Hvad er marsala?
Marsala er en likørvin (vino liquoroso) med beskyttet oprindelsesbetegnelse fra den vestlige del af Sicilien, hvor basisvinen tilsættes vinalkohol eller vinbrændevin, så den færdige marsala har mindst 17,5 % total alkohol. Marsala har været DOC siden 1969 og må kun laves i provinsen Trapani, dog ikke i kommunerne Pantelleria, Favignana og Alcamo. Det fremgår af produktionsreglerne (disciplinare), som det italienske landbrugsministerium MASAF senest konsoliderede i 2026.
Marsala DOC gav 67.000 hektoliter fra 1.570 hektar i 2023 og var dermed Siciliens næststørste DOC efter DOC Sicilia, viser ISMEA-tal gengivet af I numeri del vino (2026). Italian Wine Central opgiver ældre tal: 1.462 hektar (2021) og 72.100 hektoliter som femårsgennemsnit. I Winelovers prisoversigt står der lige nu 2 vine under marsala. Udvalget kommer fra 1 forhandler. Prisniveauet ligger omkring 99 kr.
| Marsala | Fakta |
| Kategori | Likørvin (vino liquoroso), DOC siden 1969 |
| Zone | Provinsen Trapani på Sicilien, undtagen Pantelleria, Favignana og Alcamo |
| Hvide druer (oro og ambra) | Grillo, catarratto, ansonica (inzolia) og damaschino |
| Røde druer (rubino) | Perricone (pignatello), calabrese (nero d'avola) og nerello mascalese; op til 30 % hvide druer |
| Alkohol | Mindst 17,5 % total alkohol for Fine, mindst 18 % for de øvrige trin |
| Lagring | Fra mindst 1 år (Fine) til mindst 10 år (Vergine Stravecchio) |
| Sødme | Secco under 40 g/l, semisecco over 40 og under 100 g/l, dolce over 100 g/l |
| Produktion | 67.000 hektoliter fra 1.570 hektar (ISMEA, 2023) |
Er marsala en likør?
Marsala er ikke en likør, men en likørvin – på italiensk "vino liquoroso", vin tilsat vinalkohol eller vinbrændevin – mens en likør er spiritus; hvordan likørvin, på dansk ofte kaldet hedvin, er defineret og afgrænset, gennemgår siden om hedvin.
Marsala skal have mindst 17,5 % total alkohol som Fine og 18 % på de øvrige trin. Total alkohol er summen af den alkohol, der faktisk er i flasken, og den alkohol, restsukkeret kunne give. En sød marsala kan derfor have under 17,5 % faktisk alkohol på etiketten og stadig leve op til kravet, fordi sukkeret tæller med i regnestykket.
Marsala all'uovo og cremovo er ikke marsala
Den søde æggedrik, der engang hed "Marsala all'uovo", er ikke Marsala DOC. Lov 851/1984 kaldte den slags drikke aromatiseret vin og reserverede navnet Cremovo til produkter med mindst 80 % marsala, mindst 16 % alkohol og mindst 200 g/l sukker. Ifølge lovteksten fra 1984 måtte ordet "Marsala" kun bruges i navnet på sådanne drikke i en overgangsperiode på tre år og blev derefter forbudt, mens produkter med mindst 60 % marsala fik lov at skrive "preparato con l'impiego di vino Marsala" med bogstaver på højst 4 mm.
Typerne: alder, farve og sødme
Marsala inddeles efter tre kriterier – alderstrin, farve og sødme – der stort set kan kombineres frit, med enkelte regler på tværs for ambra og Vergine, så en Marsala Superiore kan være både tør og sød, og en Marsala Fine kan være både gylden og rubinrød. Alderstrinnet indgår i selve betegnelsen (Marsala Fine, Marsala Superiore og så videre), mens farve og sødme må angives på italiensk eller engelsk.
Alderstrinene
Marsala Fine er det laveste trin med mindst 1 års lagring og 17,5 % total alkohol, mens Marsala Vergine Stravecchio skal lagre mindst 10 år på træ, fastslår artikel 6 i disciplinaret.
| Alderstrin | Total alkohol | Lagring | Særregler |
| Fine | Mindst 17,5 % | Mindst 1 år; de første fire måneder må foregå uden for træ | Ekstrakt mindst 17,0 g/l; mosto cotto forbudt i oro og rubino, mindst 1 % i ambra |
| Superiore | Mindst 18 % | Mindst 2 år | Samme regler for mosto cotto som Fine |
| Superiore Riserva | Mindst 18 % | Mindst 4 år | Som Superiore |
| Vergine / Soleras | Mindst 18 % | Mindst 5 år | Ekstrakt mindst 21,0 g/l; ingen mosto cotto, mosto concentrato eller sifone; sælges kun på flaske |
| Vergine Stravecchio / Riserva | Mindst 18 % | Mindst 10 år | Som Vergine |
Disciplinaret nævner både Vergine Riserva og Vergine Stravecchio, men behandler dem som ét niveau med samme krav om 10 år. Soleras er en lovlig alternativ betegnelse for Vergine; reglerne beskriver ikke et egentligt solera-system.
