Bordeaux (Frankrig) (149 vine)

Bordeaux-vin i overblik

Bordeaux-vin er vin fra appellationerne i departementet Gironde omkring byen Bordeaux i Sydvestfrankrig, hvor vinmarkerne ligger langs Garonne, Dordogne og flodmundingen Gironde. Rødvin udgjorde 80,5 % af produktionen i 2024 ifølge brancheorganisationen CIVB, tør hvidvin 10,5 % og crémant de Bordeaux 4 %.

Rød Bordeaux er næsten altid en blanding. CIVB opgør det røde areal til 66 % merlot, 22,5 % cabernet sauvignon og 9,5 % cabernet franc, mens petit verdot, malbec og carménère tilsammen dækker 2 %. På den hvide side fører sauvignon blanc med 45 % foran sémillon med 42 % og muscadelle med 5 %.

Bordeaux havde 94.700 hektar vinmarker med AOP-status i 2024 ifølge CIVB, 8 % mindre end året før og det laveste niveau siden 1987. Den statslige landbrugsstatistik Agreste angiver et lavere tal for 2025: 91.543 hektar i produktion i Gironde, heraf 86.600 hektar AOP.

Prisoversigten nedenfor samler 149 vine fra Bordeaux og underområderne. Priserne hentes hos 7 forhandlere. Flaskerne ligger fra 99 kr. til 24.995 kr. Ifølge Winelovers prisovervågning koster medianflasken fra Bordeaux og underområderne 555 kr.

Bordeaux	Fakta
Land og departement	Frankrig, Gironde i regionen Nouvelle-Aquitaine
Vintyper	Rødvin, tør hvidvin, rosé og clairet, crémant (mousserende) og søde hvide (dessertvin)
Hoveddruer	Merlot, cabernet sauvignon og cabernet franc (rød); sauvignon blanc og sémillon (hvid)
Klassifikationer	AOC/AOP; 1855 (Médoc, Haut-Brion og Sauternes-Barsac), Graves (1953/1959), Saint-Émilion (1955, senest 2022), Cru Bourgeois (2025), Crus Artisans (2022)
Areal	94.700 ha AOP (CIVB, 2024); 91.543 ha i produktion, heraf 86.600 ha AOP (Agreste, 2025)
Høst	3,3 mio. hl, den mindste siden 1991 (CIVB, 2024)
Dansk import	2,42 mio. liter til 314,7 mio. kr. i 2025, Bordeaux-koderne beregnet ud fra Danmarks Statistiks tolddata
Typisk prisleje hos danske forhandlere	Den midterste halvdel af flaskerne koster 259 kr.-802 kr.

Sådan vælger du en god Bordeaux

En god Bordeaux til prisen findes ofte et trin under de berømte navne: Spritnyts test af 55 røde Bordeaux til 100-300 kr. (2021) viste, at mindre kendte appellationer som Cadillac, Castillon og Lalande-de-Pomerol ofte slog Margaux og Saint-Émilion Grand Cru. Testvinderen fra Cadillac fik 93 point til omkring 175 kr., og Thomas Rydberg konkluderede, at man "bestemt godt kan finde gode vine til under 300 kroner i Bordeaux — man skal bare se sig for".

Niveau	Dansk prisleje (tilbud og normalpris)	Hvad der adskiller det
AOC Bordeaux, Bordeaux Supérieur og mærkevarer som Mouton Cadet	Omkring 50-90 kr. på tilbud i supermarkedet	De bredeste regler: druer fra hele Gironde; AOC Bordeaux sælges fra 15. januar efter høsten, Supérieur fra 1. juli
Côtes de Bordeaux, Fronsac og nabo-appellationerne til Saint-Émilion og Pomerol	Omkring 90-175 kr.	Afgrænsede appellationer; en Montagne-Saint-Émilion fik 92 point til omkring 130 kr. hos Spritnyt (2021)
Haut-Médoc, Cru Bourgeois og de billigste kommunevine	Under 100 kr. på kassetilbud i krisen, ellers omkring 150-250 kr. hos specialforhandlere	Strammere krav: Haut-Médoc tillader 55 hl/ha og kræver 6.500 stokke pr. hektar
Klassificerede slotte (1855, Graves, Saint-Émilion)	Fra omkring 400 kr. og op	Femte cru Haut-Bages Libéral 2019 fra Pauillac vandt Spritnyts Médoc-test (2023) med 94 point til omkring 400 kr.

