Marsanne

Overblik

Marsanne er en hvid drue fra Frankrig og den dominerende hvide sort i det nordlige Rhône, hvor hvidvin fra Hermitage, Crozes-Hermitage, Saint-Joseph og Saint-Péray kun må laves af marsanne og roussanne. Marsanne fylder ifølge Inter Rhônes opgørelse for 2024 mellem 67 og 88 % af de hvide marker i de fire appellationer, og roussanne resten. Uden for Frankrig er Tahbilk i Australien den mest omtalte adresse med marsanne-stokke fra 1927.

Farve	Hvid (VIVC-nr. 7434)
Oprindelse	Frankrig ifølge VIVC
Andre navne	Ermitage, Hermitage, White Hermitage, Roussette de Saint-Péray — 24 synonymer i VIVC
Hovedområder	Nordlige Rhône: Hermitage, Crozes-Hermitage, Saint-Joseph, Saint-Péray; desuden Nagambie Lakes i Australien
Syre og fylde	Lavere syre og mere fylde end roussanne (Wine Grapes, gengivet af Wikipedia)
Fast makker	Roussanne — de to druer dyrkes og blandes næsten altid sammen
Største appellation	Crozes-Hermitage, 2.073 ha i 2024 (Inter Rhône)

Sådan vælger du en god marsanne

En god marsanne købes som hvid Hermitage, Crozes-Hermitage, Saint-Joseph eller Saint-Péray, for marsanne sælges stort set aldrig som enkeltdrue i Danmark, og prisen følger derfor appellationen snarere end druen. Druen står sjældent på etiketten; det gør derimod appellationsnavnet og ordet "blanc". Cornas er ikke en mulighed, for Cornas er 100 % syrah og laver ingen hvidvin.

Hvidvin er en niche i alle fire appellationer, hvilket forklarer en del af prisen. Ifølge Inter Rhônes nøgletal for 2024-høsten var 11 % af Crozes-Hermitage hvid (8.722 hl), 14 % af Saint-Joseph (7.041 hl) og 31 % af Hermitage (1.184 hl), mens Saint-Péray er 100 % hvid med 3.075 hl. Hermitage blanc er den mindste og dyreste af de fire: Da Spritnyt i 2023 testede 57 hvide Rhône-vine, lå vinderen, Chapoutiers Chante-Alouette Hermitage 2018 med 96 point, på 569 kr. — et prisleje, en hvid Crozes-Hermitage normalt ligger klart under.

Appellation	Areal 2024	Hvid andel af produktionen	Marsanne i de hvide marker
Crozes-Hermitage	2.073 ha	11 %	ca. 80 %
Saint-Joseph	1.415 ha	14 %	ca. 67 %
Hermitage	136 ha	31 %	ca. 88 %
Saint-Péray	116 ha	100 %	ca. 77 %

Tabellen bygger på Inter Rhônes "Key Figures 2024" og drue-fordelingen fra CVI/Institut Rhodanien samme år. Jo højere marsanne-andelen i en appellation er, desto mere marsanne-præget er en typisk hvidvin derfra: Hermitage blanc er i praksis en marsanne-vin, mens hvid Saint-Joseph oftere har en tredjedel roussanne i blandingen. Køberen, der vil smage marsanne så rent som muligt, vælger altså Hermitage eller Crozes-Hermitage; køberen, der vil have mere aromatik, kigger mod Saint-Joseph.

Reglerne: hvor meget marsanne må der være i?

Hvidvin fra Hermitage, Crozes-Hermitage, Saint-Joseph og Saint-Péray skal ifølge INAO's regelsæt laves udelukkende af marsanne og roussanne, uden andre druer. Reglerne fastsætter ikke et minimum for marsanne i hvidvinen; producenten vælger selv forholdet mellem de to druer. Crozes-Hermitages cahier des charges (INAO, 2024-udgaven) og Saint-Josephs (INAO, 2023-udgaven) er de dokumenter, reglerne står i.

