Overblik
Lombardiet er en vinregion i Norditalien med Milano som hovedstad, Alperne mod nord, Gardasøen mod øst og Po-sletten mod syd — og vinen laves i alle fire hjørner, ikke i midten. Lombardiet har 5 DOCG, 21 DOC og 15 IGT, og ifølge Regione Lombardia udgør DOC- og DOCG-vin omkring 60 % af regionens produktion, næsten det dobbelte af det italienske gennemsnit. Arealet er cirka 23.400 hektar (Italian Wine Central, 2022), og Lombardiet producerede 1,06 millioner hektoliter i 2024, hvoraf omkring to tredjedele var hvidvin (ISTAT via I Numeri del Vino, 2025). Hos de danske forhandlere følger vi 4 vine fra Lombardiet, fra 200 kr. til 385 kr., fordelt på 2 forhandlere.
| Land | Italien, region Lombardiet (Lombardia) |
| Vintyper | Mousserende (Franciacorta, Oltrepò Pavese Metodo Classico), hvidvin (Lugana), rødvin (Valtellina, Bonarda dell'Oltrepò) |
| Hoveddruer | Croatina 17 %, pinot nero 14 %, chardonnay 13 %, barbera 12 % (Italian Wine Central, 2022); desuden turbiana og nebbiolo |
| Klassifikation | 5 DOCG (bl.a. Franciacorta 1995, Valtellina Superiore 1998, Sforzato di Valtellina 2003, Oltrepò Pavese Metodo Classico 2007), 21 DOC, 15 IGT |
| Største betegnelser | Franciacorta 157.000 hl og Lugana 140.000 hl (Lombardiets del) i 2023 (I Numeri del Vino, 2025) |
Sådan vælger du en vin fra Lombardiet
Vin fra Lombardiet vælges efter område, for de fire hovedområder laver fire forskellige vine: bobler i Franciacorta, hvidvin i Lugana, nebbiolo i Valtellina og pinot nero i Oltrepò Pavese.
| Område | Vintype og drue | Nøgleord på etiketten |
| Franciacorta DOCG | Flaskegæret mousserende af chardonnay og pinot nero | Brut, Satèn, Rosé, Millesimato, Riserva |
| Lugana DOC | Tør hvidvin af mindst 90 % turbiana | Lugana, Superiore, Riserva, Vendemmia Tardiva, Spumante |
| Valtellina Superiore DOCG | Rødvin af mindst 90 % nebbiolo (chiavennasca) | Underzone: Sassella, Grumello, Inferno, Valgella, Maroggia; Riserva |
| Sforzato di Valtellina DOCG | Rødvin af tørrede nebbiolo-druer | Sforzato eller Sfursat |
| Oltrepò Pavese | Pinot nero (stille og mousserende), bonarda af croatina, riesling | Metodo Classico DOCG, Classese, Bonarda, Pinot Nero |
Lugana: hvidvinen fra Gardasøen
Lugana er en tør hvidvin lavet af mindst 90 % druen turbiana (trebbiano di Lugana) syd for Gardasøen, hvor appellationen deles mellem Lombardiet og Veneto. Lugana blev DOC i 1967 og dækker 2.560 hektar, og produktionen rundede 211.650 hektoliter i 2022, hvoraf cirka 70 % eksporteres (Italian Wine Central, 2022). Vinbladets Jørgen Aldrich beskrev i 2023 stilen som tør og frisk med sprødhed og en vis fylde og noterede, at området er vokset fra omkring 38.000 hektoliter i 2006 til knap 28 millioner flasker i 2022.
Lugana Superiore kræver 12 % alkohol og et års lagring, mens en Lugana Riserva først må sælges efter to år, hvoraf et halvt år på flaske (Italian Wine Central, 2022). Vinbladet fremhævede i 2023 Zenato som blandt de bedste i sin smagning og Cà Maiol for rene, præcise vine.
Valtellina: nebbiolo på alpeterrasser
Valtellina Superiore DOCG er rødvin af mindst 90 % nebbiolo, som lokalt kaldes chiavennasca, dyrket på terrasser i Alperne i det nordlige Lombardiet. Betegnelsen fik DOCG i 1998, omfatter cirka 300 hektar og fem underzoner — Maroggia, Sassella, Grumello, Inferno og Valgella — og vinen skal lagre mindst to år, heraf 12 måneder på fad, mens Riserva kræver tre år (Italian Wine Central, 2021).
Sforzato di Valtellina DOCG er dalens svar på Amarone: druerne tørres efter høsten, må tidligst presses 1. december, og vinen lagrer 20 måneder fra 1. april, heraf mindst 12 på træ (disciplinaret). Antonio Galloni fra Vinous regnede i 2018 Valtellina blandt vinverdenens sidste uopdagede områder; mere om druen på vores nebbiolo-side.
Oltrepò Pavese: Italiens største pinot nero-areal
Oltrepò Pavese på Po-slettens sydside er Italiens største samlede areal med pinot nero — over 3.000 hektar ifølge konsortiet (Italia a Tavola, 2026). Området blev DOC i 1970, og den flaskegærede Oltrepò Pavese Metodo Classico fik DOCG i 2007; konsortiets "Classese"-regler kræver mindst 85 % pinot nero, håndhøst og 24 måneder på bærmen (Italia a Tavola, 2026). Målt i volumen er områdets største vin dog den røde Bonarda dell'Oltrepò Pavese af croatina med 97.000 hektoliter i 2023 (I Numeri del Vino, 2025).
Lombardiet i Danmark: priser og forhandlere
Lombardiets vine i Danmark er mest Franciacorta og Lugana; Vinbladet nævnte i 2023 Kjær & Sommerfeldt, Stavtrup Vine og Otto Suenson som Lugana-importører. Den billigste vin fra Lombardiet i vores prisdata koster 200 kr., og den dyreste 385 kr. Prisbilledet over produktkortene viser fordelingen.
Det spørger folk om Lombardiet
Hvilken vin er Lombardiet kendt for?
Lombardiet er først og fremmest kendt for Franciacorta, Italiens første mousserende DOCG-vin, som med 157.000 hektoliter i 2023 er den største betegnelse opgjort i Lombardiet (I Numeri del Vino, 2025). Nummer to er hvidvinen Lugana fra Gardasøen, som regionen deler med Veneto. Dertil kommer nebbiolo-vinene Valtellina Superiore og Sforzato fra Alperne samt pinot nero og bonarda fra Oltrepò Pavese.
Hvad er lugana for en vin?
Lugana er en tør italiensk hvidvin fra Gardasøens sydbred lavet af mindst 90 % turbiana, en lokal trebbiano-drue. Appellationen ligger i både Lombardiet og Veneto, blev DOC i 1967 og dækker 2.560 hektar. Vinbladet beskrev stilen i 2023 som frisk og sprød med en vis fylde; Superiore og Riserva er de lagrede niveauer.
Er Franciacorta fra Lombardiet?
Ja, Franciacorta er en DOCG-vin fra Lombardiet, nærmere bestemt bakkerne syd for Iseo-søen, vest for Brescia. Franciacorta er flaskegæret mousserende vin af chardonnay og pinot nero og udgjorde 157.000 hektoliter i 2023. Reglerne for lagring, Satèn og rosé er beskrevet på vores Franciacorta-side.
Kilder
Tekst opdateret 25. september 2026 · Prisdata opdateret 25. september 2026