Carignan (cariñena, mazuelo) er en sort drue med rødder i Aragón, som i 1988 var Frankrigs mest plantede sort med 176.117 hektar og i 2018 var nede på 30.993 hektar ifølge det franske sortsregister plantgrape.fr. De bedste vine kommer i dag fra gamle buskstokke i Priorat, Corbières og Chiles Maule. Winelover følger lige nu 2 vine lavet helt eller delvist på carignan. Prislejet ligger fra 170 kr. til 175 kr.
Carignano, også kaldet Carignan, er en af Sardiniens store, røde druer. Den har særligt fundet sit hjem på den sydlige del af øen, hvor klimaet er helt optimalt for den middelhavsvante druesort. Særligt i området kaldet
Årgang 2017
Scylla 2017 fra Birichino er en karakterfuld og charmerende rødvin, der forener Californiens solmodne frugt med den krydrede elegance, man kender fra Rhône. Vinen er husets første årgang af denne unikke cuvée og er samme
Carignan (cariñena, mazuelo, carignano) er en sort vindrue fra Aragón i Spanien, som giver rødvin med høj syre og dyb farve, og som i dag især kendes fra gamle buskstokke i Languedoc, Priorat, Sardinien og Chile. Frankrig havde 176.117 hektar carignan i 1988, hvor druen var landets mest plantede, men kun 30.993 hektar i 2018 ifølge det franske sortsregister plantgrape.fr. Hos de danske forhandlere, Winelover overvåger, findes der 2 vine, hvor carignan indgår. Udbuddet kommer fra 2 forhandlere.
| Farve | Sort drue til rødvin |
|---|---|
| Oprindelse | Sandsynligvis Aragón i Spanien, muligvis egnen omkring byen Cariñena (Decanter 2024, plantgrape.fr) |
| Andre navne | cariñena (Aragón og Katalonien), mazuelo (Rioja), carignano (Sardinien), samsó (Katalonien, men navnet bruges også om cinsault) |
| Hovedområder | Corbières og Maury i Frankrig, Priorat og Rioja i Spanien, Sulcis på Sardinien, Maule i Chile |
| Stil | Høj syre og dyb farve (Jamie Goode); urteagtig i sardinsk Carignano del Sulcis (Decanter 2024) |
| Areal i Frankrig | 176.117 ha i 1988, 73.728 ha i 2008, 30.993 ha i 2018 (plantgrape.fr) |
| Dansk prisleje | Aktuelt fra 170 kr. til 175 kr. hos de forhandlere, vi følger. |
Frankrig ryddede over 80 % af sin carignan på 30 år: arealet faldt fra 176.117 hektar i 1988 til 73.728 hektar i 2008 og videre til 30.993 hektar i 2018 ifølge INRAE's sortsregister plantgrape.fr. I 1988 var carignan Frankrigs mest plantede drue overhovedet, fordi den stod på Languedocs sletter som råvare til bulkvin, hvor udbyttet kunne nå 200 hektoliter pr. hektar (Decanter 2024). Da EU efter overproduktionskrisen betalte vinbønderne for at rive stokke op, var det i høj grad carignan, der røg. Det, der står tilbage, er i vidt omfang gamle buskstokke på skråningerne; i Corbières er nogle af dem over 100 år ifølge Lawther, som vores guide til Corbières citerer.
Rydningen ændrede samtidig druens omdømme. Decanter (2024) beskriver de moderne finvine på carignan som typisk producentens enkeltmarks-topcuvée til præmiepris, det modsatte af det bulkvins-image, som de høje udbytter gav druen. I Chile skal VIGNO-vinene igennem et obligatorisk smagspanel (Vinography 2025), og i Priorat indgår gamle cariñena-stokke i det højeste klassifikationstrin, Gran Vinya Classificada.
