Vin fra Sardinien er først og fremmest rød cannonau — øens navn for grenache — og hvid vermentino. Cannonau er den mest plantede drue på Sardinien med 7.456 hektar, 29 % af vinmarken, ifølge Laore-tal gengivet af Vendemmie (2023), og øens eneste DOCG er hvidvinen Vermentino di Gallura fra 1996. Prisoversigten rummer 1 vin fra øen.
Når det kommer til rødvin fra Sardinien, er Cannonau-druen den helt store stjerne. Man kender også druen fra Frankrig, hvor den kaldes Grenache. Fuldstændigt som sin franske slægtning, er vinen kendetegnet ved finkornet
Sardinien er en italiensk ø-region i Middelhavet, hvor den røde cannonau — øens navn for grenache — er den mest plantede drue med 7.456 hektar, 29 % af vinmarken, ifølge Laore-tal gengivet af Vendemmie/Milano Wine Week (2023). Den hvide vermentino er nummer to med 5.039 hektar i samme opgørelse, mens Laores egen druebeskrivelse (2007) angav omkring 4.300 hektar; tallene stammer fra forskellige opgørelser og år. Carignano følger med 1.978 hektar (Vendemmie/Laore 2023), samlet i Sulcis-egnen.
Sardiniens vinmark skrumpede til godt en tredjedel mellem 1977 og 2013, altså på 36 år: fra næsten 75.000 hektar i 1977 til cirka 26.350 hektar i 2013 ifølge øens landbrugsagentur Laore (2014), og den gennemsnitlige bedrift havde kun omkring 0,70 hektar vin. Landbrugsorganisationen Coldiretti Sardegna angav i 2023 arealet til over 27.000 hektar fordelt på cirka 37.000 bedrifter. I Winelovers prisoversigt står 1 vin fra Sardinien.
Målt på mængde er Sardinien en lille vinregion: i 2008-2011 høstede øen omkring 750.000 kvintal druer om året (1 kvintal = 100 kg), kun 1,7 % af Italiens høst og nummer 13 blandt landets regioner (Laore 2014). Cirka 29 % af vinen, omkring 240.000 hektoliter, var DOC eller DOCG. I 2014 var 22 kooperative vinkældre og omkring 140 private vinhuse i gang.
| Land | Italien — ø-region i Middelhavet |
|---|---|
| Vintyper | Rødvin og hvidvin; Vermentino di Gallura findes også som frizzante, spumante, passito og vendemmia tardiva |
| Hoveddruer | Rødt: cannonau (grenache), carignano, monica. Hvidt: vermentino, nuragus |
| Klassifikation | 1 DOCG (Vermentino di Gallura, 1996), 18 DOP i alt og 15 IGP (Coldiretti 2023) |
| Vinmark | Ca. 26.350 ha (Laore, 2013) · over 27.000 ha (Coldiretti, 2023) |
| Godkendte druer | 35 regionalt godkendte sorter, heraf 25 regnet som autoktone (Laore 2014) |
En sardinsk vin vælges bedst efter appellation og tillægsord på etiketten, fordi reglerne for Cannonau di Sardegna, Vermentino di Gallura og Carignano del Sulcis skelner mellem en basisvin og kategorier med skrappere krav. Tabellen viser, hvad hvert trin kræver ifølge disciplinarerne, de italienske produktregler, i Laores version fra 2014.
| Vin | Basistrin | Øverste trin |
|---|---|---|
| Cannonau di Sardegna DOC | Mindst 85 % cannonau, højst 11 ton druer pr. hektar, mindst 12,5 % naturlig alkohol, hele øen | Riserva: to års lagring, heraf seks måneder på træ. Classico: kun Nuoro og Ogliastra, 90 % cannonau, 9 ton pr. hektar, to år, heraf 12 måneder på træ |
| Vermentino | Vermentino di Sardegna DOC: mindst 85 % vermentino, højst 160 kvintal pr. hektar, hele øen | Vermentino di Gallura DOCG: 95 % vermentino, granitjord, højst 100 kvintal. Superiore: 90 kvintal og mindst 13 % alkohol |
| Carignano del Sulcis DOC | Mindst 85 % carignano, højst 11 ton pr. hektar, 12 % alkohol | Superiore: kun buskstokke (alberello), højst 7,5 ton pr. hektar, to års lagring inklusive seks måneder på flaske, ingen berigelse |
Vermentino di Sardegna DOC dækker hele øen og tillader 160 kvintal druer pr. hektar — 60 % mere end de 100 kvintal, som Vermentino di Gallura DOCG må høste. En Cannonau di Sardegna uden tillægsord har intet krav om lagring på træ.
Etikettens stednavne er det næste tegn at kigge efter. Cannonau di Sardegna har tre underzoner, der må stå på flasken: Oliena (også kaldet Nepente di Oliena), Jerzu og Capo Ferrato, og vin med underzonens navn skal aftappes i zonen.
Vermentino di Gallura er Sardiniens eneste DOCG, godkendt ved ministerielt dekret 11. september 1996 og senest ændret 7. marts 2014 (disciplinare via Laore). Produktionszonen omfatter 22 kommuner i Gallura, og stokkene skal stå på jord dannet ved forvitring af granit, højst 500 meter over havet. Udbyttet må højst være 10 ton pr. hektar, for Superiore 9 ton, og nye marker skal plantes med mindst 3.250 stokke pr. hektar.
