Lande › Italien › Lombardiet › Franciacorta
Franciacorta er Italiens svar på champagne — mousserende vin på flaskegæret chardonnay og pinot nero fra morænebakkerne ved Iseo-søen i Lombardiet. Minimumskravene til lagring er faktisk skrappere end Champagnes, men næsten alt drikkes i Italien selv — derfor kender så få den. Vi følger 2 vine Franciacorta hos 1 forhandler — omkring 385 kr.
Centinari Brut er lavet på 100% Chardonnay og er en sprød og frisk vin med delikate og fine bobler. Det oser af stærkt håndværk, og når man hører Centinari fortælle om deres omhyggelige fremgangsmåder, forstår man godt,
Først udvælger man de allerbedste drueklaser i marken, og derefter sorterer man dem grundigt inde i vineriet. Der er ingen plads til fejl i valsen, og når det kommer til Centinaris Satén cuvée, fungerer det kun med de be
Franciacorta er en mousserende DOCG-vin fra Lombardiet — 19 kommuner i et amfiteater af morænebakker syd for Iseo-søen, vest for Brescia. Metoden er den samme som i Champagne: anden gæring i flasken og lang lagring på bærmen. Druerne er chardonnay og/eller pinot nero, med pinot bianco (op til 50 %) og den lokale syredrue erbamat (op til 10 %) som supplement. Området dyrker cirka 3.000-3.600 hektar og sælger knap 19 millioner flasker om året — mod Proseccos 600+ millioner. I 1995 blev Franciacorta Italiens første mousserende vin med DOCG-status. Og så en detalje, der forklarer, hvorfor mange danskere aldrig har smagt den: kun cirka 13 % eksporteres. Resten drikker italienerne selv.
Franciacortas regelsæt stiller minimumskrav til tiden på bærmen, som på basisniveau overgår Champagnes lovkrav:
| Type | Min. tid på bærmen | Champagne til sammenligning |
|---|---|---|
| Franciacorta (uden årgang) | 18 måneder | NV-champagne: 15 mdr. i kælder, heraf 12 på bærmen |
| Satèn og Rosé | 24 måneder | — |
| Millesimato (årgang) | 30 måneder | Årgangschampagne: min. 36 mdr. samlet modning |
| Riserva | 60 måneder | — |
Ærligt forbehold: Det er lovkrav, ikke praksis. Champagne-husene overskrider næsten altid deres minimum med god margin, så "Franciacorta lagrer længere end champagne" holder kun som sammenligning af reglerne — mest markant for vinene uden årgang. Dertil kommer to krav, der ikke handler om tid: Håndhøst er obligatorisk, og en flaske må tidligst sættes til anden gæring den 1. februar efter høsten — en basis-Franciacorta kan derfor først sælges omkring 25 måneder efter, druerne blev plukket.
Navnet er middelalderligt — curtes francae, skattefritagne klosterjorde, og "Franzacurta" optræder i Brescias arkiver allerede i 1277 — men vinen er ung. I 1955 mødte den unge ønolog Franco Ziliani godsejeren Guido Berlucchi, der ville have stabiliseret sin hvidvin. Ziliani foreslog i stedet at lave en mousserende vin "på fransk maner", og i 1961 tappede de 3.000 flasker Pinot di Franciacorta — områdets første flaskegærede mousserende og startskuddet til alt det følgende. DOC kom i 1967, konsortiet i 1990, DOCG i 1995. Ziliani, der døde i 2021, omtales bredt som Franciacortas far. Præcisionen er dog vigtig: 1961-vinen var områdets første — flaskegæret mousserende fandtes i forvejen andre steder i Italien, blandt andet i Trento fra 1902. Til gengæld står 1995-rekorden fast: ingen italiensk mousserende fik DOCG før Franciacorta. Et kuriosum fra etiketten: Der står hverken "spumante" eller "metodo classico" på flasken — ordet Franciacorta dækker på én gang området, metoden og vinen.
Franciacortas egen opfindelse er Satèn — en blanc de blancs (mindst 50 % chardonnay, resten pinot bianco, ingen pinot nero) med et loft på 5 bars tryk i flasken mod normalt cirka 6. Mindre sukker i tirage-likøren giver færre atmosfærer, og resultatet er en blødere, mere cremet mousse — navnet spiller på seta, silke. Historien er et stykke EU-jura: Ca' del Bosco lancerede stilen i 1978 under navnet Crémant, men da EU i 1989 reserverede crémant-betegnelsen til Frankrig og Luxembourg, måtte området finde på noget nyt. Navnet Satèn blev udviklet af et designbureau i Bergamo og registreret som varemærke i 1995 — kun Franciacorta-producenter må bruge det. I dansk handel ligger Satèn typisk i lejet 275-400 kr., og stilen er det oplagte sted at starte, hvis man vil smage forskellen på Franciacorta og champagne: Ingen champagne må lovligt lave den.
