Sagrantino

Overblik

Sagrantino er en blå drue fra Umbrien i det centrale Italien, som næsten udelukkende dyrkes i bakkerne omkring byen Montefalco og bærer regionens vigtigste rødvin, Montefalco Sagrantino DOCG. Sagrantino er registreret i VIVC-druedatabasen under nummer 10457 med synonymerne "sagrantino di Montefalco" og "sagrantino rosso", og databasen angiver ingen bekræftede forældre. Forskeren Fulvio Mattivi fra Fondazione Edmund Mach har målt, at sagrantino ophober mere tannin end nogen anden kendt drue, med op til 4 gram polyfenoler pr. liter i en god vin (WineNews, 2015).

Sagrantino	Nøgletal
Farve	Blå drue; vinen er rød, tør eller sød (Passito)
Hjemegn	Montefalco i Umbrien, Perugia-provinsen
Betegnelser	Montefalco Sagrantino DOCG (1992) med typerne Secco og Passito, Montefalco Rosso DOC (1979) som blandingsdrue
Regler for DOCG	100 % sagrantino; lagring i 37 måneder, hvoraf 12 på træ (disciplinaret via Quattrocalici)
Tannin	Højest af alle kendte druer, op til 4 g/l polyfenoler (Mattivi, 2015)
Alkohol	Ofte 15-16 % i Montefalco Sagrantino 2019 (Spritnyt, 2024)
Areal	66 hektar i 1992, 760 hektar i 2018 under DOCG (Consorzio Tutela Vini Montefalco)
VIVC-nummer	10457
Dansk pris

Sådan vælger du en god sagrantino

Ordet "Sagrantino" alene på etiketten er den afgørende kvalitetsmarkør: Montefalco Sagrantino DOCG skal være lavet af 100 % sagrantino og have ligget 37 måneder hos producenten, med mindst 12 af dem på træ, før flasken må sælges. Står der derimod "Montefalco Rosso", er der tale om en sangiovese-baseret DOC-vin, hvor sagrantino kun udgør 10-15 % af blandingen, og som må sælges uden obligatorisk fadlagring i basisversionen. Tre år og en måned i kælderen binder kapital og er den væsentligste grund til, at en Montefalco Sagrantino koster mere end en Montefalco Rosso fra samme hus.

Niveau	Etiket	Hvad reglen giver dig
Indgang	Montefalco Rosso DOC	Sangiovese 60-70 %, sagrantino 10-15 %, højst 30 % andre blå druer; ingen obligatorisk fadlagring i basisversionen
Mellem	Montefalco Rosso Riserva DOC	Samme blanding, men 30 måneders lagring, heraf 12 på træ
Top, tør	Montefalco Sagrantino DOCG	100 % sagrantino; 37 måneders lagring med mindst 12 måneder på træ; udbytte højst 80 kvintal pr. hektar (Quattrocalici)
Top, sød	Montefalco Sagrantino Passito DOCG	100 % sagrantino tørret mindst to måneder på riste; 37 måneders lagring, men fad er ikke obligatorisk (Consorzio)

Producentnavnet er det næste at kigge efter, og her giver den danske test hos Spritnyt (2024) en brugbar rettesnor: 14 producenter af Montefalco Sagrantino 2019 fik 87-94 point, med Arnaldo Caprai 25 Anni øverst på 94 point og Tabarrini Campo alla Cerqua samt Caprai Valdimaggio på 93. Fordelingen over prisniveauer står i prisbilledet over vinkortene, så snart lageret rummer flasker.

Hvad smager sagrantino af?

Sagrantino giver rødvin med den højeste tanninkoncentration blandt kendte druer: op til 4 gram polyfenoler pr. liter, et niveau Fulvio Mattivi fra Fondazione Edmund Mach i San Michele all'Adige beskriver som "utåleligt" i enhver anden kvalitetsvin, og som ligger klart over tannat (WineNews, 2015).

