Græsk hvidvin

Græsk hvidvin i overblik

Græsk hvidvin er tør, halvtør eller sød hvidvin fra Grækenland, og den laves overvejende af oprindelige græske druer: savatiano og roditis dækkede tilsammen 30,2 % af landets vindrue-areal i 2020 ifølge den græske statistikmyndighed ELSTAT. Den drue, de danske tests fra 2026 fokuserer på, er assyrtiko, hvis areal voksede 13,4 % fra 2015 til 2020.

Græsk hvidvin falder i tre grupper, som en dansk køber møder: tør hvidvin fra appellationer som Santorini, Mantinia og Patras, druebetegnede hvidvine fra fastlandet og øerne, og retsina, hvor harpiks fra aleppofyr tilsættes mosten. Det samlede græske areal til vindruer var 64.409 hektar i 2020, og 22,1 % af det var registreret til PDO-vin (ELSTAT, 2022).

Fakta	Græsk hvidvin
Største hvide druer	savatiano 10.370 ha, roditis 9.060 ha, assyrtiko 2.166 ha (ELSTAT, 2020)
Andre hvide druer	moschofilero, malagousia, athiri, vilana, robola, debina, vidiano
Vigtigste hvide appellationer	Santorini, Mantinia, Patras, Robola of Kefalonia, Zitsa, Rhodes
Retsina	Defineret som vin i forordning (EU) 1308/2013; 15 regionale retsina-navne er registreret som PGI
Prislejer i danske tests	Kvalitetsretsina fra ca. 65 kr. for 50 cl; assyrtiko og assyrtiko-blends fra Paros og Drama 130-159 kr.; Santorini 240-340 kr. (Vinbladet og Spritnyt, 2026)

De græske hvide druer

Savatiano er Grækenlands største hvide drue med 10.370 hektar i 2020, og 79 % af arealet var beplantet med stokke over 30 år, viser ELSTATs vinmarksundersøgelse. Roditis fulgte med 9.060 hektar fordelt på 28.787 bedrifter. Begge sorter er druerne i Retsina of Attika ifølge Wines of Greece, og roditis er den eneste tilladte drue i PDO Patras.

Assyrtiko er nummer tre blandt de hvide sorter med 2.166 hektar i 2020 mod 1.911 hektar i 2015, og 24 % af assyrtiko-arealet var under 10 år gammelt. ELSTAT-tallet er nyere end de 1.770 hektar fra 2016, som Anderson & Nelgen opgør.

Hvid drue	Hektar 2020	Hektar 2015	Typisk anvendelse
savatiano	10.370	10.356	Retsina of Attika
roditis	9.060	9.000	PDO Patras, Retsina of Attika
assyrtiko	2.166	1.911	PDO Santorini
moschato aspro (muscat blanc à petits grains)	1.703	1.633	–
moschofilero	1.182	1.106	PDO Mantinia
malagousia	753	534	Tilladt supplement i PDO Rhodes
athiri	582	–	PDO Rhodes, tilladt supplement på Santorini

ELSTATs tabel medtager kun sorter på mindst 500 hektar, så robola, vidiano og debina ligger hver under den grænse. Blandt de internationale sorter voksede sauvignon blanc 30 % til 999 hektar, mens chardonnay stod på 760 hektar.

Malagousia: sorten, der næsten forsvandt

Malagousia blev reddet i 1970'erne af professor Vassilis Logothetis fra universitetet i Thessaloniki, der dyrkede sorten i en forsøgsmark, skrev Jason Millar i Decanter i 2025. Ifølge samme artikel smagte Evangelos Gerovassiliou, dengang vinmager hos Domaine Porto Carras i Makedonien, druerne, formerede dem og lavede en sortsren malagousia, før han grundlagde sit eget vinhus.

Malagousias areal voksede 41,1 % fra 534 til 753 hektar mellem 2015 og 2020, og halvdelen af stokkene var under 10 år gamle, opgør ELSTAT.

Santorini: reglerne og etiketten

Tør PDO Santorini skal indeholde mindst 85 % assyrtiko med athiri og aidani som de tilladte supplementer, og udbyttet må højst være 6.500 kg druer pr. hektar, svarende til 50 hl/ha. Begge krav blev skærpet ved den ændring af produktspecifikationen, der blev trykt i EU-Tidende C 143/12 i 2022: assyrtiko-andelen fra 75 %, udbyttet fra 8.000 kg/ha.

Specifikationen kræver desuden mindst 12 % alkohol og mindst 5,5 g/l total syre i den tørre vin. Det gennemsnitlige udbytte på øen ligger ifølge samme dokument omkring 3.000 kg/ha, under halvdelen af loftet.