Oro, ambra og rubino
Marsala oro og marsala ambra laves af hvide druer, mens marsala rubino laves af røde. Til oro og ambra må producenten bruge grillo, catarratto, ansonica (lokalt kaldet inzolia) og damaschino; til rubino perricone (pignatello), calabrese, der lokalt kaldes nero d'avola, og nerello mascalese, med højst 30 % hvide druer i blandingen.
Oro beskrives i reglerne som mere eller mindre intens gylden, ambra som ravgul, og rubino som rubinrød med ravfarvede skær, når marsalaen ældes. Farven afhænger også af tilsætningerne: i Fine og Superiore skal ambra have mindst 1 % mosto cotto (kogt most), mens oro og rubino slet ikke må få det.
Secco, semisecco og dolce
Marsala secco har under 40 g/l reducerende sukker, marsala semisecco over 40 og under 100 g/l, og marsala dolce over 100 g/l. Sødmegrænserne gælder på tværs af alderstrinene, så sødmen kan ikke udledes af, om der står Fine, Superiore eller Riserva. Når producenten angiver sødmen, sker det med ordene secco, semisecco eller dolce eller deres engelske oversættelse.
Sådan laves marsala
Marsala laves af en hvid eller rød basisvin, der under den såkaldte concia tilsættes alkohol og eventuelt mostprodukter og derefter lagres på træ, helst eg eller kirsebær. Treccanis leksikon Enciclopedia Italiana nævner sifone, mosto cotto og ethylalkohol som concia-ingredienser, og disciplinaret og EU's definition af likørvin omfatter desuden koncentreret most.
- Sifone: most fra druer, der egner sig til marsala, tilsat vinalkohol og/eller vinbrændevin – en muteret most, som lov 851/1984 og disciplinaret definerer den.
- Mosto cotto: druemost kogt ned; Britannica beskriver en reduktion til omkring en tredjedel.
- Mosto concentrato: koncentreret most, som EU's definition af likørvin også tillader.
Vinmarkerne må give højst 10 tons hvide og 9 tons sorte druer pr. hektar, og mosten skal have mindst 13 % naturligt alkoholpotentiale. Alle trin frem til færdig marsala, inklusive aftapningen, skal ske inden for zonen, og minimumslagringen regnes først fra afslutningen af concia.
To undtagelser i disciplinaret forklarer, hvorfor marsala også findes som ingrediens og eksportvare. Marsala Fine må efter fire måneder bruges til andre drikke eller produkter, og landbrugsministeren kan tillade partier til lande uden for EU med andre alkohol- og sukkergrænser end DOC-reglerne; de partier skal sendes direkte ud og må ikke genindføres til EU.
Historien fra John Woodhouse til DOC
Marsala som eksportvin begynder traditionelt i 1773, da købmanden John Woodhouse fra Liverpool kom til byen Marsala, og Enciclopedia Italiana daterer den første forsendelse til England til samme år. Ifølge vinskribenten Henry Jeffreys (History Today, 2017) tilsatte Woodhouse brandy for at sikre vinen under sejladsen. Jeffreys skriver også, at en solera-lignende "vino perpetuo" (evig vin) var kendt i Marsala længe før briterne, som især bidrog med kapital og et marked.
Benjamin Ingham etablerede sig i Marsala i 1806, og Vincenzo Florio begyndte at opføre sit anlæg i 1832 ifølge Treccanis biografiske leksikon (1997). Jeffreys fortæller, at Nelson bestilte 200 pipes marsala til flåden, og at Inghams arvinger, familien Whitaker, og Woodhouse solgte til Cinzano i 1927. Han forbinder brugen af kogt most med industrialiseringen i 1900-tallet og kalder den en dårlig erstatning for langsom lagring; Marco De Bartoli fremhæver han som en af producenterne bag kvalitetsmarsala.
Marsala blev DOC ved præsidentdekret af 2. april 1969. Producenternes konsortium, stiftet i 1962, blev genstartet i november 2022 med 16 medlemmer, blandt andre Florio, Pellegrino og Martinez, ifølge Gambero Rosso (2022). Konsortiet ønskede ved genstarten i 2022 at få "Sicilia" på etiketten, men den ændring af disciplinaret fra 2025, der ville have tilladt det, blev delvist tilbagekaldt ved dekret af 5. august 2026, efter at konsortiet frafaldt den på baggrund af en note fra EU-Kommissionen.
