Corvina er druen bag Veneto-vinene, danskerne elsker — hoveddruen i Valpolicella, Ripasso, Amarone og Bardolino, med surkirsebær, mandel og frisk syre som signatur og et tykt skind, der tåler måneders tørring. Alligevel kender de færreste dens navn: I dansk handel gemmer den sig næsten altid bag områdenavnene. Vi følger 8 vine corvina-vine hos 2 forhandlere — fra 155 kr. til 399 kr.
Årgang 2019
Marmo Valpolicella Ripasso er en klassisk, fyldig vin fra Veneto, hvor Corvina udgør hovedparten af blendet sammen med Corvinone og Rondinella. Kombinationen giver en vin med masser af mørk frugt, varme og struktur, mens
Årgang 2016
Corvina, Corvinone og Rondinella er her sat sammen i en Amarone, hvor den mørke frugt og den lange fadmodning spiller en tydelig rolle. Marmo Amarone 2016 er lagret hele 60 måneder på europæiske egetræsfade efter fire må
Årgang 2019
Fratelli Vogadori Lad det være sagt med det samme: Fratelli Vogadori laver nogle knaldgode vine. En samlet rating på Vivino på 4,3 for alle vingårdens vine er det blevet til og dette baseret på mere en 5.000 anmeldelser
Årgang 2019
Amarone della Valpolicella DOCG 2019 fra Monte Zovo er en klassisk og imponerende Amarone fra hjertet af Veneto. Vinen er skabt med respekt for Valpolicellas stolte traditioner og fremstilles på nøje udvalgte, sent høste
Årgang 2016
Marmo Amarone della Valpolicella DOCG 2016 er en klassisk Amarone med stor dybde, intensitet og elegance. Fremstillet i hjertet af Valpolicella i Veneto forener denne vin områdets stolte traditioner med en lang fadlagrin
Årgang 2022
Ripasso Le Crosare Valpolicella Classico Superiore 2022 Cantine Lenotti Ripasso Le Crosare fra Cantine Lenotti er en klassisk Ripasso fra hjertet af Valpolicella Classico. Vinen er lavet på de traditionelle druer Corvin
Årgang 2021
Lenotti producerer kun Recioto i de bedste årgange og i meget små mængder. Druesorterne Corvina (50%), Rondinella (40%) og bl.a. Molinara kommer fra egne vinmarker i Valpolicella Classico-distriktet. Druerne høstes ultim
Corvina — officielt corvina veronese — er Venetos vigtigste blå drue: 7.495 hektar på verdensplan (2010, Anderson-databasen), stort set alle i bakkerne mellem Verona og Gardasøen, hvor den bærer Valpolicella og Bardolino. Vinen er lys til mellemdyb i farven med surkirsebær, viol, urter og en fin bitter mandel i eftersmagen — og druens tykke skind er nøglen til regionens berømteste trick: Det beskytter mod råd, når druerne tørres i månedsvis til Amarone og Recioto. Svaret på det hyppige danske søgespørgsmål er altså: Ja, det er corvina (sammen med corvinone og rondinella), der er amarone-druen.
I århundreder troede alle, at corvinone — "den store corvina" — bare var en storbæret udgave af samme drue. I 1993 påviste forskerne Cancellier og Angelini, at den er en selvstændig sort, som samme år fik sit eget nummer i Italiens sortsregister — og senere DNA-profilering leverede punchlinen: De to er ikke engang nært beslægtede. Fordi Valpolicellas gamle marker er field blends med alle sorter plantet imellem hinanden, havde corvinone gemt sig i "corvina"-rækkerne hele tiden; efter anerkendelsen voksede dens registrerede areal fra 88 hektar i 2000 til 930 i 2010. Og i 2019 fik den fuld ligestilling: Gazzetta Ufficiale nr. 122 (27. maj 2019) ændrede reglen i alle fire Valpolicella-disciplinarer fra "corvinone må erstatte højst halvdelen af corvinaen" til "corvina og/eller corvinone, 45-95 %" — corvinone kan nu bære en Amarone alene. Konsortiets begrundelse var praktisk: Den tåler vandstress og esca-svampen bedre og kan i gode årgange udtrykke sig "endda bedre end corvina". Processen tog ifølge konsortiet syv års bureaukrati.
DNA-forskningen har sat corvina ind i en hel generationskæde: marzemino er via refosco dal peduncolo rosso druens bedsteforælder og forælder — og corvina er selv forælder til rondinella, dens faste blend-makker (San Michele all'Adige, 2005), som har arvet netop det tykke, rådresistente skind. Navnet er til gengæld uafklaret: Den folkelige forklaring peger på "corvo" — ravnen — efter de mørke bær, mens Wine Grapes hælder til dialektordet "cruina" af "crua", umoden, fordi druen modner sent. Sjovt nok holder staten begge muligheder åbne: I disciplinarerne hedder sorten officielt "Cruina o Corvina". En vin ved navn "Corvini" omtales allerede i 1627, mens druen selv først optræder på skrift i 1818. Og en moderne fodnote til tørre-egnetheden: Forskere fra Veronas universitet fandt i 2010 over 400 gener i corvina, der aktiveres under selve appassimento-tørringen.