To fælder går igen. "Saint-Émilion Grand Cru" er en appellation og ikke en rang; klassificeringen står som "Grand Cru Classé". Og en højere pris betyder ikke automatisk en bedre vin: i Spritnyts Médoc-test nåede Haut-Médoc-vine til omkring 200 kr. 92 point, to point under vinderen til den dobbelte pris. Krisetilbuddene har sænket prisen på kendte appellationer: Vinbladet (2025) gav Château Abelyce Saint-Émilion Grand Cru 2022 91 point til omkring 80 kr. pr. flaske ved køb af seks.

Bordeaux og Bordeaux Supérieur: hvad er forskellen?

Bordeaux Supérieur er en selvstændig AOC, der dækker samme område som AOC Bordeaux, men har strammere krav til udbytte, beplantning, modenhed og lagring i den kravspecifikation, som INAO's nationale komité (CNAOC) godkendte 12. juni 2025. Forskellen ligger altså i reglerne og ikke i geografien.

Rødvin	AOC Bordeaux	Bordeaux Supérieur
Basisudbytte / loft	60 / 68 hl/ha	58 / 66 hl/ha
Mindste plantetæthed	4.000 stokke/ha	4.500 stokke/ha
Naturlig alkohol, mindst	10,5 %	11 %
Lagring	Til 31. december i høståret	Til 15. juni året efter
Salg til forbruger	Fra 15. januar året efter	Fra 1. juli året efter

CIVB's hjemmeside skriver "mindst ni måneder" om lagringen, men kravspecifikationen angiver datoen 15. juni, i praksis otte til ni måneder efter høst. Bordeaux Supérieur blev oprettet ved dekret 14. oktober 1943 og er næsten ren rødvin: over 450.000 hektoliter rød mod omkring 2.000 hektoliter hvid i et gennemsnitsår.

Claret: det engelske navn er blevet en officiel stil

Claret, det gamle engelske navn for rød Bordeaux, er i kravspecifikationen for AOC Bordeaux fra 2025 blevet en officiel betegnelse for en lettere rød stil med mindst 11 % naturlig alkohol, uden krav om malolaktisk gæring og uden fast salgsdato. Clairet står fortsat som selvstændig vintype i samme kravspecifikation.

Druerne og de nye klimasorter

Rød Bordeaux må efter kravspecifikationen laves af seks hovedsorter: merlot, de to cabernet-sorter, malbec (côt), carménère og petit verdot. Hvid Bordeaux bygger på sémillon, sauvignon blanc, sauvignon gris og muscadelle, mens colombard, merlot blanc og ugni blanc højst må udgøre 30 %.

I januar 2021 godkendte INAO seks klimasorter til Bordeaux og Bordeaux Supérieur: de røde arinarnoa, castets, marselan og touriga nacional samt de hvide alvarinho (albariño) og liliorila. De blev valgt blandt 52 sorter i forsøgsmarken "Parcelle 52", plantet i 2009, og ifølge Wine Spectator (2021) er merlot den sort, der er mest sårbar over for varme og tørke. Klimasorterne må ikke nævnes på etiketten.

Kravspecifikationen for AOC Bordeaux fra 2025 har tilføjet fire svamperesistente sorter, den røde vidoc og de hvide floréal, sauvignac og souvignier gris, så listen dér omfatter ti; på Bordeaux Supérieurs liste mangler alvarinho. Loftet er 5 % af ejendommens areal og 10 % af hver blanding for sorterne samlet; Wine Spectator skrev i 2021 "5 % per variety", men kravspecifikationens tekst er den gældende.

Venstre bred og højre bred

Venstre bred er Bordeaux' cabernet-side: Médoc og Graves vest for Garonne og Gironde, hvor grusbanker præger jorden. Højre bred er merlot-siden: Libournais øst for Dordogne med Saint-Émilion og Pomerol, hvor CIVB beskriver jorden som et kludetæppe af kalkplateauer, molasse og ler.

