidvine og bærer både Roero Arneis DOCG og Langhe Arneis DOC. I 1970'erne dækkede arneis ifølge konsortiet i Roero kun lidt over 10 hektar, men druen blev reddet af producenter som Vietti og Bruno Giacosa.

Hvad er Roero Arneis?

Betegnelsen Roero Arneis dækker hvidvin på arneis fra Roero i Piemonte og har været DOCG siden 2004. Roero Arneis er den strengeste af arneis-betegnelserne (mindst 95 % arneis mod 85 % i Langhe Arneis) og findes også som Riserva med længere lagring. Området og reglerne gennemgår vi på vores side om Roero.

Hvad er forskellen på Langhe Arneis og Roero Arneis?

Langhe Arneis er en bredere DOC-betegnelse, der kræver mindst 85 % arneis, mens Roero Arneis er en DOCG begrænset til Roero. Langhe DOC-zonen omfatter også dele af Roero, og Cerettos Blangé, plantet i 1985, sælges som Langhe Arneis.

Hvordan smager arneis-vin?

Arneis-vin er typisk tør og frisk med noter af æble, pære og mandel ifølge Spritnyt (2026), ofte suppleret af citrus, fersken og akacie. Risikoen er lav syre: Vinbladet skrev i 2017, at arneis kan få en sødlig fedme ligesom viognier, og i Spritnyts test fik de bedste arneis-vine ros for frisk syre.

Kilder

• Consorzio di Tutela del Roero — historie, "nebbiolo bianco", de godt 10 hektar, dyrkning.
• Opening a Bottle (2015) — Vietti, Currado og Veronelli.
• Wine Enthusiast — "little rascal".
• Wine Grapes (2012) og Oxford Companion to Wine — historiske hektartal (gengivet i en.wikipedia.org/wiki/Arneis).
• Frank Prial, The New York Times (1999) — de sidste producenter (gengivet i en.wikipedia.org/wiki/Arneis).
• Linkiesta (2026) — konsortiets 990 hektar arneis i Roero DOCG.
• Langhe DOC-disciplinaren — 85 %-kravet.
• Ceretto: Blangé — 1985 og kulsyren.
• Spritnyt (2026) — test, point og prislejer.
• Vinbladet (2017) — syreproblemet.