Etikettens ord	Hvad specifikationen kræver	Kilde
Santorini (tør)	Min. 85 % assyrtiko, min. 12 % alkohol, højst 6.500 kg/ha	EU-Tidende C 143/12 (2022)
Reserve	Min. 1 års lagring, heraf 6 måneder i fad og 3 måneder på flaske	EU-Tidende C 143/12 (2022)
Grande Reserve	Min. 2 års lagring, heraf 12 måneder i fad og 6 måneder på flaske	EU-Tidende C 143/12 (2022)
Nykteri	Tør Santorini med min. 13,5 % alkohol og min. 3 måneder på egefad	Wines of Greece
Vinsanto	Soltørrede druer, min. 51 % assyrtiko, min. 24 måneders oxidativ fadlagring	EU-Tidende C 143/12 (2022)

Nykteri står i specifikationen som traditionel betegnelse, mens kravene til alkohol og fad findes i en græsk ministerafgørelse fra 2002.

Vinsanto er ikke vin santo

Santorinis søde Vinsanto laves af druer, der er tørret i solen, kun på Santorini og naboøen Thirasia, og mosten skal have mindst 260 g/l sukker før tørringen og mindst 370 g/l efter. Specifikationen kender to udgaver: en naturligt sød vin med mindst 21 % total alkohol og en likørvin med mindst 15 % aktuel alkohol. Den toscanske vin santo er en anden vin end Santorinis Vinsanto.

Jorden og kurvestokkene

Santorinis vinjord består af 93-97 % sand med meget lidt ler og næsten ingen kalk, og derfor har vinlusen fylloxera aldrig fået fodfæste på øen, oplyser specifikationen. Stokkene vokser på egne rødder og bindes som lave kurve, kouloura, hvor klaserne hænger inde i kurven i læ for blæst, sandfygning og sol. Nedbøren er kun 250-370 mm om året, og specifikationen nævner natlig havtåge fra calderaen og nordlig vind som en del af klimaet.

Krisen på Santorini

Santorini forventede i 2025 kun at høste omkring 350-400 tons druer mod 2.500-3.000 tons i et gennemsnitsår det seneste årti og 5.000 tons i 2003, skrev Yiannis Karakasis MW på jancisrobinson.com i august 2025. Øens vinareal er ifølge samme artikel ca. 1.200 hektar på papiret, men reelt omkring 1.000 hektar, mod cirka 3.000 hektar for få årtier siden.

Karakasis peger på flere årsager: tre år i træk med tørke og hagl, årtiers manglende pasning af de gamle kurvestokke, som professor Stefanos Koundouras fra Aristoteles-universitetet fremhæver, og vinmarker, der forsvinder til byggeri og korttidsudlejning, sådan som Petros Vamvakousis fra Santorinis vinproducentforening beskriver det. Prisen på druer er steget fra 0,85 euro pr. kg i 2010 til 10-12 euro pr. kg i 2025, og en flaske kræver omkring 1,4 kg druer.

Andre græske appellationer for hvidvin

Mantinia er moschofileros appellation med mindst 85 % moschofilero, resten asproudes, og Wines of Greece regner plateauet blandt landets koldeste PDO-zoner med høst midt i oktober.

Appellation	Drue	Det særlige ifølge Wines of Greece
Mantinia	Min. 85 % moschofilero	Plateau ca. 660 m; stille og mousserende fra brut nature til doux
Patras	100 % roditis	Grækenlands største PDO-zone; tør, halvtør og halvsød hvidvin
Robola of Kefalonia	100 % robola	180 ha i 175-800 meters højde på Enos-bjerget; tynd, stenet jord
Zitsa	100 % debina	Plateau ca. 650 m; stille samt tør og halvtør mousserende
Rhodes	Min. 70 % athiri	Supplering med assyrtiko og malagousia; stille og mousserende

Alle fem appellationer blev overført til EU's register den 11. juni 1981, samme dag som Santorini, viser EU-registret eAmbrosia. Santorini var forinden nationalt anerkendt i 1971 ifølge Wines of Greece.

Retsina: græsk vin med harpiks

Retsina er den græske vin med harpiks: en vin fremstillet i Grækenland af druemost, der er behandlet med harpiks fra aleppofyr, og forordning (EU) 1308/2013 definerer den udtrykkeligt som vin i bilag VII. Harpiksen må ifølge forordning (EU) 2019/934 højst udgøre 1.000 gram pr. hektoliter og må ikke bruges til nogen anden vin.