Marsanne må også indgå i rødvinen, men kun som bimelding: Rød Crozes-Hermitage skal være mindst 85 % syrah og må rumme op til 15 % marsanne og/eller roussanne, rød Saint-Joseph mindst 90 % syrah med op til 10 % hvide druer, og rød Hermitage må ifølge Inter Rhône iblandes op til 15 % roussanne og/eller marsanne. Saint-Péray er den eneste af de fire uden rødvin overhovedet. INAO's regelsæt for Saint-Joseph noterer desuden, at marsanne udgjorde 95 % af appellationens hvide beplantning i 2010 — mod ca. 67 % i Inter Rhônes 2024-fordeling, så roussanne har vundet frem.

Længere sydpå er marsanne én af flere tilladte hvide druer i stedet for hoveddrue: I hvid Minervois deler marsanne pladsen med fem andre sorter, som tilsammen skal udgøre mindst 80 %, og i hvid Vacqueyras er marsanne én af seks tilladte druer, hvor ingen enkelt sort må overstige 80 % af producentens marker.

Sådan smager marsanne

Marsanne giver ifølge opslagsværket Wine Grapes (Robinson, Harding og Vouillamoz), som gengivet af Wikipedia, fyldige hvidvine med lavere syre end roussanne, mens roussanne beskrives som den mere aromatiske og sværere dyrkelige af de to. Det er grunden til, at de to druer så godt som altid blandes i det nordlige Rhône: Marsanne leverer krop og volumen, roussanne duft og syre. Vi smager ikke selv, og Jancis Robinsons egen hjemmeside kunne ikke tilgås under researchen, så beskrivelsen står for opslagsværkets regning.

Hvor marsanne dyrkes

Marsanne dyrkes først og fremmest i det nordlige Rhône, hvor de fire appellationer Hermitage (136 ha), Crozes-Hermitage (2.073 ha), Saint-Joseph (1.415 ha) og Saint-Péray (116 ha) tilsammen dækkede under 4.000 hektar i 2024 ifølge Inter Rhône — og langt det meste af det er plantet med syrah. Marsanne optræder slet ikke på listen over Rhônedalens ti mest udbredte druer, som domineres af sydlige sorter; den mest udbredte hvide dér er grenache blanc med 2.086 ha. Marsanne er med andre ord en nordlig nichedrue, selv i sin egen dal.

Crozes-Hermitage er vokset fra 1.700 hektar i drift (INAO, 2019) til 2.073 hektar i 2024 (Inter Rhône), men hvidvinen er stadig kun 11 % af appellationens 83.064 hektoliter, så udvalget af hvid Crozes-Hermitage er langt smallere end af rød.

Uden for Frankrig er Tahbilk i Nagambie Lakes i Victoria, Australien, den mest citerede marsanne-adresse. Tahbilk oplyser selv, at ejendommens marsanne-stokke blev plantet i 1927, står ugrafteret på egne rødder og udgør verdens ældste og største samlede marsanne-beplantning. Påstanden stammer fra producenten selv; researchen fandt ingen uafhængig kilde, der bekræfter alder eller areal, og et globalt hektartal for marsanne kunne ikke fremskaffes.

Marsanne i Danmark

Marsanne får sjældent egen omtale i danske medier, fordi druen næsten altid gemmer sig bag et appellationsnavn, og researchen fandt ingen dansk test af en marsanne-domineret hvidvin fra Hermitage, Crozes-Hermitage, Saint-Joseph eller Saint-Péray. Det nærmeste er Spritnyts store test af hvide Rhône-vine i 2023, hvor en hvid Hermitage — altså en vin af marsanne og roussanne — tog førstepladsen med 96 point.

Vinbladet nævner marsanne to steder, og de to artikler trækker i hver sin retning. I en artikel om hvidvine fra det sydlige Rhône skriver Vinbladet, at marsanne og viognier "i ordets egentligste forstand ikke er inde i varmen" i hvid Châteauneuf-du-Pape. I omtalen af H.J. Hansen Vin og Theis Vines' vinfestival 2026 beskriver Vinbladet derimod Le Clos du Caillou og domænets hvide Châteauneuf-du-Pape "Les Safres" 2023 som 20 % clairette og resten marsanne og roussanne, med 93 point og en pris på 689 kr. hos H.J. Hansen. Marsanne kan altså sagtens dukke op i sydlige blends — men det er i nord, druen fører an.

