Vin fra Tyskland (83 vine)

Overblik: tysk vin i tal

Tyskland havde 103.295 hektar vinmark i 2024 fordelt på 13 Anbaugebiete, og 68,9 % af arealet var hvide druesorter (DWI, 2024). Af de 7,3 mio. hektoliter færdige vin var 59,0 % hvidvin og 26,1 % rødvin, resten rosévin. To systemer styrer etiketten: Prädikat-trappen og herkomstpyramiden fra 2021.

Nøgletal	Tyskland
Vinareal	103.295 hektar i 2024, 13 Anbaugebiete (DWI/Destatis)
Hoveddruer	Riesling 24.233 ha, spätburgunder (pinot noir) 11.437 ha, müller-thurgau 10.511 ha, grauburgunder 8.404 ha (DWI, 2024)
Klassifikation	Deutscher Wein, Landwein, Qualitätswein, Prädikatswein; seneste lovændring 2021
Typisk dansk prisleje	138,95 kr.-245 kr.

Winelover henter priser på tysk vin fra 5 forhandlere i Danmark hver dag. Prisniveauer, tilbudsandel og årgange står i prisbilledet øverst.

Prädikat-trappen måler modenhed, ikke sødme

Prädikatet på en tysk etiket angiver mostvægten ved høst og siger intet om, hvor sød den færdige vin er. Deutsches Weininstitut definerer trappen efter druernes "Reifegrad zum Zeitpunkt der Lese", og ingen af de seks trin må sukres op. Tallene står ikke i forbundsloven: Weingesetz § 17 overlader dem til delstatsregeringerne, der må lempe kravene for blandt andet Mosel. Tabellen gælder riesling i Mosel efter produktspecifikationen hos Bundesanstalt für Landwirtschaft und Ernährung.

Prädikat	Mindste mostvægt i Mosel (riesling)	Hvad trinnet betyder
Kabinett	73 °Oechsle	Laveste godkendte modenhed, lav alkohol
Spätlese	80 °Oechsle	Sen høst, mere koncentreret most
Auslese	88 °Oechsle	Udvalgte, overmodne klaser
Beerenauslese	110 °Oechsle	Enkeltbær, oftest ædelrådne, som regel sød
Eiswein	110 °Oechsle	Sunde druer presset frosne ved mindst −7 °C
Trockenbeerenauslese	150 °Oechsle	Indtørrede, ædelrådne bær

Tallene gælder riesling. Müller-thurgau og alle røde sorter i Mosel har de samme krav; de øvrige hvide skal op på 85 °Oechsle til Spätlese og 93 til Auslese, mens elbling slipper med 70 til Kabinett (BLE, 2023). I Pfalz skal en riesling-Spätlese nå 85 °Oechsle efter Weinkommissions oversigt fra 2008.

Kan en Spätlese være tør?

En Spätlese kan være knastør, fordi vinmageren selv bestemmer, om mosten gæres helt ud, men den er det som regel ikke: Mosels produktspecifikation skriver, at Spätlese og Auslese "in der Regel mit ausgeprägter, möglichst eigener Restsüße ausgebaut". Kun ordet trocken, halbtrocken eller feinherb fortæller noget sikkert om sødmen. Til gengæld garanterer Prädikatet, at vinen ikke er chaptaliseret. Det gør en Qualitätswein (QbA) ikke: i zone A, hvor alle tyske områder undtagen Baden ligger, må alkoholen hæves 3 % vol., mens Baden som zone B har et loft på 2 % (forordning (EU) nr. 1308/2013, bilag VIII).

Tør, halvtør eller sød: sådan læser du etiketten

På en tysk vinetiket afgøres sødmen af ét ord — trocken, halbtrocken, lieblich eller süß — og grænserne står i gram restsukker pr. liter i EU-forordning 2019/33, bilag III.

Angivelse	Restsukker	Lovstatus
trocken	Højst 4 g/l — op til 9 g/l, hvis syren højst ligger 2 g/l under restsukkeret	EU 2019/33
feinherb	Ingen grænse	Ikke reguleret
halbtrocken	Højst 12 g/l — op til 18 g/l under samme undtagelse	EU 2019/33
lieblich	Højst 45 g/l	EU 2019/33
süß	Mindst 45 g/l	EU 2019/33

En riesling med 8 gram restsukker må hedde trocken, hvis syren er mindst 6 gram pr. liter. Feinherb er ikke defineret i vinlovgivningen og bruges både under og over halbtrocken-grænsen. Den vigtigste fælde sidder på de mousserende flasker, hvor "trocken" betyder 17-32 g/l mod 12-17 g/l for "extra dry".