EU-registret eAmbrosia rummer 15 regionale retsina-navne, alle registreret som PGI den 16. april 2004, bl.a. Retsina of Attika, Mesogeia, Markopoulo, Spata og Karystos. Retsina of Attika laves ifølge Wines of Greece af savatiano og roditis, som tør hvid eller tør rosé. EU-reglernes øvrige betingelser for harpiksen og de danske indkøbsmuligheder er gennemgået på Grækenland-siden.

Harpiksen i retsina går tilbage til antikkens forsegling og konservering af vinen i amforaer. Wines of Greece skriver, at fyrreharpiks oprindeligt forseglede amforaerne, og et forskerhold under Natskoulis beskriver i tidsskriftet Foods i 2024 harpiksen som et naturligt konserveringsmiddel med antioxiderende virkning.

Kvalitetsretsina har fået en renæssance: Peter Pharos skrev i 2019 på timatkin.com, at producenter som Papagiannakos, Mylonas og Kechris laver noget af den bedste retsina, der findes, efter årtier hvor billig taverna-retsina prægede billedet.

Sådan vælger du græsk hvidvin

Den største prisforskel i græsk hvidvin går mellem Santorini og resten af landet: I Spritnyts assyrtiko-test i 2026 kostede Santorini-vinene 340 kr., mens assyrtiko og assyrtiko-blends fra bl.a. Paros og Drama lå på 130-159 kr. Thomas Rydberg forklarer forskellen med det lave udbytte i Santorinis gamle marker, og Karakasis' tal om stigende druepriser peger samme vej.

Tre prislejer går igen i de danske tests. Retsina koster i testene fra omkring 65 kr. for en halv liter til omkring 140 kr. for en kvalitetsudgave, og standardretsina ligger lavere, se Grækenland-siden. Assyrtiko uden for Santorini lå på 130-159 kr. i Spritnyts test, og Santorini lå på 240-340 kr.; Vinbladets priser gælder ved køb af seks flasker. Sjældne topvine nåede 479-499 kr. i Spritnyts test fra 2022.

På etiketten sikrer "Santorini" kravene til druesammensætning og udbytte, mens "Nykteri", "Reserve" og "Grande Reserve" lover fadlagring. Assyrtiko uden appellation er ikke bundet af Santorinis regler.

Græsk hvidvin i Danmark

To danske tests fra 2026 dækker græsk hvidvin: Thomas Rydberg samlede otte assyrtiko-vine til en Spritnyt-test, og Lars Svenningsen anmeldte et græsk udvalg i Vinbladet. I begge tests fik en Santorini fra Domaine Gavalas flere point end de øvrige assyrtiko-vine.

Vin	Herkomst	Point	Pris	Medie
Gavalas Enalia 2019	Santorini	94	340 kr.	Spritnyt 2026
Gavalas Nykteri 2022	Santorini	93	340 kr.	Spritnyt 2026
Kir Yianni Assyrtiko SIM 2023	Paros	92	ca. 130 kr.	Spritnyt 2026
Chateau Julia Assyrtiko 2024	Drama	91	139 kr.	Spritnyt 2026
Domaine Gavalas Santorini 2024	Santorini	92	240 kr. ved 6 fl.	Vinbladet 2026
Pieria Eratini Malagouzia Nine Daughters 2022	ikke angivet	89	145 kr. ved 6 fl.	Vinbladet 2026
Domaine Skouras Assyrtiko 2023	ikke angivet	88	120 kr. ved 6 fl.	Vinbladet 2026

Spritnyts test viser, hvor lidt pointene skiller: assyrtikoen fra Kir Yianni på Paros fik 92 point til omkring 130 kr., 1-2 point under Santorini-vinene til 340 kr., men vinen var ikke importeret til Danmark, da testen blev lavet.

Retsina har et image-problem i Danmark: Information gav i 2022 Tue Bach Petersens artikel om retsina overskriften "Retsina emmer af charterferie og hovedpine". Samme år gav Bonnie Reinwald i Spritnyt Tetramythos Retsina Amphorae Nature 90 point til omkring 139 kr. og Iliana Malihin Vidiano 2020 93 point til 479 kr. under overskriften "Grækenland – en overset udvikling".

Myter og misforståelser

"Græsk hvidvin er bare feriedrik"

Græsk hvidvin fik 88-94 point i de danske tests fra 2026: de otte assyrtiko-vine i Spritnyt lå på 89-94 point, og de hvide i Vinbladets udvalg lå på 88-92 point. Billedet af billig taverna-vin har historisk hold, men Peter Pharos (timatkin.com, 2019) beskriver, hvordan retsina blev solgt for meget lidt og blandet med cola, før kvalitetsproducenterne vendte udviklingen.

