Arinto

Overblik

Arinto er en hvid drue fra Portugal med markant høj syre, som udgør hoveddruen i den lille appellation DOP Bucelas nord for Lissabon og under navnet pedernã hører til de godkendte hvide druer i Vinho Verde. Den internationale sortsdatabase VIVC fører arinto som nummer 602 med 25 registrerede synonymer, hvoraf pederna og pedernão er de mest udbredte. Arinto de Bucelas er samme drue i Bucelas-sammenhæng.

To officielle kilder trækker hver sin del af billedet: i Vinho Verde-regionen bruger vinkommissionen CVRVV titlen "arinto (sin. pedernã)" i sin egen druebeskrivelse, og i Bucelas gør IVV's produktspecifikation arinto til den bærende sort.

Arinto kort
Farve	Hvid
Navne	arinto, arinto de Bucelas, pedernã (Vinho Verde); VIVC 602 med 25 synonymer
Hovedområder	DOP Bucelas ved Lissabon; Vinho Verde i Minho; godkendt i bl.a. Bairrada, Douro, Lisboa, Tejo og Dão
Syre	Høj; CVRVV beskriver druen som syrebærer i blends, og Spritnyt (2024) noterede "næsten for dominerende" syre i en sortsren Vinho Verde
Typiske aromaer	Grønt æble, lime, citron og mineralske noter ifølge CVRVV
Rolle	Sortsren i Bucelas (mindst 75 % ifølge sekundært gengivne IVV-regler); blendpartner til loureiro og trajadura i Vinho Verde

Sådan vælger du en god arinto

En sortsren arinto findes i to helt forskellige etiketformer: "Bucelas" på en flaske betyder en hvidvin med mindst 75 % arinto, mens "pedernã" eller "arinto" på en Vinho Verde betyder den samme drue i regionens lette, syrefriske stil. Bucelas-reglen stammer fra IVV's produktspecifikation, men vi har kun kunnet bekræfte den gennem en sekundær kilde (Rubigo Wines), der citerer IVV, så tallet læses med det forbehold.

Bucelas DOP er ifølge samme kilde en ren hvidvinsappellation, hvor kun stille hvidvin og hvid mousserende vin må bære navnet, og hvor esgana-cão (sercial) og rabo-de-ovelha er de eneste tilladte følgedruer. Står der Bucelas på etiketten, har du altså en garanti for, at arinto bærer vinen, uanset om producenten skriver druenavnet eller ej.

I Vinho Verde er situationen den modsatte: CVRVV's druebeskrivelse placerer arinto som en anbefalet drue i hele den afgrænsede region med undtagelse af underregionen Monção, og druen indgår typisk i blends med loureiro og trajadura, hvor den ifølge kommissionen bidrager med syre og en forholdsvis diskret aromaprofil.

Ord på flasken	Regelgrundlag	Stil i glasset
Bucelas DOP	Mindst 75 % arinto; kun hvidvin og hvid mousserende (IVV, gengivet af Rubigo Wines)	Sortsren, syrerig hvidvin fra kalk- og mergeljord med lagringsevne
Vinho Verde + pedernã eller arinto	Vinho Verdes generelle rammer for alkohol og perle (CVRVV 2024)	Let, ung sortsvin med grønt æble og citrus, ofte meget høj syre
Vinho Verde uden druenavn	Blend efter regionens regler	Arinto kan være syrebæreren bag loureiro eller trajadura uden at stå på etiketten
Lisboa IGP, Tejo IGP, Terras do Dão IGP m.fl.	Arinto er godkendt/anbefalet sort i regionen	Sortsvine eller blends, hvor producenten selv vælger andelen

Prisniveauer for arinto kan ikke tegnes op fra danske tests, for det eneste datapunkt er Spritnyts anmeldelse fra 2024 af en sortsren Vinho Verde til 100 kr. Valget står derfor på etiketten: Bucelas giver den regelbundne, lagringsegnede stil, og pedernã fra Vinho Verde giver den lette udgave, hvis prisleje beskrives på Vinho Verde-siden.