Corvinas paradoks er, at Venetos mest værdifulde drue sjældent står alene. Bærrene er små med lavt indhold af farve og tannin, så traditionen blander den op: rondinella for pålidelighed, corvinone for struktur og kød, historisk molinara for syre — deraf reglen om, at corvina og corvinone tilsammen skal fylde 45-95 % i både Valpolicella, Ripasso, Amarone og Recioto (selve processerne bag ripasso og amarone hører hjemme på vores områdesider). I marken er den krævende: sen modning, tendens til høje udbytter og traditionel opdragning på Veneto-pergolaen, som stadig står nævnt i disciplinaret. Producenten Tenuta Santa Maria har formuleret arbejdsdelingen elegant: Corvina står for ynde, spænding og aromatisk finesse — corvinone for bredde og substans.
Modbeviset mod blend-dogmet kom fra Giovanni Allegrini. Han købte La Grola-bakken i 1979 og tilplantede det lille plateau La Poja på toppen — 3 hektar mager kalkjord i 320 meters højde — med ren corvina i guyot i stedet for pergola: dobbelt så mange stokke, halvt udbytte. Første årgang blev 1983, og konsortiet kvitterede med en bøde, fordi han satte årgang på en "vino da tavola"-etiket. I dag er La Poja en af regionens mest fejrede vine — Decanters Georgina Hindle gav 2018-årgangen 98 point, James Suckling 95, og Jamie Goodes vertikalsmagning (1997-2018) lå stabilt på 92-94 — men den kan stadig ikke blive Valpolicella DOC: Reglernes loft på 95 % corvina udelukker pr. definition en 100 %-vin, så flagskibet sejler som IGT. Zenato fulgte i 2004 efter med Cresasso, den anden store varietal-corvina.
I danske webshops er "corvina" mest en navigationskategori: Kategorisiderne bugner af Ripasso og Amarone, men hos flere store forhandlere indeholder de ikke én eneste ren corvina-vin, og i tilbudsaviserne optræder druenavnet slet ikke — druen sælges "skjult" under områdenavnene. Ren varietal corvina findes dog og er bemærkelsesværdigt billig: Villa Fura til 79 kr. hos Vinoteket, Antolinis Ciodoli til 89 kr. hos Bisgaard Vin, Tenuta Sant'Antonios Scaia til 85-98 kr. hos Gourvin og Campagnolas Corte Agnella til 100 kr. hos Lahvino. Det er den oplagte lavpris-indgang til amarone-smagsfamilien: samme kirsebær-mandel-DNA uden tørringens pris. Derefter gaber et tomrum op til toppen — La Poja er set fra 599 kr. (2017-årgangen hos Vin Med Mere) til 1.110 kr. (2018 hos Theis Vine): Danmarks dyreste varietal-corvina koster 14 gange den billigste. Ved grænsen findes druenavnet også: Amicale Limited Edition Corvina til 64,99 kr. hos Fleggaard — cirka 20 kr. under den danske webshoppris for samme vin. Hos de forhandlere, vi følger, starter corvina ved 155 kr.
Venetos vigtigste blå drue — hoveddruen i Valpolicella, Ripasso, Amarone, Recioto og Bardolino. Den giver lys til mellemfyldig vin med surkirsebær, viol og bitter mandel, frisk syre og moderate tanniner, og dens tykke skind gør den ideel til appassimento-tørring.
Corvina og corvinone, som tilsammen skal udgøre 45-95 % af blandingen, plus rondinella — molinara er i dag valgfri. Druerne lufttørres i månedsvis før gæringen; hele processen, stilene og de danske amarone-priser dækker vi på Valpolicella-siden.
To selvstændige sorter, der ikke engang er nært beslægtede — det afgjorde DNA-forskningen, efter at corvinone i 1993 blev anerkendt som egen drue. Corvina giver aroma, finesse og friskhed; corvinone har større bær, mere tannin og leverer struktur og dybde. Siden 2019 er de ligestillet i reglerne.
"kor-VI-na" med tryk på midterstavelsen — og storebroren corvinone udtales "kor-vi-NO-ne", fire stavelser med tryk på tredje. Udtalen står ikke forklaret nogen steder i dansk vinformidling — fordanskningerne her er vores egne.
Jo — corvina er også navnet på en sydamerikansk spisefisk, der er klassikeren i ceviche, og en restaurant i København hedder det samme. Søger du vinen, er det druen fra Verona, du skal have fat i; de tre deler kun navnet.
Tekst opdateret 30. august 2026 · Prisdata opdateret 25. september 2026
Winelover handler om vin og er kun for personer over 18 år.