Tre huse fylder mest — også på danske hylder. Berlucchi, hvor det hele begyndte, laver i dag '61-serien (opkaldt efter året) og har vundet otte guldmedaljer ved Champagne & Sparkling Wine World Championships. Ca' del Bosco blev grundlagt i 1968 af Maurizio Zanella, der hentede kældermesteren André Dubois fra Moët & Chandon og plantede med en tæthed på 10.000 stokke pr. hektar — dengang uhørt i Italien. Husets topcuvée, Annamaria Clementi (opkaldt efter Zanellas mor), får konsekvent internationale topkarakterer: 2006-årgangen fik 97 point hos James Suckling, 2010 fik 97 i Wine Enthusiast. Bellavista i Erbusco, grundlagt 1977 af byggematadoren Vittorio Moretti, hyrede i 2021 Richard Geoffroy — manden bag Dom Pérignon gennem 28 år — som konsulent. Dertil økologi-pioneren Barone Pizzini, der lavede den første certificerede økologiske Franciacorta. Den grønne profil er i det hele taget områdets projekt: Cirka 70 % af kældrene er økologicertificerede eller under omlægning — den højeste andel i nogen italiensk appellation ifølge Wine Enthusiast. Nyeste værktøj er druen erbamat, tilladt siden 2017: en gammel Brescia-drue, der modner sent og holder omtrent dobbelt så meget syre som chardonnay — områdets forsikring mod varmere somre.
Først forventningsafstemning: Franciacorta er i praksis forsvundet fra danske supermarkeder. I årene 2017-2021 solgte føtex og Bilka Castelveder Franciacorta Brut til 99-145 kr. — Madens Verden gav den 5 stjerner og foretrak den frem for billig champagne — men i dag viser føtex' egen Lombardiet-side ingen Franciacorta overhovedet (tjekket august 2026). Grænsehandlen er heller ikke en kanal: Hverken Fleggaard, Calle eller BorderShop havde Franciacorta i sortimentet ved vores tjek — hylderne dernede tilhører prosecco, cava og asti. Franciacorta købes hos specialisterne, og reel indgangspris er 225-280 kr. — under 200 kr. findes stort set kun som kampagner og restpartier. Mellemlaget er til gengæld stærkt: Berlucchis '61-serie ligger hos importøren Distinto omkring 260-300 kr., Barone Pizzini hos Copenhagen Wine fra cirka 250 kr., og Ca' del Boscos Cuvée Prestige omkring 399 kr. Netop den blev delt topscorer med 94 point, da Spritnyt i 2025 testede 89 italienske mousserende — samme karakter fik Berlucchis Nature Rosé '61 2014. Allerede i 2019-kæmpetesten af 22 Franciacorta var konklusionen venlig: Bedste vin blev Bellavistas La Scala (94 point, 350 kr.), bedste køb en 92-pointsvin til 199 kr. Toppen er tynd i Danmark: Riserva-niveauet ligger 400-600 kr., og Annamaria Clementi har typisk ligget omkring 1.100 kr. — når den overhovedet kan skaffes. Hos de forhandlere, vi følger, starter Franciacorta ved 385 kr.
Metoden og druerne. Prosecco laves af glera-druen med tankmetoden — anden gæring i ståltank på få uger — og smager af frisk frugt og grønne æbler. Franciacorta laves af chardonnay og pinot nero med anden gæring i flasken og mindst 18 måneder på bærmen, hvilket giver brød-, nødde- og briochetoner og en finere mousse. Prisen afspejler kældertiden: Prosecco starter ved 40-60 kr., Franciacorta reelt ved 225 kr.
Toppen tåler sammenligningen — danske og internationale smagninger placerer niveauet "lige under Champagne, hvilket passer meget godt til prisniveauet", som Spritnyt formulerede det. Stilen er en anden: rundere og mere cremet med moden frugt, hvor champagne oftere er sprød og mineralsk. Value-argumentet er stærkest i lejet 250-400 kr., hvor en Franciacorta med 24-25 måneders bærmelagring koster det samme som de billigste NV-champagner med 15.
Franciacortas varemærkebeskyttede blanc de blancs-stil: kun hvide druer, mindst 24 måneder på bærmen og højst 5 bars tryk — deraf den silkebløde mousse, som navnet (af seta, silke) henviser til. Stilen hed oprindelig Crémant, men måtte skifte navn, da EU i 1989 reserverede betegnelsen til Frankrig og Luxembourg.
Ikke længere. Føtex og Bilka solgte i 2017-2021 Castelveder Franciacorta Brut til 99-145 kr., men i august 2026 viser føtex' Lombardiet-sortiment ingen Franciacorta. I dag kræver købet en vinhandel eller webshop — Distinto, Copenhagen Wine, VildMedVin og flere andre fører området fast.
Regn med 250-400 kr. for det stærke mellemlag (Berlucchi '61, Barone Pizzini, Ca' del Bosco Cuvée Prestige) — det er her, testresultaterne og prisen mødes bedst. Riserva-niveau koster 400-600 kr., og topcuvéen Annamaria Clementi har typisk ligget omkring 1.100 kr. som skaffevare.
Hjemme i Lombardiet: søens fisk — bagt suder med polenta er Iseo-klassikeren — samt risotto og aperitivo-bordet. Generelt fungerer basis-brut til skaldyr og forretter, Satèn til fisk i creme og grøntsagsrisotto, og en moden Riserva kan bære fjerkræ og lagret parmesan. Servér basisvinene ved 6-8 grader og de store årgange lidt varmere.
Tekst opdateret 25. september 2026 · Prisdata opdateret 25. september 2026
Winelover handler om vin og er kun for personer over 18 år.