En god carignan kommer fra gamle, uvandede buskstokke med lavt udbytte, og det er præcis det, de strengeste regelsæt kræver: VIGNO i Chile forlanger stokke på mindst 30 år, og Priorat kræver mindst 10 år gamle stokke allerede på det laveste kvalitetstrin. Fire etiketmarkører adskiller reelt niveauerne:
| Etiketmarkør | Hvad reglerne kræver | Kilde |
|---|---|---|
| VIGNO (Chile) | Mindst 70 % carignan, buskstokke på mindst 30 år, tørdyrket i Maules Secano, mindst 24 måneder på fad og flaske, godkendt af et smagspanel | Vinography 2025 |
| Priorat, fra Vi de Vila til Gran Vinya Classificada | Mindst 60 % garnacha og cariñena på de tre nederste trin og op mod 90 % i Gran Vinya Classificada; stokalder fra mindst 10 år; udbytteloft 6.000 kg druer pr. hektar | DOQ Priorat, gengivet i vores Priorat-guide |
| Corbières-Boutenac | Mindst 30 % carignan i vinmarken, håndhøstet, mindst 15 måneders lagring | Winelovers Corbières-guide |
| Rioja med mazuelo | Mazuelo er én af fem godkendte røde druer; Consejo Regulador angiver ingen mindsteandel | DOCa Rioja 2026 |
Fælden er en flaske med "carignan" på etiketten og ingen af markørerne ovenfor: en sortsangivelse alene siger intet om stokkenes alder eller udbytte, og det var de højtydende planter på sletten, der gav druen sit ry for tynd bulkvin (Decanter 2024). Se prisbilledet øverst på siden for udbuddet i Danmark.
Carignan giver rødvin med høj syre og dyb farve; det var netop de to egenskaber, Chiles landbrugsministerium fremhævede, da det efter jordskælvet i 1939 anbefalede sorten til bønderne i Maule, skriver Jamie Goode. Uafhængige smagsbeskrivelser af druen er få: Decanter (2024) kalder sardinsk Carignano del Sulcis attraktivt urteagtig, og Alder Yarrow fra Vinography fandt i 2025, at Chiles VIGNO-vine efter ti år var blevet mere levende og mere drikkelige end ved sammenslutningens start. Vinbladet har i 2015-2018 anmeldt flere carignan-baserede vine med op til 91 point.
Carignan indgår i Frankrig især i Languedoc-appellationen Corbières og i Roussillons Maury. I Corbières fylder syrah, carignan og grenache næsten lige meget med 30, 29 og 29 % af de røde og rosé vinmarker ifølge Decanter (2018), og reglerne sætter et loft på 50 % carignan pr. bedrift, mens undersonen Boutenac omvendt kræver mindst 30 %. Maury sec, den tørre rødvin fra Roussillon, kræver, at grenache noir udgør 60-80 % af bedriftens stokke, med carignan, mourvèdre og syrah som supplement. I Rhône-dalen har druen kun biroller: Vacqueyras tillader højst 10 % biddruer som cinsault og carignan, Banyuls sætter samme loft i de røde, og Gigondas åbnede først for carignan i småmængder med reglementet fra 2024.
Carignan stammer sandsynligvis fra Aragón, muligvis fra egnen omkring byen Cariñena, ifølge Decanter (2024) og plantgrape.fr. Spaniens areal med druen er langt mindre end Frankrigs og har været faldende. I Rioja hedder druen mazuelo og er én af fem godkendte røde druer sammen med tempranillo, garnacha tinta, graciano og maturana tinta (DOCa Rioja 2026); Muga bruger den i sin Reserva. I Priorat er cariñena sammen med garnacha hoveddruen på skiferjorden llicorella, hvor de to tilsammen skal udgøre mindst 60 % på klassifikationens tre nederste trin. Alligevel faldt cariñenas andel af Priorats høst fra 42,9 % i 2000 til 18,9 % i 2008 ifølge Consell Reguladors høstrapport.