Marsanne sammenlignet med roussanne

Marsanne og roussanne er to forskellige druesorter, som VIVC fører med hvert sit passport-nummer, selv om de i det nordlige Rhône næsten altid dyrkes, høstes og blandes sammen. Forvekslingen skyldes formentlig, at marsanne historisk gik under navnet "Roussette de Saint-Péray" — et navn, der ligner roussanne.

	Marsanne	Roussanne
VIVC	Egen sort, nr. 7434	Egen sort, eget nummer
Syre	Lavere	Højere
Fylde	Mere fyldig	Mere aromatisk
I marken	Nemmere at dyrke	Sværere at dyrke (Wine Grapes)
Andel af hvide marker i Hermitage 2024	ca. 88 %	ca. 12 %
Andel af hvide marker i Saint-Joseph 2024	ca. 67 %	ca. 33 %

Hvid Hermitage er det tætteste, en køber kommer på ren marsanne, mens hvid Saint-Joseph er den appellation, hvor roussanne fylder mest. Om marsanne og roussanne er beslægtede, står ubesvaret her — samme sort er de ikke.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er marsanne?

Marsanne er en hvid drue fra Frankrig og den vigtigste hvide sort i det nordlige Rhône, hvor hvidvin fra Hermitage, Crozes-Hermitage, Saint-Joseph og Saint-Péray kun må laves af marsanne og roussanne. VIVC registrerer marsanne under nummer 7434 med 24 synonymer, blandt andet ermitage, hermitage og roussette de Saint-Péray.

Hvad smager marsanne af?

Marsanne giver fyldige hvidvine med lavere syre end roussanne ifølge opslagsværket Wine Grapes (Robinson, Harding og Vouillamoz), som gengivet af Wikipedia. Det er derfor, marsanne næsten altid blandes med den mere aromatiske roussanne i det nordlige Rhône: Marsanne bidrager med krop, roussanne med duft og friskhed.

Hvor dyrkes marsanne?

Marsanne dyrkes især i det nordlige Rhône i Frankrig — i Hermitage, Crozes-Hermitage, Saint-Joseph og Saint-Péray, som tilsammen dækkede under 4.000 hektar i 2024 ifølge Inter Rhône, det meste dog med syrah. Uden for Frankrig er Tahbilk i Victoria, Australien, den mest kendte adresse med marsanne-stokke plantet i 1927 ifølge producenten selv.

Er marsanne og roussanne det samme?

Marsanne og roussanne er ikke det samme; VIVC fører dem som to selvstændige druesorter med hvert sit passport-nummer. Forvekslingen kommer af, at de næsten altid dyrkes og blandes sammen i det nordlige Rhône, og af at marsanne historisk hed "Roussette de Saint-Péray". Roussanne har ifølge Wine Grapes mere aromatik og er sværere at dyrke end marsanne.

Kilder

• VIVC, Marsanne passport-data (opslag 2026) — VIVC-nummer, oprindelse, 24 synonymer, adskillelse fra roussanne.
• INAO, cahier des charges Crozes-Hermitage (2024) — 85 % syrah, hvid kun marsanne og roussanne, 1.700 ha i 2019.
• INAO, cahier des charges Saint-Joseph (2023) — 90 % syrah, hvid kun marsanne og roussanne, 95 % marsanne i 2010.
• Inter Rhône, Key Figures 2024 (2025) — areal, produktion og hvid andel for de fire appellationer; marsanne/roussanne-fordeling; grenache blanc 2.086 ha.
• Inter Rhône, Hermitage AOC (2025) — op til 15 % roussanne/marsanne i rød Hermitage.
• Inter Rhône, Saint-Péray AOC (2025) — udelukkende hvidvin af marsanne og roussanne.
• Tahbilk, Our Vines (opslag 2026) — 1927-beplantningen; producentens egen tekst.
• Wikipedia, Marsanne (opslag 2026) — gengivelse af Wine Grapes' stilbeskrivelse; kun brugt som indgang.
• Vinbladet, Hvidvine fra det sydlige Rhône (opslag 2026) — marsannes rolle i hvid Châteauneuf-du-Pape.
• Vinbladet, H.J. Hansen Vin og Theis Vines' vinfestival (2026) — Le Clos du Caillou "Les Safres" 2023, 93 point, 689 kr.