Lande › Danmark
Dansk vin er vin af druer dyrket i Danmark, som EU godkendte som vinland i 2000. Den mest plantede drue er den svamperesistente solaris, og Dons ved Kolding er landets eneste beskyttede oprindelsesbetegnelse — forbeholdt mousserende vin. Produktionen er lille, og flaskerne er dyre. I prissammenligningen står der lige nu 6 vine med dansk oprindelse. Den billigste flaske koster 49 kr.
Mynster fra Ørnberg Vine er en dansk botrytiseret dessertvin med en sjælden kombination af koncentration, elegance og nordisk friskhed. Vinen er lavet på 100 procent Solaris, en drue som i det danske klima kan forene mod
Sort fra Ørnberg Vine er en dansk rød hedvin med masser af personlighed og et udtryk, der skiller sig markant ud. Vinen er skabt på en blanding af blandt andet Pinot Noir og Castel, suppleret af Regent og Rondo, og lagre
Hvid fra Ørnberg Vine er en dansk hedvin med både dybde, karakter og bemærkelsesværdig elegance. Vinen er lavet på 100 procent Solaris, en drue der i det danske klima forener aromatisk intensitet med en naturlig friskhed
Perle fra Ørnberg Vine er dansk sommer på flaske og et charmerende eksempel på, hvor langt dansk vin er kommet. Her får man en mousserende hvidvin skabt på druerne Phönix, Solaris og en lille andel Siegerrebe, som alle t
Da sommelier Emilie Øst-Jakobsen og fermenteringsekspert Bram Kerkhof skulle skabe deres bud på et alkoholfrit alternativ til hvidvin, blev det hurtigt klart, at basen skulle være Oolong te. Oolong te er kendt for sine b
Et velsmagende og alkoholfrit alternativ fra nogle af branchens mest kyndige hænder.Makkerparret Emilie Øst-Jacobsen og Bram Kerkhof har arbejdet på nogle af landets bedste Michelin-restauranter og ved præcis, hvordan ma
Danmark er et af Europas nordligste vinlande: EU godkendte kommerciel vinproduktion i Danmark i 2000, og i 2022 dyrkede 146 bedrifter vindruer på 173 hektar ifølge Danmarks Statistik. Arealet er mere end fordoblet fra 75 hektar i 2016, og druehøsten er i samme periode mere end tredoblet til 349 tons.
Dansk vinavl bygger på svamperesistente druer, der tåler det fugtige klima, og den mest dyrkede er solaris. Landet har én beskyttet oprindelsesbetegnelse, Dons ved Kolding, der kun omfatter mousserende vin, og fire beskyttede regionsnavne: Jylland, Fyn, Sjælland og Bornholm.
Winelover indhenter hver dag priser fra danske vinhandlere. Vi har registreret 6 vine fra Danmark. Udvalget ligger hos 1 forhandler. Flaskerne koster fra 49 kr. til 360 kr. Prisbilledet over varekortene viser, hvordan de fordeler sig.
| EU-godkendt vinland | 2000 |
|---|---|
| Beskyttet oprindelsesbetegnelse (BOB) | Dons, godkendt 2018 — kun mousserende kvalitetsvin |
| Beskyttede geografiske betegnelser (BGB) | Jylland, Fyn, Sjælland og Bornholm, indført 2005 |
| Areal og bedrifter | 173 hektar på 146 bedrifter (Danmarks Statistik, 2022) |
| Hoveddruer | Solaris, rondo, bolero, regent, léon millot, muscaris |
| Vintyper | Hvidvin, mousserende, rosévin og rødvin; desuden frugtvin af kirsebær og æbler |
| Typisk prisleje i prissammenligningen | 168,63 kr.-360 kr. |
Dansk vin er vin lavet af druer, der er dyrket i Danmark; kirsebærvin, æblevin og anden frugtvin er ikke vin i EU's forstand og skal bære frugtens navn på etiketten. Skellet er værd at kende, fordi danske frugtvine sælges side om side med druevinene.
Den bedst kendte danske frugtvin er Frederiksdals kirsebærvin fra Lolland, som er beskrevet på siden om dessertvin og hedvin. Resten af denne side handler om druevin.
Danskerne drikker omkring 150 millioner liter vin om året, skrev LandbrugsAvisen i 2020, mens branchen samme år ventede en høst til 500.000-600.000 flasker. Selv en rekordårgang af dansk produceret vin svarer dermed til cirka 0,3 % af forbruget.