En Vermentino di Gallura skal have mindst 12 % alkohol, mens Superiore og vendemmia tardiva (sen høst) kræver 13 %; allerede ved høst skal druerne nå 11 % naturlig alkohol, for Superiore 12 %. Vinen må tidligst sælges 15. januar efter høsten og skal aftappes inden for zonen. Ifølge konsortiet var Gallura DOC fra 1976, tyve år før DOCG-status. Laore opregner desuden tre andre vermentino-appellationer: Vermentino di Sardegna DOC, Alghero Vermentino frizzante DOC og Cagliari Vermentino DOC.
Cannonau di Sardegna er en DOC for hele øen, oprettet ved dekret 21. juli 1972, og rødvinen skal være lavet af mindst 85 % cannonau. Riserva og Classico skal have mindst 13 % naturlig alkohol, og disciplinaren forbyder at opbinde stokkene på tendone, den høje pergola.
Carignano del Sulcis er en DOC fra 1. juni 1977 for vin af mindst 85 % carignano fra 17 kommuner i Sulcis (Carbonia-Iglesias og Cagliari), og vinmarkerne må højst ligge 400 meter over havet. Ved nyplantning af alberello kræves en tæthed på 5.000 stokke eller flere. Laore skriver (2007), at fønikerne "sandsynligvis" bragte carignano til Sulcis — en lokal overlevering, som ikke er bekræftet af en uafhængig kilde.
Sardiniens druer følger provinserne: cannonau er referencedruen i Nuoro, vermentino dominerer i Sassari, og carignano, monica og nuragus fylder mest i Cagliari (Laore 2014). Knap 70 % af øens cannonau, omkring 5.000 hektar, står i den historiske Nuoro-provins inklusive Ogliastra ifølge Laore-tal gengivet af Vendemmie (2023), hvilket Coldiretti (2023) bekræfter. I 2013 udgjorde de fire mest dyrkede druer — cannonau, nuragus, monica og vermentino — tilsammen 64 % af Sardiniens vinmark.
Vermentino kom ifølge Laore til Sardinien fra Den Iberiske Halvø via Korsika sidst i 1800-tallet — agenturets egen fremstilling, ikke fundet i en uafhængig kilde.
Cannonau er det sardinske navn for grenache, der i Spanien hedder garnacha, og hvor sorten oprindeligt stammer fra, er omstridt mellem Spanien og Sardinien — grenache-siden gennemgår debatten. Slægtskabet er undersøgt genetisk af De Mattia m.fl. i studiet "Genetic relationships between Sardinian and Spanish viticulture: the case of Cannonau and Garnacha" (Journal of Horticultural Science & Biotechnology, 2009). En italiensk-spansk klonundersøgelse af 53 garnacha-prøver, heraf 28 italienske cannonau, fulgte i 2010 (Meneghetti m.fl., Molecular Biotechnology).
Sardiniens "blå zone" er et demografisk begreb og ikke et vinbegreb: Poulain m.fl. (2004) beskrev i Experimental Gerontology en zone i øens centrale-østlige bjergegn med usædvanligt mange mandlige hundredårige, hvor forholdet mellem kvinder og mænd var 1,35 mod 2,43 i resten af øen. Forfatterne skriver, at mekanismen bag er ukendt, og nævner indavl og genetik som en alternativ forklaring. Vin nævnes ikke i studiets resumé.
Koblingen til vin stammer fra et kort indlæg i Nature (2006), hvor Corder m.fl. pegede på procyanidiner som rødvinens vigtigste polyfenoler med virkning på blodkarrene; indholdet var højere i vine fra Sydvestfrankrig og Sardinien, egne "hvor traditionelle metoder sikrer effektiv ekstraktion". Forfatterne noterer, at de samme egne også har øget levetid, men påviser ingen årsagssammenhæng. Cannonaus kerneegn i Nuoro og Ogliastra ligger i samme del af øen som den blå zone, men Poulains studie forbinder ikke zonen med vin.
Sardinien laver især rødvin af cannonau (grenache) og hvidvin af vermentino, øens to mest plantede druer med 7.456 og 5.039 hektar ifølge Laore-tal gengivet af Vendemmie (2023). De vigtigste appellationer er Cannonau di Sardegna DOC, Vermentino di Gallura DOCG og Carignano del Sulcis DOC. Monica og nuragus hører også til Sardiniens mest dyrkede druer.
Cannonau er Sardiniens mest plantede drue, en rød sort på 7.456 hektar eller 29 % af øens vinmark (Laore via Vendemmie 2023). Knap 70 % af cannonau-markerne ligger i Nuoro og Ogliastra. Cannonau di Sardegna DOC kræver mindst 85 % cannonau, og Classico fra Nuoro og Ogliastra kræver 90 % samt 12 måneder på træ.
Cannonau er det sardinske navn for grenache, den sort der i Spanien hedder garnacha. Hvor sorten først blev dyrket, er omstridt mellem Spanien og Sardinien. Slægtskabet er undersøgt genetisk af De Mattia m.fl. (2009) og i en italiensk-spansk klonundersøgelse fra 2010, hvor 28 af 53 garnacha-prøver var italiensk cannonau.
Vermentino di Gallura er Sardiniens eneste DOCG, en hvidvin af mindst 95 % vermentino fra 22 kommuner i Gallura, godkendt i 1996. Stokkene skal stå på forvitret granit højst 500 meter over havet, og udbyttet er højst 10 ton pr. hektar. Superiore kræver mindst 13 % alkohol og højst 9 ton pr. hektar.
Tekst opdateret 30. september 2026 · Prisdata opdateret 7. oktober 2026
Winelover handler om vin og er kun for personer over 18 år.