På Sardinien hedder druen carignano, og Carignano del Sulcis er ifølge Decanter (2024) en attraktivt urteagtig rødvin.
Chiles carignan-stokke går tilbage til 1940'erne: Efter jordskælvet i 1939 pegede landbrugsministeriet på sorten på grund af syren og farven, fortæller Jamie Goode. De gamle buskstokke i Maules tørland, Secano, er i dag grundlaget for VIGNO, sammenslutningen Vignadores de Carignan, hvis regler ifølge Vinography (2025) kræver mindst 70 % carignan, uvandede buskstokke på mindst 30 år, mindst 24 måneders lagring på fad og flaske og godkendelse i et smagspanel. Arealmæssigt er carignan dog stadig en lille sort i Chile; país, merlot og carménère ligger hver omkring 10.000 hektar ifølge landbrugsmyndigheden SAG. Læs mere i vores guide til chilensk rødvin.
Carignan sælges i Danmark oftere som del af en blanding fra Corbières, Priorat, rioja eller Maury sec end under eget navn. Danske anmeldelser findes hos Vinbladet, som i 2015-2018 har anmeldt flere carignan-baserede vine; højest lå 2013 Silex fra Côtes du Roussillon-Villages med 91 point i 2016, og Domaine Serre Saint Vincents Corbières Les Montagnes Noires 2014 fik 90 point i 2017. Smag på vin gav Concha y Toros VIGNO Carignan 2014 fem stjerner i 2017. Nyere danske test af druen fandt vi ikke.
Ifølge Winelovers daglige prisindsamling fører 2 forhandlere i Danmark vin, hvor carignan indgår. Den billigste flaske står til 170 kr. Den dyreste koster 175 kr. Udvalget er lille, så prisbilledet øverst på siden bygger på få vine.
Carignan er en sort vindrue fra Aragón i Spanien, som giver rødvin med høj syre og dyb farve og især dyrkes i Languedoc-Roussillon, Priorat, Rioja (som mazuelo), Sardinien (som carignano) og Chile. Frankrig havde 176.117 hektar i 1988, hvor carignan var landets mest plantede drue, men kun 30.993 hektar i 2018 ifølge plantgrape.fr.
Carignan giver rødvin med høj syre og dyb farve ifølge Jamie Goode, og Decanter (2024) beskriver sardinsk Carignano del Sulcis som attraktivt urteagtig. Stokkenes alder afgør meget: unge, højtydende planter gav druen sit ry for tynd bulkvin, mens gamle buskstokke i Priorat, Corbières og Chiles Maule leverer de topcuvéer, Decanter omtaler.
Carignan dyrkes i Frankrig (30.993 hektar i 2018, især i Languedoc-Roussillon med Corbières og Maury), i Spanien (Priorat, Rioja og Aragón under navnene cariñena og mazuelo), på Sardinien som carignano og i Chiles Maule-dal, hvor gamle buskstokke ligger til grund for VIGNO-sammenslutningen.
Ja, carignan og cariñena er samme drue: carignan er det franske navn, cariñena det spanske efter byen Cariñena i Aragón, hvor druen sandsynligvis stammer fra ifølge Decanter (2024). I Rioja hedder samme drue mazuelo, på Sardinien carignano og i Katalonien samsó, men samsó bruges også om cinsault, så det katalanske navn er tvetydigt.
VIGNO er mærket for sammenslutningen Vignadores de Carignan, og en VIGNO-vin skal ifølge Vinography (2025) indeholde mindst 70 % carignan fra uvandede buskstokke på mindst 30 år i Maules Secano, ligge mindst 24 måneder på fad og flaske og bestå et smagspanel. Alder Yarrow fandt i 2025 vinene mere levende og drikkelige end ved starten ti år tidligere.
Tekst opdateret 25. september 2026 · Prisdata opdateret 25. september 2026
Winelover handler om vin og er kun for personer over 18 år.