	Venstre bred	Højre bred
Placering	Médoc-halvøen og Graves, vest for Garonne og Gironde	Libournais, øst for Dordogne
Jord	Grus og sand med ler	Kalkplateauer, molasse og ler
Førende drue	Cabernet sauvignon	Merlot med cabernet franc som makker
Klassifikation	1855, Graves, Cru Bourgeois	Saint-Émilion; Pomerol er uklassificeret
Appellationer med egen side	Médoc, Haut-Médoc, Saint-Estèphe, Pauillac, Saint-Julien, Margaux, Pessac-Léognan	Saint-Émilion, Pomerol

Forskellen mellem venstre og højre bred i Bordeaux ligger mere i vægtningen end i druelisten: begge bruger merlot og cabernet, men gruset trækker blandingen mod cabernet sauvignon, kalken og leret mod merlot. I Haut-Médoc udgør cabernet sauvignon 52 % af beplantningen, men madskribenten Fiona Beckett (2020) bemærker, at merlot i dag ofte fylder mest i blandingen selv på venstre bred, hvilket ifølge hende giver blødere, mere frugtige og mindre tanninrige vine.

1855-klassifikationen og de andre ranglister

1855: en prisliste, der blev permanent

1855-klassifikationen er Bordeaux-mæglernes rangliste over røde vine fra Médoc og Haut-Brion samt søde hvidvine fra Sauternes og Barsac, afleveret 18. april 1855 til verdensudstillingen i Paris. Mæglerne rangerede efter mange års priser, ikke efter en smagning: "it was a long-term track record that earned a property its berth in the classification", skriver klassifikationens historiker Dewey Markham Jr. Klassifikationsrådet selv kalder listen en anerkendelse af "the quality of the terroir and the renown of each growth".

I dag tæller listen 61 røde vine: 5 første, 14 anden, 14 tredje, 10 fjerde og 18 femte cru, med Lafite Rothschild, Latour, Margaux, Haut-Brion og Mouton Rothschild øverst. De 27 søde hvide, med Château d'Yquem alene øverst, har deres egen side under Sauternes.

Listen er ændret to gange. Château Cantemerle kom med som femte cru 16. september 1855 ifølge Markham, og Mouton Rothschild blev rykket op til første cru i juni 1973. Opgørelserne af den oprindelige liste svinger derfor mellem 57 og 58 røde vine, Wine Spectator (2019) skriver 58, alt efter om Cantemerle regnes med. Stigningen til 61 skyldes delte ejendomme.

Handelsplatformen Liv-ex har fire gange mellem 2009 og 2015 lavet uofficielle prisbaserede udgaver; i 2011 rykkede Pontet-Canet her fra femte til anden cru ifølge World of Fine Wine.

Graves, Saint-Émilion og Pomerol

Graves-klassifikationen fra 1953, justeret i 1959, omfatter i dag 14 châteauer, alle i Pessac-Léognan: 7 for både rød og hvid, 5 kun for rød og 2 kun for hvid, uden indbyrdes rangtrin. Haut-Brion er det eneste slot, der er klassificeret to gange. Saint-Émilion har haft sin egen klassifikation siden 1955; udgaven fra 2022 gælder til 2031 og tæller 85 slotte, efter at Ausone, Cheval Blanc, Angélus og La Gaffelière trak sig. Pomerol har aldrig haft en klassifikation.

Cru Bourgeois og Crus Artisans

Cru Bourgeois-klassifikationen for 2025 omfatter 170 slotte i Médocs otte appellationer, fordelt på 120 Crus Bourgeois, 36 Supérieurs og 14 Exceptionnels; i 2020, da den femårige ordning begyndte, var der 249. Slottene blindsmages, skal være miljøcertificerede og bedømmes igen hvert femte år.

Crus Artisans er Médocs klassifikation for små ejendomme, hvor ejeren selv står for alt fra mark til salg. Den første officielle klassifikation kom i 2006, og listen fra 2022 omfatter 33 ejendomme og gælder til og med 2026.

Crémant de Bordeaux

Crémant de Bordeaux er Bordeaux' mousserende vin, en AOC fra 1990, som laves efter den traditionelle metode med anden gæring på flasken ligesom i Champagne. CIVB angiver på en udateret side 1.930 hektar og 337 avlere og en vækst i arealet på 278 % på ti år; omkring 90 % er hvid og resten rosé.