Vinlovsreformen 2021 og VDP: to systemer side om side

Den tiende ændring af den tyske vinlov trådte i kraft 27. januar 2021 og indførte en herkomstpyramide efter romansk forbillede: Anbaugebiet, Region, Ortswein, Einzellagenwein og derover Erstes og Großes Gewächs. DWI formulerer princippet som "je enger die Herkunft, desto höher die Qualität" og oplyser, at reglerne er bindende fra vinårgang 2026. Erstes Gewächs må kun være tør og højst give 60 hl/ha på flad mark, 70 på stejl skråning; Großes Gewächs kræver håndhøst, 50 respektive 60 hl/ha og sensorisk bedømmelse — mod 125 hl/ha for almindelig kvalitetsvin i Mosel.

Reformen rører ikke ved Prädikat-trappen, men gør to ting i butikken. Erstes og Großes Gewächs er blevet lovbegreber med ensartede krav i hele Tyskland i stedet for kun at være VDP's varemærker. Og de gamle Großlage-navne skal fremover bære ordet "Region", så en samlebetegnelse på flere hundrede hektar ikke længere skrives som en enkeltmark. Piesporter-eksemplet er udfoldet på vores side om Mosel.

VDP er en forening, ikke en lov

Verband Deutscher Prädikatsweingüter er en privat forening med frivilligt medlemskab, stiftet i 1910, og dens klassifikation er ikke en del af tysk vinlov. VDP har 202 medlemsgods og har brugt ørnelogoet på kapslen siden 2003. De fire trin fra 2012 er Gutswein og Ortswein med højst 75 hl/ha, Erste Lage med 60 hl/ha og håndhøst, og Grosse Lage med 50 hl/ha uden lovens lempelse for stejle skråninger.

Sådan vælger du en tysk hvidvin

Tysk hvidvin ligger i tre prislejer hos danske forhandlere, og forskellen er, hvor snævert vinen er afgrænset — fra basisvin til enkeltmark med håndhøst.

Prisleje	Hvad reglerne kræver	Navne i dansk handel
Indgang, 45-170 kr.	Landwein og Qualitätswein: chaptalisering tilladt, intet marknavn	Schmitt Söhne, Dr. Loosen "Dr. L", Balthasar Ress, Wittmann "100 Hügel"
Mellem, 170-450 kr.	Ortswein og Einzellagenwein: most af mindst Kabinett-kvalitet, by- eller marknavn	Tesch, Max Ferd. Richter, Schloss Johannisberg Gelblack, Von Hövel
Top, 450 kr. og op	Grosse Lage: håndhøst, 50 hl/ha, sensorisk prøve, tør vin som GG	J.J. Prüm, Von Buhl Pechstein GG, Reinhold Haart, Egon Müller

To fælder koster penge. "Riesling" i danske tilbudsaviser er ofte alsacisk og ikke tysk. Navnet Keller dækker to gods: det, danske forhandlere fører, er Franz Keller i Baden, ikke Klaus Peter Keller i Rheinhessen.

Tyske hvidvinsdruer og navnene på etiketten

Riesling er Tysklands største druesort med 24.233 hektar eller 23,4 % af vinarealet, og DWI anslår, at omkring 45 % af verdens riesling vokser i tyske vinmarker (2024). Flere af de øvrige navne er burgundersorter i tysk forklædning: grauburgunder (8.404 ha) er pinot grigio (pinot gris), og weißburgunder (6.362 ha) er pinot blanc. Müller-thurgau (10.511 ha) er 1970'ernes masseproduktionsdrue, faldet fra 25,1 % af arealet i 1970 til 10,1 %, og silvaner (4.228 ha) er Frankens signatur ved siden af scheurebe, kerner og gewürztraminer.

Fra 1995 til 2024 forsvandt 12.978 hektar müller-thurgau og 3.318 hektar silvaner, mens grauburgunder voksede 5.869 hektar og weißburgunder 4.540 (DWI, 2024). Det er den strukturelle forskel på tysk hvidvin i Liebfraumilch-årene og i dag.