Den danske beskrivelse fra Spritnyt (2024) af 14 Montefalco Sagrantino 2019 lyder på høj tannin, høj alkohol på ofte 15-16 % og stor koncentration, og vinene var ifølge testen "ung at smage" fem år efter høsten. De bedste blev beskrevet som "flot balanceret med en friskhed i den mørke frugt" og fik et lagringspotentiale på 5-10 år eller mere. Winelover smager ikke selv, så aromanoter ud over de citerede står ikke her.

Sagrantino Passito

Sagrantino Passito er en sød rødvin af soltørrede sagrantino-druer, som skal tørre mindst to måneder på riste, før mosten gæres sammen med skallerne, ifølge Consorzio Tutela Vini Montefalco. Passito deler DOCG'ens krav om 37 måneders lagring med den tørre vin, men fadlagring er ikke obligatorisk for den søde udgave. Ifølge de kilder, denne guide bygger på, er den tørre stil yngre og blev først almindelig fra 1970'erne, uden at et præcist årstal er dokumenteret.

Hvor sagrantino dyrkes

Sagrantino dyrkes stort set kun i DOCG-zonen omkring Montefalco i Perugia-provinsen, hvor det registrerede areal voksede fra 66 hektar ved DOCG-godkendelsen i 1992 til 760 hektar i 2018 ifølge Consorzio Tutela Vini Montefalco. Produktionen fulgte med: fra cirka 660.000 flasker Sagrantino i 2000 til cirka 1,5 millioner flasker omkring 2018-2019, og konsortiet talte på det tidspunkt 164 vindyrkere og 75 flasketappere under Montefalco DOC og Sagrantino DOCG.

Anderson og Nelgens druestatistik, gengivet af Wikipedia, opgør sagrantino til 351 hektar i 2000 og 994 hektar i 2010; tallene afviger fra konsortiets, og de to kilder dækker forskellige år og opgørelser, så de kan ikke lægges direkte oven på hinanden. Regionens øvrige betegnelser og geografi står på siden om Umbrien.

Fra kommunionsvin til DOCG: sagrantinos historie

Den første sikre skriftlige omtale af sagrantino stammer fra slutningen af 1500-tallet, hvor druen nævnes som kommunionsvin, og navnet føres tilbage til enten "sagra" (fest) eller "sacrestia" (sakristi) ifølge Wikipedia. Den ofte gentagne historie om, at Plinius den Ældre beskrev Montefalcos rødvin i antikken, og at munke bragte druen til Umbrien, er en teori uden bekræftelse i de kilder, denne research bygger på. Montefalco Rosso fik DOC-status i 1979, konsortiet blev stiftet i 1981, og Montefalco Sagrantino blev DOCG ved dekret af 5. november 1992 med en revision af reglerne den 30. november 2011.

Sagrantino i Danmark

Den mest omfattende danske gennemgang af sagrantino er Spritnyts test af Montefalco Sagrantino 2019 (Bonnie Reinwald, 2024), hvor 14 producenter blev bedømt til 87-94 point, og hvor Arnaldo Caprai 25 Anni med 94 point lå øverst. Vinbladet har dækket Montefalco i rejse- og baggrundsartikler i 2015, 2018 og 2022, og Erik Skovenborg valgte La Campana Montefalco Sagrantino 2013 som "Månedens vin" i februar 2020; konkrete pointtal fra Vinbladets artikler er ikke fundet i denne research.

Prisbilledet i danske butikker afhænger af, hvad der er på lager, og det læses i boksen over vinkortene, når der er flasker at sammenligne. Det holdbare mønster følger reglerne: en Montefalco Rosso DOC uden lagringskrav er den billige indgang til druen, mens Montefalco Sagrantino DOCG bærer prisen for tre års lagring og en drue med et udbytteloft på 80 kvintal pr. hektar.