Sådan vælger du marsala
Alderstrinnet er det vigtigste valg ved køb af marsala: Fine og Superiore er de unge typer med 1 og 2 års lagring, mens Superiore Riserva, Vergine og Vergine Stravecchio har lagret mindst 4, 5 og 10 år. I 2003 udgjorde Fine 75,7 % af de 75.660 hektoliter marsala, mens Vergine kun var 1,2 % (931 hektoliter), og konsortiet oplyste i 2004 til Milano Finanza, at al Vergine tilsammen ikke nåede 100.000 flasker.
Etiketten viser forskellen på ægte marsala og "cooking wines". Pamela Vachon skriver i VinePair (2022), at supermarkedernes "cooking wines" med navnet marsala "bear no resemblance to the real thing"; en ægte marsala bærer betegnelsen Marsala DOC sammen med et af alderstrinene, og sødmen kan fremgå som secco, semisecco eller dolce.
Marsala i Danmark
Marsala sælges hos en række danske netvinhandlere i kategorier som "hedvin" eller "øvrige vine", og madbloggen Mummum skrev i 2022, at marsala også kan købes i større supermarkeder. Den billigste marsala i oversigten koster i øjeblikket 99 kr.
En dansk test af marsala med point og pris har vi ikke kunnet finde hos Vinbladet, VinAvisen, Din VinGuide eller Spritnyt. Vinbladet nævner marsala i forbifarten – blandt andet når Erik Skovenborg opregner "Marsala fra Sicilien" blandt hedvinene – og VinAvisens ordliste definerer marsala som byen på Sicilien og navnet på hedvinen fra markerne omkring den.
Marsala til tiramisu
Den tiramisu, som restauranten Le Beccherie i Treviso regner for originalen, indeholder ingen alkohol; marsala er en udbredt tilføjelse i hjemmeopskrifter. Restaurantens egen opskrift har seks ingredienser – 12 æggeblommer, ½ kg sukker, 1 kg mascarpone, 60 savoiardi (ladyfingers), kaffe og kakao – og blev ifølge restauranten deponeret ved notarialakt hos Accademia Italiana della Cucina den 15. oktober 2010.
Accademia del Tiramisù, en lokal organisation i Treviso med tilknytning til Le Beccherie, skriver "no cream, no liqueur" om den traditionelle opskrift, men nævner, at konditoren Danilo Ragazzon serverede en ældre version med æggemarsala. Den italienske blog Il Calice di Ebe (2022) knytter marsala til forløberen Coppa Vetturino fra Pieris i Friuli sidst i 1940'erne. Marsala-tiramisu er altså en variant ved siden af originalen, ikke selve originalen.
I danske opskrifter er marsala et valg og ikke en regel. Valdemarsro (Ann-Christine Hellerup Brandt) rører 3 spsk marsala i kaffen sammen med cognac og skriver, at marsalaen kan undlades; Arla bruger 1 dl marsala i kaffen og nævner portvin, mørk rom eller cognac som alternativer. DR Mad (Brødrene Price) og Mummum bruger amaretto, men DR Mad kalder marsala "den italienske, søde hedvin" og skriver, at den i Italien indgår i de fleste klassiske tiramisu-opskrifter.
Ingen af de danske opskrifter, vi har gennemgået, angiver, om marsalaen skal være tør eller sød. Wine Folly anbefaler sød marsala til desserter og søde saucer og tør marsala til krydrede retter, så efter den tommelfingerregel er det en sød marsala – dolce eller semisecco – der hører hjemme i tiramisuen. Valdemarsros alkoholfri version udelader både marsala og cognac.
Marsala i madlavning: kylling og saltimbocca
Marsala bruges i køkkenet blandt andet til saucer til kylling, og i kylling marsala afhænger typen af saucen: i VinePairs artikel om retten (Tim McKirdy, 2019) vælger kokken Fortunato Nicotra en medium til medium-tør marsala, mens Glenn Rolnick fra Carmine's foretrækker en sød. McKirdy skriver samtidig, at marsala i dag er "best known as a cooking ingredient".
I danske saltimbocca-opskrifter deler marsala pladsen med hvidvin. DR Mads saltimbocca ala romana (James Price, 2016) bruger 1 dl tør hvidvin og 1 dl marsala, og Mummums kylling saltimbocca (2022) foreslår at erstatte halvdelen af hvidvinen med marsala. Madens Verden (Holger Rørby Madsen) laver både kylling- og kalvesaltimbocca med hvidvin alene, så tør hvidvin er den enkleste erstatning, når der ikke er marsala i skabet.
