Sangiovese (7 vine)

Overblik

Sangiovese dækker godt 60.000 hektar i Italien — omkring hver tiende vinstok i landet — og er dermed Italiens mest plantede drue overhovedet. Tyngdepunktet er Toscana med cirka halvdelen af arealet, men Puglia (ca. 19 %) og Emilia-Romagna (ca. 10 %) dyrker også store mængder. Druen er rygraden i Chianti, eneste drue i Brunello di Montalcino og hoveddruen i Vino Nobile di Montepulciano — tre af Italiens mest berømte vine, lavet på samme drue under tre forskellige navne.

Profilen er umiskendelig: sur kirsebær, tørrede urter, et strejf af tomatblad, høj syre og faste tanniner. Det er præcis dén kombination, der gør sangiovese til Italiens madvin nummer ét — og til en drue, der kræver noget af både vinbonde og vinkøber.

Halvt syditaliener: DNA-historien

Sangiovese er ikke så toscansk, som myten vil vide. I 2007 fastslog José Vouillamoz og kolleger via 50 DNA-markører (publiceret i tidsskriftet Vitis), at druen er et afkom af toscanske ciliegiolo og den obskure, næsten uddøde calabrese di montenuovo — en sort fundet nær Napoli med rødder i Syditalien. Toscanas nationaldrue er altså genetisk halvblods sydlænding.

Den første alment anerkendte skriftlige omtale er fra 1590, hvor Giovanvettorio Soderini roser druen "Sangiogheto" i sin traktat om toscansk vindyrkning — med det forbehold, at ingen kan bevise, at hans drue er præcis vores. Og den smukke historie om navnet — sanguis Jovis, Jupiters blod, angiveligt døbt af munke i Romagna — er ren folkeetymologi: fortæl den gerne til bordet, men den er legende, ikke dokumentation.

Én drue, mange navne

Sangioveses forvirrende superkraft er aliaserne. DNA-analyser har bekræftet, at følgende er samme drue:

Navn	Hvor
Brunello	Montalcino — 100 % i Brunello di Montalcino
Prugnolo Gentile	Byen Montepulciano — Vino Nobile
Morellino	Scansano i Maremma
Nielluccio	Korsika — hoveddruen i Patrimonio

Det gamle skel mellem "Sangiovese Grosso" (fint) og "Sangiovese Piccolo" (simpelt), lanceret af ampelografen Girolamo Molon i 1906, er til gengæld stort set opgivet: moderne DNA-analyse har undermineret opdelingen — i ét studie viste "Piccolo"-prøverne sig ligefrem at være en helt anden sort. I dag handler klonarbejdet om at matche klon og sted; kvalitetsklonerne fra "Chianti Classico 2000"-projektet (bl.a. R24 og T19) er en hovedforklaring på kvalitetsløftet siden 1980'erne — og de stammer, ironisk nok, fra Emilia-Romagna.

Pinot noir-parallellen

Jancis Robinson skriver, at sangiovese kan variere lige så meget som pinot noir i sin følsomhed over for sted — den stærkeste karakteristik af druen, man kan give. Ved høje udbytter bliver den tynd, bleg og skarp; på de rigtige varme, drænede skråninger giver den vine med både saft og struktur, der kan lagre i årtier. Robinson minder samtidig om, at Italiens mest plantede drue længe var "a grape in the wilderness": før kvalitetsrevolutionen var det meste vin med sangiovese på etiketten billige, lyse og syrlige sager. Det er dén rejsefortælling — fra folkedrue til fintune-drue — der er druens moderne historie.

Uden for de berømte adresser

Chianti, Brunello og Vino Nobile har deres egne guider her på sitet — men sangiovese-Italien er større:

• Romagna Sangiovese DOC — value-laget. Min. 85 % sangiovese, med Superiore- og Riserva-niveauer over basis. Romagna-producenterne har arbejdet målrettet på kvalitetsløftet (Vinbladet har fulgt den årlige Vini ad Arte-smagning i Faenza), og prisniveauet ligger typisk under Toscanas.
• Morellino di Scansano DOCG — Maremmas afslappede sangiovese: min. 85 %, må frigives allerede i marts efter høsten, og netop lanceret med en ny Superiore-kategori (2026).
• Supertoscanerne — Antinoris Tignanello (første årgang 1971) brød med Chianti-reglerne, blev "bordvin" i protest og tvang til sidst systemet til at opfinde IGT-kategorien (1992). Nutidens blend er cirka 80 % sangiovese med cabernet sauvignon og cabernet franc.
• Korsika — som nielluccio er druen langt den vigtigste i Patrimonio; mest accepterede teori er, at genoveserne bragte den fra Toscana under deres styre af øen.

Uden for Italien og Korsika har sangiovese aldrig for alvor slået igennem — Californiens "Cal-Ital"-bølge toppede omkring 2003 og faldt igen. Terroirfølsomheden, der gør druen stor hjemme, gør den besværlig ude.