Dulong Crémant de Bordeaux er den crémant, danskerne søger mest efter, en fast vare i Coop-kæderne, som flere gange om året er på tilbud til omkring 69-79 kr. Vi har ikke fundet en dansk test af Dulongs crémant.

Hvid Bordeaux

Hvid Bordeaux er overvejende en blanding af sauvignon blanc og sémillon, og den tørre udgave steg fra 8,5 % af produktionen i 2015 til 10,5 % i 2024. Spritnyts Thomas Rydberg testede 35 hvide Bordeaux i 2025 og konkluderede, at "hovedparten af vinene" er "vellavede og sikre køb". Vinderen, R de Rieussec 2022, fik 94 point til omkring 300-450 kr., og i laget til 50-95 kr. fandt han vine på 87-90 point.

Hvid AOC Bordeaux må yde 67 hl/ha i basisudbytte mod den rødes 60. De søde hvide fra Sauternes og Barsac har deres egen side.

Årgange ifølge kritikerne

Bordeaux-årgangene 2016 og 2022 står øverst hos Jeff Leve fra The Wine Cellar Insider, der placerer 2016 som den bedste venstrebredsårgang og 2022 som den bedste højrebredsårgang i de seneste 30 år. Vinbladets Peter Winding supplerer.

Årgang	Leve, venstre bred	Leve, højre bred	Peter Winding, Vinbladet
2024	–	–	"En frisk årgang" med balance som nøgleord; cabernet klarede sig bedre end merlot
2023	Nr. 6	Nr. 7	Stor variation, men de bedste er præcise: "Der danses ballet på ganen"
2022	Nr. 2	Nr. 1	"Den største årgang, jeg har smagt i mine 40 år i Bordeaux"
2020	Nr. 3	Ikke i top 8	–
2019	Nr. 5	Nr. 6	–
2018	Nr. 7	Nr. 3	–
2016	Nr. 1	Nr. 5	–
2015	Nr. 9	Nr. 4	–

Winding forklarer 2022 med hede og tørke, blot 3 mm regn i juli mod normalt 49 mm, og om 2024 skrev han, at "priserne skal ned, skal meget ned".

En primeur: køb på fad

En primeur er Bordeaux' forsalg, hvor en årgang sælges, mens vinen stadig ligger på fad, og hos fx 1855 Cru leveres den efter 18-24 måneder. Prisfordelen er ikke givet: Liv-ex skriver, at nye årgange ofte har haft svært ved at retfærdiggøre deres pris, og at købere har kunnet få ældre årgange på flaske billigere, end slottene bad om for vin, der stadig lå på fad. Om 2025-kampagnen skrev Harpers (2026), at Liv-ex kaldte den "middling", og at 2019 og 2020 kunne købes til tilsvarende priser.

Vinbladet (2025) konstaterede, at større danske importører undgik primeurkøb efter den fejlslagne 2024-kampagne og kun købte vin, der allerede var solgt videre; enkelte specialister udbyder fortsat forsalg.

Krisen og rydningerne

Bordeaux-krisen har fået regionen til at rydde vinmarker med tilskud: CIVB stemte 17. april 2023 for en plan om at rydde 9.500 hektar til 6.000 euro pr. hektar, i alt 57 mio. euro, hvoraf staten betalte 38 mio. og brancheorganisationen CIVB selv 19 mio. EU godkendte planen i november 2023 som bekæmpelse af vinsygdommen flavescence dorée, der spredes fra forladte marker, og 1.085 avlere, omkring 20 % af Girondes producenter, søgte om at rydde 9.251 hektar (Terre-net, 2023).

Selve planen endte med 6.095 ryddede hektar ifølge præfekturet i Gironde i oktober 2025. Med en national rydningsordning, der stod for 3.866 hektar, og sager under behandling forventede præfekturet samlet 12.263 hektar ryddet (gengivet af Wine Intelligence, 2025). Hvor stort overskuddet er, er kilderne uenige om: omkring 500.000 hektoliter om året ifølge janeanson.com (2023) og omkring 1 mio. hektoliter ifølge Terre-net (2023).