Tysk rødvin: næsten hver tredje hektar

Tyskland dyrker røde druer på 31.872 hektar eller 30,7 % af vinarealet i 2024, og spätburgunder alene fylder 11.437 hektar (DWI/Destatis). Andelen var 14,7 % i 1970 og toppede med 36,8 % i 2005. Efter OIV's sortsopgørelse fra 2015 ligger Tyskland blandt de tre største pinot noir-arealer i verden efter Frankrig og USA, og derefter kommer dornfelder med 6.507 hektar og lemberger — samme drue som blaufränkisch — med 1.888 hektar.

Toppen er anerkendt af navngivne kritikere. Vinum kårede i Top 100 for 2021 Bernhard Hubers Spätburgunder R Wildenstein Réserve 2010 som Tysklands bedste vin, og ved Spritnyts fatprøvesmagning i 2026 fik Bernhard Huber Schlossberg, Meyer-Näkel Silberberg og Franz Keller Schlossberg 96 point blandt over 100 tyske pinot noir fra 2023.

De 13 Anbaugebiete

Tysklands 13 Anbaugebiete er lovligt afgrænsede dyrkningsområder, og de to største, Rheinhessen og Pfalz, udgør halvdelen af vinarealet. Rheinhessen er både Liebfraumilchens hjemsted og hjemsted for Wittmann, hvis rieslinger i dansk handel går fra omkring 160 kr. til over 900 kr. Pfalz har flest riesling-hektar af alle, 5.926, mens Baden er det eneste område i zone B og det mest røde af de store. Mosel er nummer fem i størrelse, men det mest hvide, og Rheingau har 75,8 % riesling. Nahe er det mindste af de seks, vi har sider til.

Anbaugebiet	Hektar	Hvid: rød
Rheinhessen	27.671	74: 26
Pfalz	23.787	69: 31
Baden	15.454	62: 38
Württemberg	11.179	36: 64
Mosel	8.445	90: 10
Franken	6.128	83: 17
Nahe	4.234	77: 23
Rheingau	3.180	85: 15
Saale-Unstrut	858	77: 23
Ahr	533	21: 79
Sachsen	529	81: 19
Hessische Bergstraße	456	79: 21
Mittelrhein	451	84: 16

Tysk mousserende vin: Sekt, Sekt b.A. og Winzersekt

Sekt er tysk kvalitetsmousserende vin med mindst 10 % alkohol og et overtryk på mindst 3,5 bar ved 20 °C, og kulsyren skal stamme fra gæring (forordning (EU) nr. 1308/2013, bilag VII). Kun ét af de fire ord stiller krav til metoden: Sekt siger intet om oprindelsen, Deutscher Sekt er af tyske druer, Sekt b.A. af druer fra ét Anbaugebiet, og Winzersekt skal efter Weinverordnung § 34a stk. 3 være høstet og vinificeret på producentens egen bedrift og flaskegæret med mindst ni måneder på bærmen.

DWI oplyser, at kun cirka 1 % af den tyske mosthøst bliver til Winzersekt. Grundvinen til den øvrige Sekt er i vid udstrækning købt i udlandet. I Danmark er tysk mousserende vin en nicheposition — 3,0 % af importen af mousserende i 2025 (Danmarks Statistik, KN8Y) — og flaskerne står i praksis kun i grænsebutikkerne.

Eiswein og de søde specialiteter

Eiswein laves af druer, der høstes og presses frosne ved mindst −7 °C, så kun det koncentrerede saftindhold løber fra. DWI sætter mostvægtskravet på niveau med en Beerenauslese, 110-128 °Oechsle efter anbaugebiet, og restsukkeret til mindst 100 gram pr. liter. Kategorien er lille: Beerenauslese, Trockenbeerenauslese og Eiswein udgjorde 0,4 % af den prøvede tyske vin i 2024. Årgang 2019 fik af DWI overskriften "2019 ist erster Jahrgang mit einem einzigen Eiswein" — fire bedrifter høstede frosne druer, men kun én vin blev godkendt. Se også dessertvin og hedvin.

Tysk vin i Danmark: import, priser og forhandlere

Danmark importerede tysk vin for 312 mio. kr. i 2025 — vores fjerdestørste leverandør på værdi efter Frankrig, Italien og Spanien, men kun nummer otte på mængde (Danmarks Statistik, KN8Y). Fra 2010 til 2025 faldt mængden 29 %, mens værdien steg 66 %.