Sagrantino sammenlignet med tannat

Sagrantino overgår tannat i tanninindhold ifølge Fulvio Mattivis målinger fra Fondazione Edmund Mach (WineNews, 2015). Forskellen ligger i, at sagrantino kan nå 4 gram polyfenoler pr. liter, mens tannat ifølge samme kilde ligger klart under. Valget mellem de to afgøres derfor mindre af tannin end af regler: Montefalco Sagrantino DOCG kommer altid med 37 måneders lagring bag sig.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er sagrantino?

Sagrantino er en blå drue fra Montefalco i Umbrien, som bærer Montefalco Sagrantino DOCG (100 % sagrantino, 37 måneders lagring) og leverer 10-15 % af blandingen i Montefalco Rosso DOC. VIVC-databasen registrerer druen under nummer 10457 uden bekræftede forældre, og DOCG-arealet voksede fra 66 hektar i 1992 til 760 hektar i 2018 ifølge konsortiet.

Hvad smager sagrantino af?

Sagrantino smager af høj tannin, høj alkohol og stor koncentration ifølge Spritnyts test af 14 Montefalco Sagrantino 2019 (2024), hvor de bedste blev beskrevet som "flot balanceret med en friskhed i den mørke frugt". Forskeren Fulvio Mattivi (2015) måler op til 4 gram polyfenoler pr. liter i sagrantino, mere end i nogen anden kendt drue.

Hvor længe skal sagrantino lagres?

Montefalco Sagrantino DOCG skal ligge 37 måneder hos producenten, inklusive 12 måneder på træ, før flasken må sælges ifølge disciplinaret gengivet af Quattrocalici. Efter frigivelsen gav Spritnyt (2024) de bedste Montefalco Sagrantino 2019 et lagringspotentiale på 5-10 år eller mere, mens hele feltet blev kaldt "ung at smage".

Hvad er Sagrantino Passito?

Sagrantino Passito er en sød rødvin under Montefalco Sagrantino DOCG, lavet af sagrantino-druer, der har tørret mindst to måneder på riste, før de gæres med skallerne, ifølge Consorzio Tutela Vini Montefalco. Ifølge de kilder, denne guide bygger på, er den tørre stil den yngste af de to, og lagringskravet på 37 måneder gælder også Passito, dog uden krav om fad.

Hvad er forskellen på Montefalco Rosso og Montefalco Sagrantino?

Montefalco Rosso DOC er en blanding med sangiovese som hoveddrue (60-70 %) og kun 10-15 % sagrantino, mens Montefalco Sagrantino DOCG er 100 % sagrantino. Rosso må sælges uden obligatorisk fadlagring i basisversionen, hvor Sagrantino skal ligge 37 måneder, og Rosso Riserva kræver 30 måneder, heraf 12 på træ, ifølge Wikipedias gengivelse af Montefalco DOC.

Kilder

• VIVC: Sagrantino (passport) — VIVC-nummer, synonymer, forældre (u.å.).
• Quattrocalici: Montefalco Sagrantino DOCG-disciplinaret — dekret 5.11.1992 og revision 2011, druer, lagring, udbytte.
• Consorzio Tutela Vini Montefalco: Montefalco Sagrantino DOCG — Passito-metode (u.å.).
• Consorzio Tutela Vini Montefalco: Il bilancio di Anteprima Sagrantino — areal 66 til 760 hektar, flasker, producenter (2018-2019).
• Consorzio Tutela Vini Montefalco: om konsortiet — stiftet 1981.
• WineNews: interview med Fulvio Mattivi, Fondazione Edmund Mach — polyfenoler, sammenligning med tannat (2015).
• Spritnyt, Bonnie Reinwald: Vurdering af Montefalco Sagrantino 2019 — 14 producenter, 87-94 point (2024).
• Vinbladet: artikler om Montefalco og sagrantino — dansk dækning 2015-2022.
• Wikipedia: Montefalco DOC — Rosso-blanding og Riserva-lagring (u.å.).
• Wikipedia: Sagrantino — historie, navn, Anderson og Nelgen-hektar 2000/2010 (u.å.).