Hvad smager arinto af?

Arinto-vin smager ifølge CVRVV's druebeskrivelse af grønt æble, lime og citron med mineralske noter, båret af en høj syre, som er grunden til, at druen bruges som syrebærer i Vinho Verde-blends. Beskrivelsen kommer fra regionens vinkommission og er dermed en produktbeskrivelse fra branchen, ikke en uafhængig bedømmelse.

Den uafhængige danske smagenote peger samme vej, men med kritik: Thomas Rydberg gav i Spritnyt (2024) Arinto Areal 2023 fra Vinho Verde 86 point og beskrev en "meget høj, næsten for dominerende" syre med grønne æbler, citrus og græsnoter, men også en tynd krop uden frugtdybde. Syren er altså arintos signatur, og i en ung, sortsren Vinho Verde kan den ifølge Rydberg stå alene uden meget frugt bag sig.

Lagringsevnen knytter sig til Bucelas: ifølge IVV's beskrivelse, som Rubigo Wines gengiver, giver kombinationen af druens naturlige syre og Bucelas' jordbund af mergel og hård kalksten vinene evnen til at udvikle sig på flaske. Ingen af de kilder, vi har gennemgået, beskriver fadlagring som en fast del af stilen.

Hvor dyrkes arinto?

Arinto dyrkes i store dele af Portugal og er godkendt eller anbefalet i Bucelas DOP, Vinho Verde, Bairrada DOP, Douro DOP, Duriense IGP, Lisboa IGP, Terras do Dão IGP og Tejo IGP ifølge den oversigt over portugisiske druesorter, som den engelske Wikipedia bygger på regionernes regler. Vinbladets Niels Ehler regner i sin gennemgang af Vinho Verde (2023) pedernã (arinto) blandt Minho-regionens karakteristiske grønne druesorter sammen med alvarinho, avesso, loureiro og trajadura.

Arinto indgår desuden i DOC Carcavelos vest for Lissabon, hvor Bjarne Mouridsen i Spritnyt (2026) nævner druen blandt de tilladte grønne druesorter i den hedvin, som området kæmper for at holde i live. Carcavelos er en anden kategori end Bucelas' tørre hvidvin, men viser, at arinto hører til druematerialet omkring Lissabon.

Et hektartal for arinto, hverken for hele Portugal eller for enkeltregioner, er ikke fundet i de primærkilder, vi arbejder med, og arealtal fra handelssider gengives derfor ikke.

Bucelas og "Lisbon Hock"

Bucelas ligger på dalhældningerne langs floden Trancão nord for Lissabon, hvor atlantisk nærhed og jordbund af mergel og hård kalksten, lokalt kaldet "caeiras", ifølge IVV's beskrivelse (gengivet af Rubigo Wines) former den syrerige, lagringsegnede stil. Arthur Wellesley, den senere hertug af Wellington, stødte på Bucelas-vinen under Napoleonskrigene og bragte den til det engelske hof som gave til prinsregenten, den senere George IV; i England gik vinen under navnet "Lisbon Hock". Anekdoten stammer fra samme IVV-beskrivelse.

Arinto sammenlignet med loureiro

Arinto og loureiro er to forskellige hvide druer med hver sit VIVC-nummer, som ofte ender i samme Vinho Verde-flaske: arinto (VIVC 602) leverer syren, og loureiro leverer duften. Rollefordelingen fremgår af CVRVV's druebeskrivelse, der kalder arintos aromaprofil forholdsvis diskret og fremhæver druen som blendpartner til netop loureiro og trajadura.