Klimaet strammer til

Sangiovese er tyndskindet og sent modnende — en kombination, der mærker varmen. I Montalcino er gennemsnitstemperaturen steget 1-1,5 °C siden 2000, høstdatoerne er rykket støt frem siden 1990, og i det ekstreme 2026 ventedes sangiovese plukket fra medio august — for en drue, der traditionelt høstes i september-oktober. Producenterne svarer igen med skygge, senere afbladning og teknikker, der bremser modningen, for at redde druens vigtigste aktiv: syren.

Sangiovese herhjemme: fra tilbudsavis til kæmpetest

Dansk handel er fuld af sangiovese i alle lag. I supermarkedslaget dukker druen op i tilbudsaviserne — i august 2026 fandt Madens Verden bl.a. en økologisk 100 % sangiovese fra Montalcino-området ("baby-Brunello"-typen) til 79,95 kr. hos MENY — og deres vintest har kåret en Chianti Classico Riserva til 89 kr. som bedste køb i mellemklassen med 5 stjerner. De store danske tests bekræfter niveauet: Spritnyts kæmpetest af 55 Chianti (2023) toppede med Isole e Olena til 170 kr. (93 point), og Vinbladets "Mest for pengene" fandt 91-92-pointsvine ned til 69-70 kr. (2023-priser).

Romagna er den oversete genvej: VinAvisen gav en Umberto Cesari-riserva rosende ord til 99 kr. — samme vin står til 209 kr. i normalpris andetsteds. I toppen koster Tignanello 2023 1.095 kr. (999 kr. ved seks flasker) hos FineWines.dk, og grænsehandlen kører Chianti-klassikere som Cecchi til 79,99 kr. og ren toscansk sangiovese til 46,65 kr. (grænsehandelspriser, Fleggaard). Hos de forhandlere, vi følger, starter ren sangiovese ved 149 kr.

Servering og mad: pizzaens bedste ven

Servér sangiovese ved 14-16 °C — let afkølet holder syren sig frisk — og giv kun ældre eller kraftige udgaver tid i karaffel; unge vine kan hældes direkte op. Ved bordet er reglen enkel: syre møder syre. Tomatbaseret pasta, pizza og lasagne er kernelandet — dansk vinpresse kalder ligefrem druen pizzaens bedste ven, fordi dens syre matcher tomatens uden at kollidere. Derfra vokser den med maden: grillet kød og modne oste til Chianti-laget, vildt- og karljohan-ragu til riservaerne, og de store Brunello-typer til vinterens tunge kødretter.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er sangiovese?

Sangiovese er Italiens mest plantede drue — en blå drue med høj syre, faste tanniner og smag af sur kirsebær, urter og tomatblad. Den er hoveddruen i Chianti og eneste drue i Brunello di Montalcino, og den regnes som Italiens vigtigste madvinsdrue.

Hvad er forskellen på sangiovese og Chianti?

Sangiovese er druen, Chianti er området: en Chianti skal indeholde mindst 70 % sangiovese (Gran Selezione i Chianti Classico: mindst 90 %). Forskellen forklares overraskende sjældent i dansk vinhandel — men den betyder, at du kan få sangiovese-smagen fra mange andre områder end Chianti, ofte billigere.

Hvilke berømte vine laves på sangiovese?

Chianti og Chianti Classico, Brunello di Montalcino (100 % sangiovese under navnet brunello), Vino Nobile di Montepulciano (som prugnolo gentile), Morellino di Scansano — og supertoscanere som Tignanello, hvor sangiovese bærer blenden. På Korsika hedder samme drue nielluccio.

Hvad passer sangiovese til?

Alt med tomat: pasta med kødsauce, pizza, lasagne. Den høje syre skærer gennem fedt og matcher tomatens syrlighed, og tanninerne bindes af kød og ost. Kraftigere udgaver (riserva, Brunello) tåler vildt, braiseret kød og modne oste.

Skal sangiovese dekanteres?

Kun de ældre og kraftige: en ung Chianti kan serveres direkte fra flasken, mens riservaer og Brunello-typer vinder ved en kort tur på karaffel. Servér ved 14-16 °C — tyve minutter i køleskabet før åbning rammer fint.

Kilder

• Vouillamoz m.fl., Vitis (2007) — DNA-forældreskabet ciliegiolo × calabrese di montenuovo.
• Wine Spectator (2004) — den syditalienske forbindelse.
• Jancis Robinson: Sangiovese — pinot noir-parallellen og druens historik.
• Italian Wine Central — arealtal og regional fordeling.
• Do Bianchi (2010) — Soderini 1590 og sanguis Jovis-myten.
• Wikipedia: Sangiovese — Molon 1906, kloner og udland.
• PMC (2022) — det genetiske studie, der underminerede Grosso/Piccolo-skellet.
• Italian Wine Central: Morellino di Scansano — DOCG-reglerne.
• Wine-Searcher (2016) — Tignanellos historie og blend.
• John Fodera: Klimaet i Toscana — Montalcinos temperaturstigning.
• Vinetur (2026) — den fremrykkede 2026-høst.
• Spritnyt (2023) — kæmpetesten med 55 Chianti.
• Vinbladet, Niels Ehler (2023) — budget-fundene.
• Madens Verden, Jan Sørensen — 89 kr.-riservaen.
• VinAvisen: sangiovese — danske anmeldelser 70-209 kr.
• Vinbot (2026) — pizza-parringen og serveringstemperaturen.