Druer › Sangiovese
Sangiovese er Italiens mest plantede drue — omkring hver tiende italienske vinstok — og motoren i Chianti, Brunello di Montalcino og Vino Nobile. Druen er kirsebær, syre og tomatblad på flaske: skabt til mad og så stedfølsom, at kritikere sammenligner den med pinot noir. Vi følger 9 vine rene sangiovese-vine hos 3 forhandlere — fra 50 kr. til 650 kr.
Prisbillede: 8 vine på lager hos 3 forhandlere. Halvdelen koster 72,50 kr.–354,25 kr.; medianen er 174 kr. Billigst 50 kr., dyrest 650 kr.
Ingen af vinene er sat ned lige nu. Flest flasker fra 2022 (3), 2021 (1), 2018 (1).
Beregnet på vinene på lager hos de danske netvinhandlere, vi følger · prisdata opdateret 13. november 2026
En bid af Abruzzos solskinsbakker i glasset Oplev essensen af klassisk italiensk vinkunst med denne Sangiovese fra Terre di Chieti i Abruzzo-regionen. Vinen præsenterer sig med en flot rubinrød farve i glasset og byder p
Smagen af solmodne italienske marker Sangiovese Rubicone fra La Carminaia bringer essensen af Emilia-Romagna direkte i glasset. Vinen præsenterer sig med en klar, rubinrød farve og en indbydende bouquet, der leder tanker
Intens italiensk rødvin skabt på tørrede Sangiovese-druer Pregio Sangiovese Appassimento er en fyldig og karakterfuld rødvin, der bryder med det traditionelle udtryk. Vinen er fremstillet efter den traditionsrige Appassi
Årgang 2022
Impavido Sangiovese Appassimento 2022 En fyldig og karakterfuld rødevin fra Emilia-Romagna med unik appassimento-stil. Vinhuset og teknik Impavido produceres af Tenute dItalia i Romagna-regionen og er lavet af 100 % San
Årgang 2021
Vino Nobile di Montepulciano Øko DOCG Salcheto 2021 En økologisk rødvin fra det anerkendte Salcheto-vinhus beliggende i Montepulciano, Toscana, Italien. Denne vin er lavet udelukkende af Sangiovese-druer, også kendt som
Årgang 2022
Promis 2022 fra Ca' Marcanda er en raffineret og fyldig toskansk rødvin, hvor Sangioveses friskhed og røde frugt møder Merlots blødhed og Syrahs mørkere intensitet. En harmonisk kombination, der giver vinen både dybde, s
Årgang 2022
Sangiovese er omdrejningspunktet i denne Chianti Classico fra Fattorie di Isole e Olena, men en lille andel Syrah giver vinen et anderledes og mere generøst udtryk. Kombinationen er ikke almindelig i Chianti Classico og
Årgang 2018
Brunello di Montalcino fra Pieve Santa Restituta samler druer fra flere forskellige parceller omkring Montalcino. En del kommer fra Deserti-marken nær Torrenieri nordøst for byen, mens resten stammer fra de sydvestligt b
Årgang 2021
La Spinetta Il Nero di Casanova Terre di Pisa Sangiovese 2021 Et fremragende eksempel på, hvordan Sangiovese-druen udfolder sig i Toscanas jordbund og klima, når den vinificeres med samme præcision og elegance, som La Sp
Sangiovese dækker godt 60.000 hektar i Italien — omkring hver tiende vinstok i landet — og er dermed Italiens mest plantede drue overhovedet. Tyngdepunktet er Toscana med cirka halvdelen af arealet, men Puglia (ca. 19 %) og Emilia-Romagna (ca. 10 %) dyrker også store mængder. Druen er rygraden i Chianti, eneste drue i Brunello di Montalcino og hoveddruen i Vino Nobile di Montepulciano — tre af Italiens mest berømte vine, lavet på samme drue under tre forskellige navne.
Profilen er umiskendelig: sur kirsebær, tørrede urter, et strejf af tomatblad, høj syre og faste tanniner. Det er præcis dén kombination, der gør sangiovese til Italiens madvin nummer ét — og til en drue, der kræver noget af både vinbonde og vinkøber.
Sangiovese er ikke så toscansk, som myten vil vide. I 2007 fastslog José Vouillamoz og kolleger via 50 DNA-markører (publiceret i tidsskriftet Vitis), at druen er et afkom af toscanske ciliegiolo og den obskure, næsten uddøde calabrese di montenuovo — en sort fundet nær Napoli med rødder i Syditalien. Toscanas nationaldrue er altså genetisk halvblods sydlænding.
Den første alment anerkendte skriftlige omtale er fra 1590, hvor Giovanvettorio Soderini roser druen "Sangiogheto" i sin traktat om toscansk vindyrkning — med det forbehold, at ingen kan bevise, at hans drue er præcis vores. Og den smukke historie om navnet — sanguis Jovis, Jupiters blod, angiveligt døbt af munke i Romagna — er ren folkeetymologi: fortæl den gerne til bordet, men den er legende, ikke dokumentation.