En dansk vinetiket kan angive oprindelsen på to beskyttede niveauer: oprindelsesbetegnelsen Dons (BOB), der svarer til fransk AOC og italiensk DOC, eller et af de fire regionsnavne Jylland, Fyn, Sjælland og Bornholm (BGB). Vin uden nogen af dem er dansk druevin uden beskyttet område.
| Betegnelse | Område | Hvad betegnelsen kræver og tillader |
|---|---|---|
| Dons (BOB) | 500 hektar i smeltevandsdalen i det indre Kolding Fjord | Kun mousserende kvalitetsvin af otte tilladte druer, traditionel metode med mindst ét års flaskegæring |
| Jylland, Fyn, Sjælland, Bornholm (BGB) | Hver sin landsdel | Må bruge den traditionelle betegnelse "regional vin" og angive druesort og årgang |
De fire regionsnavne kom til i 2005, og samtidig fik danske avlere ret til at skrive druesort og årgang på etiketten. Kun vin med en BGB må kalde sig "regional vin".
Navne som "Fynsk vin", "Sjællandsk vin" og "Vesterhavsvin" er ikke beskyttede betegnelser: de registrerede navne hedder blot Fyn og Sjælland, og Vesterhave er navnet på en vingård.
Reglerne er i øvrigt enkle. Bekendtgørelsen om dansk vinproduktion fra januar 2016 blev ophævet i 2019, fordi Danmark producerer så lidt vin, at EU ikke længere kræver et officielt vingårdsregister, oplyser Foreningen Dansk Vin. I dag gælder EU's vinforordninger og bekendtgørelse nr. 1199 af 26. november 2019, og kommercielle avlere må kun plante sorter fra OIV's sortsliste.
Danmarks Statistik talte 146 bedrifter med vindruer i 2022 mod 71 i 2016, og det er det seneste officielle tal, vi har fundet. Myndighederne fører ikke længere vingårdsregister, så der findes ingen løbende opgørelse fra Landbrugsstyrelsen.
Branchens egne tal er lavere, fordi de kun tæller kommercielle producenter. Foreningen Dansk Vin opgjorde i 2020 126 producenter på 126 hektar med 375.000 vinstokke, mod 8 producenter i 2000, og vinlex.dk skriver om over 40 kommercielle producenter og omkring 1.400 hobbyavlere. Tallene måler forskellige ting og modsiger ikke hinanden.
Vinavlen er rykket mod øst: Sjælland og Bornholm havde 56,3 % af vinmarkerne i 2022 mod 45,5 % i 2016. Salget af dansk vin voksede fra 13 millioner kr. i 2016 til 34 millioner kr. i 2023, heraf 2 millioner kr. i eksport, oplyser Danmarks Statistik.
Solaris er Danmarks mest dyrkede drue med omkring 40 % af dyrkningsarealet og 108 tons i 2023, viser Foreningen Dansk Vins tal gengivet af Danishwine.com. Solaris er en PIWI-sort — tysk forkortelse for svamperesistente krydsninger — som kan dyrkes i det fugtige danske klima uden tung kemisk svampebekæmpelse.
| Drue | Farve | Høst 2023 |
|---|---|---|
| Solaris | Grøn | 108 tons |
| Rondo | Blå | 93 tons |
| Bolero | Blå | 35 tons |
| Regent | Blå | 34 tons |
| Léon millot | Blå | 31 tons |
| Muscaris | Grøn | 28 tons |
| Cabernet cortis | Blå | 21 tons |
| Souvignier gris | Grøn (rosa skind) | 20 tons |
| Orion | Grøn | 18 tons |
Rondo er den vigtigste blå drue i dansk vinavl og grundlaget for det meste danske rødvin; Michael Gundersen plantede de første rondo-stokke i 1993, skrev Vinbladet i 2016. Målt i tons gav de fem blå sorter i tabellen tilsammen 214 tons i 2023 mod 174 tons fra de fire grønne.
Pionererne plantede andre druer. Klassiske europæiske sorter som ortega, madeleine angevine og kerner kræver mere plantebeskyttelse og er trængt i baggrunden af de svamperesistente sorter. Pinot noir og chardonnay dyrkes hos enkelte producenter, og pinot noir er en af de otte tilladte druer i Dons.
Danske vinmarker er blevet varmere: vækstsæsonens middeltemperatur fra april til september steg fra 13,0 °C i normalperioden 1961-1990 til 13,8 °C i 1991-2020, og solskinstimerne steg med omkring 15 %, ifølge TV 2 Vejret i 2021.
Vindyrkere måler varmen i vækstgrader (growing degree days, GDD). Vinbloggen Lehmannlarsen.com opgjorde i 2025 den danske sum til omkring 600 i 1961-1990 og omkring 700 i 1991-2020, mens det varme 2022 gav 850-900 i de gunstigste egne og kun 550-600 i de koldeste. Nedbøren ligger omkring 800 mm om året.
Den korte, fugtige sæson forklarer, hvorfor svamperesistente sorter dominerer. Røsnæs i Vestsjælland og Bornholm er blandt de mest solrige egne ifølge vinlex.dk, og Foreningen Dansk Vin advarer om, at den invasive frugtflue Drosophila suzukii er et voksende problem i danske vinmarker.