"Santorini-assyrtiko skal drikkes ung"

Santorini-assyrtiko kan lagres i over ti år: Panos Kakaviatos beskrev i World of Fine Wine i 2024 en Sigalas Santorini 2003 som "remarkably fresh" efter 16 år. Peter Pharos skrev i 2018, at de gængse anbefalinger lyder på 4-8 år, og at vinen også er god ved frigivelsen. Wines of Greece angiver 5-10 år eller mere, men organisationen er brancheorgan, ikke uafhængig vurdering. Lagring af moschofilero, roditis og retsina er ikke belagt af de kilder, guiden bygger på.

Græsk hvidvin til græsk mad

Retsina passer til mezze, stegte rejer og græsk salat ifølge Peter Pharos, der i 2019 skrev på timatkin.com, at retsinaens rolle ved det græske bord er at rense ganen mellem mange små, smagsrige retter. Tør Santorini-assyrtiko passer ifølge Pharos (timatkin.com, 2018) til stegt fisk, og en fadgæret Santorini kan stå til grillet havbars.

Ofte stillede spørgsmål om græsk hvidvin

Hvad hedder græsk vin med harpiks?

Græsk vin med harpiks hedder retsina, og den må kun laves i Grækenland af most behandlet med harpiks fra aleppofyr, højst 1.000 gram pr. hektoliter efter forordning (EU) 2019/934. Retsina laves typisk af savatiano og roditis, og EU-registret rummer 15 regionale retsina-navne som PGI, bl.a. Retsina of Attika.

Er retsina vin?

Retsina er vin ifølge EU-retten: forordning (EU) 1308/2013, bilag VII, definerer retsina som vin fremstillet udelukkende i Grækenland af druemost behandlet med aleppofyr-harpiks. Harpiksen er en godkendt ønologisk behandling, som kun må bruges til retsina, og 15 regionale retsina-navne er registreret som PGI fra 2004.

Hvilke druer bruges i græsk hvidvin?

Savatiano (10.370 ha) og roditis (9.060 ha) dækker mest areal blandt de græske hvide druer, fulgt af assyrtiko (2.166 ha), viser ELSTATs tal for 2020. Moschofilero er hoveddruen i Mantinia, robola på Kefalonia og debina i Zitsa, mens malagousia voksede 41 % i areal fra 2015 til 2020, mere end assyrtiko (13,4 %).

Hvorfor er Santorini-hvidvin dyrere end anden græsk hvidvin?

Santorini-hvidvin er dyrere, fordi de gamle marker giver meget lavt udbytte, forklarer Thomas Rydberg i Spritnyt (2026). Yiannis Karakasis MW forventede i august 2025 en høst på kun 350-400 tons og druepriser på 10-12 euro pr. kg. I Spritnyts test i 2026 kostede Santorini 340 kr. mod 130-159 kr. for assyrtiko andre steder fra.

Hvilken græsk hvidvin passer til græsk mad?

Retsina passer til mezze, stegte rejer og græsk salat (Peter Pharos, timatkin.com, 2019), og tør Santorini-assyrtiko passer til stegt fisk, mens en fadgæret Santorini kan stå til grillet havbars (Pharos, 2018). Ifølge Pharos er retsinaens styrke ved det græske bord, at den renser ganen mellem mange små retter med kraftig smag.

Kilder

• ELSTAT, 2020 Vineyard Survey, pressemeddelelse og tabel 07 over sorter og alder (2022)
• EU-Tidende C 143/12, ændring af produktspecifikationen for PDO Santorini (2022)
• Forordning (EU) 1308/2013, bilag VII, del II (2013)
• Delegeret forordning (EU) 2019/934, bilag I, tillæg 2 (2019)
• EU's register eAmbrosia, retsina- og PDO-registreringer (hentet 2026)
• Wines of Greece, PDO Santorini og PDO-siderne for Mantinia, Patras, Robola, Zitsa og Rhodes (hentet 2026)
• Jason Millar, Decanter, The Greek grape varieties you should be drinking (2025)
• Yiannis Karakasis MW, jancisrobinson.com, Santorini 2025 (2025)
• Peter Pharos, timatkin.com: Rock wine: the dry whites of Santorini (2018) og In praise of retsina (2019)
• Natskoulis et al., Foods, studie af retsinas kvalitet (2024)
• Panos Kakaviatos, World of Fine Wine, om assyrtiko fra Santorini (2024)
• Thomas Rydberg, Spritnyt, Vine på vej frem: Assyrtiko (2026)
• Lars Svenningsen, Vinbladet, græsk vintest med point og priser (2026)
• Bonnie Reinwald, Spritnyt, Grækenland – en overset udvikling (2022)
• Tue Bach Petersen, Information, Retsina emmer af charterferie og hovedpine (2022)