Sangioveses forvirrende superkraft er aliaserne. DNA-analyser har bekræftet, at følgende er samme drue:
| Navn | Hvor |
|---|---|
| Brunello | Montalcino — 100 % i Brunello di Montalcino |
| Prugnolo Gentile | Byen Montepulciano — Vino Nobile |
| Morellino | Scansano i Maremma |
| Nielluccio | Korsika — hoveddruen i Patrimonio |
Det gamle skel mellem "Sangiovese Grosso" (fint) og "Sangiovese Piccolo" (simpelt), lanceret af ampelografen Girolamo Molon i 1906, er til gengæld stort set opgivet: moderne DNA-analyse har undermineret opdelingen — i ét studie viste "Piccolo"-prøverne sig ligefrem at være en helt anden sort. I dag handler klonarbejdet om at matche klon og sted; kvalitetsklonerne fra "Chianti Classico 2000"-projektet (bl.a. R24 og T19) er en hovedforklaring på kvalitetsløftet siden 1980'erne — og de stammer, ironisk nok, fra Emilia-Romagna.
Jancis Robinson skriver, at sangiovese kan variere lige så meget som pinot noir i sin følsomhed over for sted — den stærkeste karakteristik af druen, man kan give. Ved høje udbytter bliver den tynd, bleg og skarp; på de rigtige varme, drænede skråninger giver den vine med både saft og struktur, der kan lagre i årtier. Robinson minder samtidig om, at Italiens mest plantede drue længe var "a grape in the wilderness": før kvalitetsrevolutionen var det meste vin med sangiovese på etiketten billige, lyse og syrlige sager. Det er dén rejsefortælling — fra folkedrue til fintune-drue — der er druens moderne historie.
Chianti, Brunello og Vino Nobile har deres egne guider her på sitet — men sangiovese-Italien er større:
Uden for Italien og Korsika har sangiovese aldrig for alvor slået igennem — Californiens "Cal-Ital"-bølge toppede omkring 2003 og faldt igen. Terroirfølsomheden, der gør druen stor hjemme, gør den besværlig ude.
Sangiovese er tyndskindet og sent modnende — en kombination, der mærker varmen. I Montalcino er gennemsnitstemperaturen steget 1-1,5 °C siden 2000, høstdatoerne er rykket støt frem siden 1990, og i det ekstreme 2026 ventedes sangiovese plukket fra medio august — for en drue, der traditionelt høstes i september-oktober. Producenterne svarer igen med skygge, senere afbladning og teknikker, der bremser modningen, for at redde druens vigtigste aktiv: syren.
Dansk handel er fuld af sangiovese i alle lag. I supermarkedslaget dukker druen op i tilbudsaviserne — i august 2026 fandt Madens Verden bl.a. en økologisk 100 % sangiovese fra Montalcino-området ("baby-Brunello"-typen) — og deres vintest har kåret en Chianti Classico Riserva til 89 kr. som bedste køb i mellemklassen med 5 stjerner. De store danske tests bekræfter niveauet: Spritnyts kæmpetest af 55 Chianti (2023) toppede med Isole e Olena til 170 kr. (93 point), og Vinbladets "Mest for pengene" fandt 91-92-pointsvine ned til 69-70 kr. (2023-priser).
Romagna er den oversete genvej: VinAvisen gav en Umberto Cesari-riserva rosende ord til 99 kr. — samme vin står til 209 kr. i normalpris andetsteds. I toppen koster Tignanello 2023 1.095 kr. (999 kr. ved seks flasker) hos FineWines.dk, og grænsehandlen kører Chianti-klassikere som Cecchi til 79,99 kr. og ren toscansk sangiovese til 46,65 kr. (grænsehandelspriser, Fleggaard). Hos de forhandlere, vi følger, starter ren sangiovese ved 50 kr.
Servér sangiovese ved 14-16 °C — let afkølet holder syren sig frisk — og giv kun ældre eller kraftige udgaver tid i karaffel; unge vine kan hældes direkte op. Ved bordet er reglen enkel: syre møder syre. Tomatbaseret pasta, pizza og lasagne er kernelandet — dansk vinpresse kalder ligefrem druen pizzaens bedste ven, fordi dens syre matcher tomatens uden at kollidere. Derfra vokser den med maden: grillet kød og modne oste til Chianti-laget, vildt- og karljohan-ragu til riservaerne, og de store Brunello-typer til vinterens tunge kødretter.
Sangiovese er Italiens mest plantede drue — en blå drue med høj syre, faste tanniner og smag af sur kirsebær, urter og tomatblad. Den er hoveddruen i Chianti og eneste drue i Brunello di Montalcino, og den regnes som Italiens vigtigste madvinsdrue.
Sangiovese er druen, Chianti er området: en Chianti skal fra høsten 2026 indeholde mindst 60 % sangiovese (før 70 %), og en Chianti Classico mindst 80 % (Gran Selezione: 90 % fra høsten 2027). Forskellen forklares overraskende sjældent i dansk vinhandel — men den betyder, at du kan få sangiovese-smagen fra mange andre områder end Chianti, ofte billigere.
Chianti og Chianti Classico, Brunello di Montalcino (100 % sangiovese under navnet brunello), Vino Nobile di Montepulciano (som prugnolo gentile), Morellino di Scansano — og supertoscanere som Tignanello, hvor sangiovese bærer blenden. På Korsika hedder samme drue nielluccio.
Alt med tomat: pasta med kødsauce, pizza, lasagne. Den høje syre skærer gennem fedt og matcher tomatens syrlighed, og tanninerne bindes af kød og ost. Kraftigere udgaver (riserva, Brunello) tåler vildt, braiseret kød og modne oste.
Kun de ældre og kraftige: en ung Chianti kan serveres direkte fra flasken, mens riservaer og Brunello-typer vinder ved en kort tur på karaffel. Servér ved 14-16 °C — tyve minutter i køleskabet før åbning rammer fint.
Tekst opdateret 3. oktober 2026 · Prisdata opdateret 13. november 2026
Winelover handler om vin og er kun for personer over 18 år.