Myter og misforståelser om marsala
"Marsala er bare madlavningsvin"
Marsala er en DOC-vin med alderstrin op til 10 år, selv om den i dag mest kendes som køkkeningrediens. Pamela Vachon kalder i VinePair (2022) placeringen blandt madlavningsvinene "an unfair station to occupy", og Madeline Puckette skriver i Wine Folly, at det meste marsala til madlavning er Fine – det laveste trin – mens mange typer sagtens kan drikkes for sig selv.
"Al marsala er sød"
Marsala findes også tør: marsala secco har under 40 g/l sukker. Pamela Vachon gennemgår i VinePair (2022) alle tre sødmegrader – secco, semisecco og dolce.
"Marsala laves over hele det vestlige Sicilien"
Marsala-zonen er provinsen Trapani minus Pantelleria, Favignana og Alcamo ifølge disciplinarets artikel 3, så de søde vine fra øen Pantelleria er ikke marsala, men har egne DOC'er.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er marsala vin?
Marsala er en forstærket vin – en likørvin – fra provinsen Trapani på Sicilien, beskyttet som DOC siden 1969. Marsala har mindst 17,5 % total alkohol, laves af hvide druer som grillo og catarratto eller af røde som perricone og nero d'avola, og lagres fra 1 år (Fine) til mindst 10 år (Vergine Stravecchio).
Er marsala en likør?
Nej, marsala er en likørvin og ikke en likør. Produktionsreglerne kalder marsala "vino liquoroso": vin tilsat vinalkohol eller vinbrændevin med mindst 17,5 % total alkohol for Fine og 18 % for de øvrige trin. En likør er spiritus, og på dansk hører marsala til hedvinene sammen med portvin og sherry.
Hvilken marsala skal man bruge til tiramisu?
Følger man Wine Follys råd om sød marsala til desserter, er det en marsala dolce eller semisecco, der skal i tiramisuen. De danske opskrifter fra Valdemarsro og Arla angiver ikke typen, og Arla bruger 1 dl. Den originale tiramisu fra Le Beccherie i Treviso er helt uden alkohol, så marsala kan også udelades.
Hvad kan man bruge i stedet for marsala?
I tiramisu kan marsala erstattes af portvin, mørk rom eller cognac ifølge Arla, og Valdemarsro accepterer amaretto. I saltimbocca kan marsala erstattes af tør hvidvin alene, som Mummum og Madens Verden gør. Valdemarsros alkoholfri tiramisu udelader marsala og cognac helt uden at erstatte dem.
Hvor længe holder marsala efter åbning?
En åbnet flaske marsala holder sig frisk i omkring en måned ifølge Wine Folly, og længere med en vinbevarer, der fjerner luften. Tallet er et vejledende råd, ikke en måling. Selv om marsala har mindst 17,5 % total alkohol, giver Wine Folly altså kun omkring en måned som tommelfingerregel.
Kilder
- MASAF, Marsala DOC, disciplinare consolidato (dekret af 5. august 2026) (2026) — typer, druer, zone og sødme
- Lov nr. 851 af 28. november 1984, "Nuova disciplina del vino Marsala" (1984) — sifone og cremovo
- EU's markedsordning, forordning 1308/2013 (2013) — definitionen af likørvin
- I numeri del vino, Siciliens vinproduktion pr. appellation (ISMEA-data) (2026) — hektoliter og hektar 2023; samt Italian Wine Central, Marsala DOC (udateret, areal 2021)
- Gambero Rosso, "Marsala Doc: l'unione tra 16 produttori fa ripartire il Consorzio" (2022) — konsortiets genstart
- Henry Jeffreys, "The Bittersweet Taste of British Sicily", History Today (2017) — historien
- Treccani, Dizionario Biografico degli Italiani, "Florio, Vincenzo" (1997); samt Enciclopedia Italiana, "Marsala" (udateret)
- Encyclopaedia Britannica, "Marsala" (2026); samt Il Calice di Ebe, tiramisuens historie (2022)
- Milano Finanza, "Marsala, il nuovo marketing qualità" (2004) — typefordeling
- Pamela Vachon, VinePair, "The Complete Guide to Marsala Wine" (2022); samt Tim McKirdy, VinePair (2019)
- Madeline Puckette, Wine Folly, "What is Marsala Wine" (udateret)
- Le Beccherie, tiramisuens opskrift og historie (udateret, opskrift deponeret 2010); samt Accademia del Tiramisù (udateret)
- Valdemarsro, Tiramisu (2023); samt Arla og DR Mad (udaterede)
- DR Mad, Saltimbocca ala romana (2016); samt Mummum (2022) og Madens Verden (2026)
- Vinbladet, Erik Skovenborg om hedvine (udateret); samt VinAvisens ordliste, "Marsala" (udateret)
Tekst opdateret 2. oktober 2026 · Prisdata opdateret 22. oktober 2026