Overskuddet er strukturelt og begynder i Frankrig: vinforbruget pr. indbygger er faldet fra omkring 150 liter efter krigen til omkring 40 liter, og supermarkedssalget af rødvin i Frankrig faldt 15 % i 2022 (janeanson.com, 2023). Faldet i eksporten til Kina har forstærket problemet, men pressens tal for, hvor meget Kina har købt, modsiger hinanden.

Bordeaux i Danmark: hvad tolddata og tests viser

Danmark importerede 2,42 mio. liter Bordeaux i 2025 til en værdi af 314,7 mio. kr., det næsthøjeste beløb efter 2021 (337 mio. kr.). Siden 2015 er mængden steget 18 % og værdien 131 %, og importværdien pr. liter er næsten fordoblet fra 66,65 til 130,10 kr.; alle tal er beregnet ud fra Danmarks Statistiks tolddata.

Frankrig leverer mængden: 95,9 % af literne blev sendt direkte derfra til en importværdi på omkring 70 kr. pr. flaske, målt ved grænsen før vinafgift, moms og forhandlernes avance. De godt 4 % af literne, der kom via andre lande, stod for knap en tredjedel af værdien, og den lille mængde dyre flasker trækker gennemsnittet for hele Bordeaux-importen op på omkring 98 kr. pr. 75 cl-flaske (130 kr. pr. liter). Gennemsnittet er derfor ikke en typisk pris; i 2015 lå det på omkring 50 kr. pr. flaske.

Landefordelingen kræver ét forbehold. Toldkoderne er defineret ved oprindelsesbetegnelsen Bordeaux, så totalen omfatter al Bordeaux uanset rute, men ved handel inden for EU noterer Danmarks Statistik det land, varen blev afsendt fra. Med en importværdi på omkring 565 kr. pr. flaske fra Belgien tyder tallene på, at de dyreste flasker ofte når Danmark via mellemhandlere uden for Frankrig.

Rødvin og rosé udgør 89,9 % af literne og hvid Bordeaux på flaske 7,9 %, ned fra 14,4 % i 2018. Fra 2024 til 2025 steg mængden 16,5 %, mens literprisen faldt 1,5 %, hvilket passer med de krisetilbud, danske forhandlere har solgt Bordeaux på.

I supermarkederne er Bordeaux få faste mærker og mange enkeltslotte på kampagne. Mouton Cadet er den gennemgående mærkevare med et tilbudsprisleje omkring 70 kr. og 40-55 kr. i grænsebutikkerne, mens appellationsvine fra Haut-Médoc, Lalande-de-Pomerol eller Saint-Émilion Grand Cru ligger omkring 90-130 kr. på supermarkedstilbud.

Lige nu er 10 % af Bordeaux-flaskerne i prisoversigten sat ned. Den billigste Bordeaux i oversigten koster 99 kr. Prisbillede-boksen deler udvalget op efter prisniveau og årgang.

Mad til Bordeaux

Rød Bordeaux fra venstre bred passer ifølge Fiona Beckett (2020) til grillet og ovnstegt lam med hvidløg og rosmarin, og hun nævner Margaux som eksempel på den cabernet-dominerede stil. Samme klassiske venstrebreds-Bordeaux anbefaler hun til roastbeef, kalv, vildt, tærter med oksekød, oksedaube og hårde britiske oste.

Billig rød Bordeaux, som Beckett kalder "quite light and easy drinking", sætter hun til charcuteri, paté og terrine, kold roastbeef, steak frites og pølser.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er Bordeaux-vin?

Bordeaux-vin er vin med oprindelsesbetegnelse fra departementet Gironde omkring byen Bordeaux i Frankrig. Omkring 80 % er rødvin, typisk blandet af merlot, cabernet sauvignon og cabernet franc, mens resten er tør og sød hvidvin, rosé og crémant. CIVB opgjorde AOP-arealet til 94.700 hektar i 2024.

Hvad er forskellen på Bordeaux og Bordeaux Supérieur?

Bordeaux Supérieur har strengere regler end AOC Bordeaux: basisudbyttet er 58 mod 60 hektoliter pr. hektar, kravet er 4.500 mod 4.000 stokke pr. hektar og 11 mod 10,5 % naturlig alkohol, og rød Supérieur må først sælges 1. juli året efter høsten mod 15. januar for AOC Bordeaux.