Tallene kræver et forbehold. Danmarks Statistik opgør import efter grænsepassageprincippet — hvor varen krydser grænsen, ikke hvor vinen er lavet. I 2025 var 13,0 % af mængden i den "tyske" import produceret uden for EU og blot afsendt fra tysk lager. DWI opgør sin nettoeksport til Danmark uden reeksport til 44.000 hektoliter i 2024, hvor Danmarks Statistik registrerede mere end det dobbelte. De to statistikker er ikke afgrænset ens — kilo mod hektoliter, afsenderland mod oprindelsesland — så forskellen er en størrelsesorden, ikke et eksakt tal.

Hovedparten af de tyske vine i vores prisudtræk ligger i 138,95 kr.-245 kr. I dansk supermarked ligger tysk vin i ét bånd fra omkring 30 til 90 kr. for 75 cl med Liebfraumilch i bunden; over cirka 140 kr. skal man til vinhandel eller specialimportør som Theis Vine og Otto Suenson.

Grænsehandel: regler og afgifter på vin fra Tyskland

Skatteforvaltningens vejledende mængde for privat indførsel fra et andet EU-land er 90 liter vin, heraf højst 60 liter mousserende (Den juridiske vejledning, F.A.29, med hjemmel i direktiv (EU) 2020/262). Afgiftsfriheden bortfalder, hvis du køber ind for andre, der har betalt med.

Dansk vinafgift udgør 11,26 kr. pr. liter på vin mellem 6 og 15 % vol., 5,18 kr. under 6 % og 15,08 kr. mellem 15 og 22 % (Skatteforvaltningen, afsnit E.A.3.2.5). Mousserende vin mellem 1,2 og 15 % vol. lægger 3,35 kr. pr. liter oveni, mens den tilsvarende tillægsafgift for 15-22 % vol. bortfaldt 1. juli 2024. En flaske Sekt på 75 cl bærer derfor knap 11 kr. i afgift før moms mod godt 8 kr. for en stillevin. Tyskland har ingen punktafgift på stille vin, og momsen på drikkevarer er 7 % mod danske 25 %, oplyser De Samvirkende Købmænd efter OECD's Consumption Tax Trends 2024. Grænsehandlen med vin nåede 465 mio. kr. i 2023 mod 680 mio. kr. året før (Skatteministeriet).

Årgange

Deutscher Weinbauverbands officielle bedømmelse gav "sehr gut" seks gange og "gut – sehr gut" tre gange fra 2015 til 2024. Tabellen følger navngivne kilder.

Årgang	Kildens dom	Kilde
2018	"Sonne satt von Mai bis Oktober"; tidlig høst, tørkepres på unge stokke	VDP (Christmann), 2018
2019	"Kleine, frühe und außergewöhnlich schnelle Ernte"; ca. 25 % under normalen	VDP (Christmann), 2019
2020	"Kleine, arbeitsintensive Ernte"; tør sensommer, små bær	VDP (Christmann), 2020
2021	"Schlanke Weine, viel Aroma"; kølig sæson, lavere alkohol	DWI, 2021
2022	"Kein perfekter, aber ein sehr guter Jahrgang"; stærk rødvinsårgang	Hermann Mengler via DWI, 2022
2023	Tørke afløst af regn; frugtbetonede, slanke vine	DWI, 2023
2024	7,9 mio. hl, 10 % under tiårssnittet; friske vine	DWI, 2024
2025	7,305 mio. hl mosthøst, mindste siden 2010; små, aromatiske bær	DWI, 2025

Mad til tysk vin

• Fisk og forårsretter: Tysk riesling mærket trocken har højst 9 gram restsukker pr. liter og skal have tilsvarende høj syre for at måtte hedde det (EU 2019/33). Niels Lillelund kaldte i Jyllands-Posten i 2024 tysk riesling for "verdens bedste madvin", og Søren Frank anbefalede den i Berlingske i 2021 til forårets retter.
• Krydret og asiatisk mad: En Riesling Kabinett feinherb har restsukker uden øvre lovgrænse, fordi feinherb ikke er defineret i vinlovgivningen, og en Mosel-Kabinett skal kun nå 73 °Oechsle. Det giver sødme og lav alkohol i samme glas.
• Blåskimmelost og dessert: Beerenauslese udbygges som regel sød, skal nå 110 °Oechsle og må have ned til 5,5 % alkohol (Weingesetz § 17).