	Arinto (pedernã)	Loureiro
VIVC-nummer	602	Eget nummer, se loureiro-siden
Rolle i Vinho Verde-blend	Syrebærer med diskret aroma (CVRVV)	Aromadrue med blomsterduft
Egen appellation uden for Vinho Verde	Bucelas DOP, mindst 75 % arinto (IVV via Rubigo Wines)	Ingen; dyrkes som loureira i Rías Baixas

Vælg en sortsren arinto eller pedernã, når du vil have syren forrest, og vælg loureiro, når duften skal bære vinen; i en umærket Vinho Verde-blend får du typisk begge dele.

Arinto i Danmark

Arinto er kun bedømt ved navn i én dansk anmeldelse: Thomas Rydberg gav i Spritnyt (2024) Arinto Areal 2023 fra Vinho Verde 86 point til 100 kr. hos Adelino, og noten fremhæver den meget høje syre, grønne æbler, citrus og græs samt en tynd krop uden frugtdybde. Nogen dedikeret dansk arinto-test findes ikke i de medier, vi har gennemgået.

Bucelas-vine har vi ikke fundet omtalt i danske medier, og de to øvrige danske omtaler (Vinbladet 2023, Spritnyt 2026) nævner kun druen i forbifarten, så en dansk køber møder arinto oftest som del af en Vinho Verde, enten under navnet pedernã eller uden druenavn på etiketten.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er arinto?

Arinto er en hvid portugisisk drue med høj syre, som er hoveddruen i DOP Bucelas nord for Lissabon og under navnet pedernã hører til Vinho Verdes godkendte hvide druer. VIVC registrerer sorten som nummer 602 med 25 synonymer, og CVRVV bruger selv titlen "arinto (sin. pedernã)" i sin druebeskrivelse for Vinho Verde-regionen.

Hvad smager arinto af?

Arinto-vin smager af grønt æble, lime og citron med mineralske noter og en høj syre ifølge CVRVV's druebeskrivelse. Spritnyts Thomas Rydberg beskrev i 2024 en sortsren Vinho Verde på arinto med "meget høj, næsten for dominerende" syre, grønne æbler, citrus og græsnoter samt en tynd krop, og gav 86 point.

Hvor dyrkes arinto?

Arinto dyrkes i Bucelas ved Lissabon, i Vinho Verde i det nordlige Portugal og er godkendt i Bairrada, Douro, Lisboa, Tejo og Dão ifølge regionernes sortslister. I Bucelas skal arinto udgøre mindst 75 % af vinen ifølge IVV's produktspecifikation, gengivet af Rubigo Wines, og i Vinho Verde anbefaler CVRVV druen i hele regionen undtagen underregionen Monção.

Er arinto og pedernã det samme?

Ja, arinto og pedernã er samme drue: pedernã er det navn, vinkommissionen CVRVV bruger for arinto i Vinho Verde-regionen, og VIVC fører pederna og pedernão som synonymer under sortsnummer 602. Står der pedernã på en Vinho Verde og arinto på en Bucelas, er det derfor den samme sort i to regionale stilarter.

Kilder

• VIVC: Arinto, sortsnummer 602 (u.å.) — synonymer og registrering.
• CVRVV: Arinto (sin. pedernã) (2026) — officielt navn, aromaprofil og udbredelse i Vinho Verde.
• Rubigo Wines: Arinto de Bucelas (2026) — gengiver IVV's produktspecifikation for Bucelas (75 %-reglen, følgedruer, jordbund, Wellington); sekundær kilde.
• Spritnyt, Thomas Rydberg: ugens bedste vinkøb, uge 37 (2024) — 86 point til Arinto Areal 2023.
• Spritnyt, Bjarne Mouridsen: Carcavelos (2026) — arinto blandt de tilladte druer i DOC Carcavelos.
• Vinbladet, Niels Ehler: Vinho Verde (2023) — pedernã blandt Minhos grønne druesorter.
• Wikipedia: List of Portuguese wine grape varieties (2026) — indgang til regionernes godkendte sorter; ikke brugt som kilde til tal.