Hvad er forskellen på venstre og højre bred i Bordeaux?

Venstre bred i Bordeaux er Médoc og Graves vest for Garonne og Gironde, hvor grusjord og cabernet sauvignon dominerer. Højre bred er Saint-Émilion, Pomerol og naboerne øst for Dordogne, hvor kalk og ler giver merlot hovedrollen. Venstre bred har 1855-klassifikationen, højre bred Saint-Émilions klassifikation.

Hvad betyder grand cru classé i Bordeaux?

Grand cru classé betyder i Bordeaux, at slottet står i en officiel klassifikation. I Médoc henviser det til 1855-listen med 61 røde vine i fem trin, i Saint-Émilion til klassifikationen fra 2022 med 85 slotte, som revideres cirka hvert tiende år. "Saint-Émilion Grand Cru" uden "classé" er kun en appellation.

Hvad er crémant de Bordeaux?

Crémant de Bordeaux er mousserende vin fra Bordeaux, lavet efter den traditionelle metode med anden gæring på flasken. Appellationen er fra 1990, omkring 90 % er hvid, og arealet på 1.930 hektar er vokset 278 % på ti år ifølge CIVB. I Danmark er Dulong fra Coop-kæderne den mest søgte, og tilbudsprisen ligger typisk på 55-79 kr.

Hvad er hvid Bordeaux?

Hvid Bordeaux er tør eller sød hvidvin fra Bordeaux, oftest en blanding af sauvignon blanc og sémillon, der ifølge CIVB udgør 45 og 42 % af det hvide areal. Tør hvid stod for 10,5 % af produktionen i 2024, og i Spritnyts test (2025) fik vine til 50-95 kr. 87-90 point. De søde hører under Sauternes.

Hvad er en god Bordeaux til prisen?

En god Bordeaux til prisen kommer ifølge Spritnyts test (2021) ofte fra mindre kendte appellationer: en Cadillac fik 93 point til omkring 175 kr. og en Montagne-Saint-Émilion 92 point til omkring 130 kr. I Vinbladets krisetest (2025) fik en Saint-Émilion Grand Cru 91 point til omkring 80 kr. ved køb af seks.

Kilder

• INAO: kravspecifikation for AOC Bordeaux (2025) og Bordeaux Supérieur (2025) — udbytter, lagring, claret og klimasorter.
• Le Journal des Entreprises (2025) — CIVB's tal for areal, høst, salg og produktionsmiks 2024.
• CIVB/bordeaux.com: druesorterne, Graves-klassifikationen, Crus Artisans og Crémant de Bordeaux (sider uden årstal).
• Wine Spectator (2021) — de seks klimasorter.
• Conseil des Grands Crus Classés en 1855: historien ved Dewey Markham Jr. — mæglerlisten, Cantemerle og Mouton; samt Wine Spectator (2019).
• Alliance des Crus Bourgeois du Médoc (2025) — klassifikationen 2025.
• Vins de Saint-Émilion (2022) — klassifikationen 2022.
• DRAAF Nouvelle-Aquitaine/Agreste, Essentiel nr. 80 (2026) — arealet i Gironde 2025.
• Terre-net (3/11 2023), Lab Alimentation Nouvelle-Aquitaine (18/4 2023), Gemma Hadley på janeanson.com (aug. 2023) og Wine Intelligence (23/10 2025) — rydningsplanen, overskuddet og præfekturets status.
• Harpers (30/6 2026) og Liv-ex, "Navigating En Primeur Amidst a Challenging Fine Wine Market" (udateret) — en primeur-kampagnen 2025 og ældre årgange på flaske; World of Fine Wine (2010, opdateret 2022) — Liv-ex' genklassificeringer.
• Vinbladet (2025) — krisetilbuddene og primeur i Danmark; Peter Windings årgangsdomme (2023-2025).
• Spritnyt: rød Bordeaux 100-300 kr. (2021), Médoc over 100 kr. (2023) og hvid Bordeaux (2025).
• Danmarks Statistik, KN8Y (2026) — import af Bordeaux 2015-2025.
• Fiona Beckett, matchingfoodandwine.com: "What food to pair with red Bordeaux" (21/2 2020).
• Jeff Leve, The Wine Cellar Insider — årgangsrangering for venstre og højre bred.