Dansk mousserende vin har landets eneste beskyttede oprindelsesbetegnelse, Dons, som EU godkendte 24. august 2018 for 500 hektar ved Kolding Fjord, og som Skærsøgaard omtaler som EU's nordligste vinområde. Dons-vinene laves efter den traditionelle metode, kendt fra Champagne, med mindst ét års gæring på flaske.
Otte druer er tilladt i Dons: de grønne madeleine angevine, orion, solaris og zalas perle samt de blå cabernet cortis, pinot noir, regent og rondo. Dons blev godkendt til Skærsøgaards mousserende vin, og Dons-flaskerne koster omkring 450-525 kr.
Uden for Dons laves der mousserende vin over hele landet. I Spritnyts test af 14 danske bobler i 2023 lå Stokkebye Stella Mary øverst med 92 point for en flaske til 550 kr., mens Dons Brut fik ét point mindre og kostede 450 kr. Kalum Winery på Møn hentede i 2025 Danmarks første medalje ved Decanter World Wine Awards, en bronze til Steel Brut de Mon 2021.
LandbrugsAvisen angav i 2020 omkring 300 kr. som typisk pris for dansk mousserende mod omkring 200 kr. for stille dansk vin. Stilarterne og fremstillingsmetoderne er gennemgået på siden om mousserende vin.
Dyrehøj Vingaard på Røsnæs ved Kalundborg var ifølge LandbrugsAvisen i 2020 Danmarks største vingård og regnede samme år med en høst på 50 tons druer, nok til omkring 50.000 flasker. Tabellen samler de vingårde, der oftest nævnes i kilderne; anerkendelserne er tilskrevet konkurrencer og medier.
| Vingård | Fakta og anerkendelse |
|---|---|
| Skærsøgaard, Dons ved Kolding | Første stok plantet 1998, EU-godkendt 2000; Grand Gold og 96 point ved PIWI Wine Awards 2025, guld for solaris ved PIWI International 2024 |
| Dyrehøj Vingaard, Røsnæs | Første stokke plantet 2008; seks guldmedaljer ved PIWI Wine Awards 2025 |
| Lilleø, Smålandsfarvandet | Grundlagt 2006 af Claus Meyer, Anders Selmer og René Redzepi; solaris suppleret med riesling og silvaner |
| Vejrhøj Vingård, Odsherred | Solaris som hoveddrue, desuden muscaris og souvignier gris |
| Kalum Winery, Møn | Bronze ved Decanter World Wine Awards 2025 som første danske vingård |
| Stokkebye | 92 point i Spritnyts test af danske mousserende vine 2023 |
| Agger Vin | Guld ved Le Mondial des Vins Blancs 2025 |
| Frederiksdal, Lolland | Kirsebærvin, ikke druevin |
Skærsøgaard og Domain Aalsgaard i Nordsjælland gør begge krav på at være Danmarks første EU-godkendte vingård fra 2000; Skærsøgaard omtales bredest som den første autoriserede.
Dansk vin koster typisk 150-250 kr. flasken, mens de dyreste ligger på 300-500 kr. eller mere, skriver vinlex.dk. En dansk solaris koster som regel 190-300 kr., dansk rødvin 180-335 kr. og Dons-bobler 450-525 kr.
Prisen hænger sammen med høje produktionsomkostninger. Foreningen Dansk Vins formand Hans Münter vurderede i 2020 over for LandbrugsAvisen, at danske vine kan måle sig med lette vine fra Alsace, Tyskland og Østrig, men at høje produktionsomkostninger gør markedet svært. Den midterste halvdel af de danske flasker i prissammenligningen ligger på 168,63 kr.-360 kr.
Dansk vin er vin fremstillet af druer dyrket i Danmark, som EU godkendte som vinland i 2000. Det meste laves på svamperesistente sorter som solaris og rondo. Frugtvin af kirsebær eller æbler er ikke vin i EU's forstand og skal bære frugtens navn, fx kirsebærvin.
Danmark havde 146 bedrifter med vindruer på i alt 173 hektar i 2022 ifølge Danmarks Statistik, mod 71 bedrifter i 2016. Tallet omfatter også små avlere; Foreningen Dansk Vin talte 126 kommercielle producenter i 2020. LandbrugsAvisen omtalte i 2020 Dyrehøj Vingaard på Røsnæs som den største.
Danske vine laves overvejende på svamperesistente PIWI-sorter. Solaris er den største drue med omkring 40 % af arealet, fulgt af den blå rondo; i 2023 gav de 108 og 93 tons ifølge Foreningen Dansk Vin. Andre udbredte danske sorter er bolero, regent, léon millot, muscaris og cabernet cortis.
Dansk mousserende vin koster typisk omkring 300 kr. flasken ifølge LandbrugsAvisen i 2020. Dons-vinene fra Skærsøgaard ligger på 450-525 kr., og Stokkebye Stella Mary, der fik 92 point i Spritnyts test af danske bobler i 2023, kostede 550 kr.
Tekst opdateret 24. september 2026 · Prisdata opdateret 25. september 2026
Winelover handler om vin og er kun for personer over 18 år.