Myter og misforståelser

• "Tysk vin er sød." Ved kvalitetsvinsprøvningen i 2024 var 71,2 % af den prøvede vin trocken eller halbtrocken, mens 28,9 % var lieblich eller süß — myten er forældet snarere end forkert (DWI).
• "Liebfraumilch er en drue." Liebfraumilch er en QbA-betegnelse, som efter Weinverordnung § 33 kun må bruges om hvid kvalitetsvin fra Nahe, Pfalz, Rheingau eller Rheinhessen, lavet af mindst 70 % riesling, silvaner, müller-thurgau eller kerner og med restsukker i EU's bånd for "lieblich". Blue Nun kom fra H. Sichel Söhne i Mainz i 1923 og blev i 1996 taget ud af kategorien og solgt som almindelig Qualitätswein.
• "Tysk vin er billigt." Tysk eksportvin gik i 2024 for 324 euro pr. hektoliter ab fabrik, men toppen følger ikke med: Egon Müllers Scharzhofberger koster flere tusinde kroner flasken hos Løgismose mod omkring en tiendedel for husets basisvin Scharzhof.

Ofte stillede spørgsmål om tysk vin

Hvor meget vin må man tage med hjem fra Tyskland?

Skatteforvaltningens vejledende mængde er 90 liter vin pr. person, heraf højst 60 liter mousserende. Mængden er en indikator for eget forbrug, ikke en ret: vinen skal være købt i beskattet stand og transporteret af dig selv.

Hvad hedder vin på tysk?

Vin hedder Wein på tysk. Hvidvin er Weißwein, rødvin er Rotwein, rosévin er Roséwein, og mousserende vin hedder Sekt. Trocken betyder tør, halbtrocken halvtør, lieblich halvsød og süß sød.

Betyder Spätlese, at vinen er sød?

Nej, Spätlese siger intet om sødmen — Prädikatet måler mostvægten ved høst, for riesling i Mosel 80 °Oechsle, og ikke restsukkeret i den færdige vin. Mosels produktspecifikation skriver dog, at Spätlese i reglen udbygges restsødt.

Hvad hedder den tyske vin, der laves på druer høstet i frostvejr?

Den hedder Eiswein. Druerne skal høstes og presses, mens de er naturligt frosne ved mindst −7 °C, og mostvægten skal svare til en Beerenauslese, altså 110-128 °Oechsle. Kunstig nedfrysning er forbudt.

Er tysk vin billigere i Tyskland end i Danmark?

Ja, tysk vin er billigere i Tyskland end i Danmark, og forskellen er næsten udelukkende afgifter og moms. Tyskland har ingen punktafgift på stille vin og 7 % moms på drikkevarer, hvor Danmark lægger 25 % moms oven på en vinafgift på 11,26 kr. pr. liter.

Kilder

• Deutsches Weininstitut: "Deutscher Wein Statistik 2025/2026", Prädikate, Mostgewichte, Winzersekt, Herkunftspyramide og pressemeddelelsen "2019 ist erster Jahrgang mit einem einzigen Eiswein" — deutscheweine.de, 2020-2026
• Bundesanstalt für Landwirtschaft und Ernährung, "Mosel — Produktspezifikation" — ble.de, 2023; Weinkommission, "Mindestmostgewichte, Weinbauzone A (Pfalz)" — weinkommission.com, 2008
• Weingesetz 1994 §§ 2 og 17, Weinverordnung 1995 §§ 33 og 34a — gesetze-im-internet.de, 2026; forordning (EU) 2019/33 og (EU) nr. 1308/2013 — eur-lex.europa.eu, 2013/2019
• VDP, klassifikationen og høstmeldingerne ved Steffen Christmann — vdp.de, 2018-2026
• OIV, Focus-rapporten om sorterne — oiv.int, 2017; Vinum Top 100 — vinum.eu, 2021; Spritnyt — spritnyt.com, 2026
• Skatteforvaltningen, F.A.29 og E.A.3.2.5 — info.skat.dk, 2026; Skatteministeriet — skm.dk, 2025; Danmarks Statistik, KN8Y — dst.dk, 2026; De Samvirkende Købmænd — dsk.dk, 2025; Niels Lillelund, Jyllands-Posten, 2024; Søren Frank, Berlingske, 2021