Lande › Grækenland
Græsk vin er overvejende hvidvin: omkring to tredjedele af Grækenlands produktion er hvid, og oprindelige druesorter dækker 90 % af vinmarkerne ifølge Wines of Greece. Retsina, hvidvinen med harpiks fra aleppofyr, må kun laves i Grækenland. Winelover følger i øjeblikket 1 vin fra Grækenland hos danske netvinhandlere. Prisen ligger lige nu omkring 249 kr. Herunder finder du retsinaens regler og butikker, etiketten, druerne og områderne.
Årgang 2005
Fin græsk dessertvin produceret på "Santorini måden" som stammer fra de italienske tider på øen. En kompleks og fed vin som har toner af abrikos og honning. Oplagt til tærter og desserter hvor f.eks. honning eller figner
Grækenland er et vinland i det sydøstlige Europa, hvor hvidvin dominerer: 67,7 % af den græske vinproduktion var hvid i 2021 ifølge OIV, og vinmarkerne strækker sig fra Makedonien i nord til Kreta i syd. Oprindelige græske druesorter står på 90 % af arealet ifølge brancheorganisationen Wines of Greece.
Græsk vinbrug er småt organiseret: Wines of Greece tæller over 1.200 vinerier og omkring 180.000 vinavlere med en gennemsnitlig bedrift på cirka en halv hektar. Arealtallene er uenige, se faktaboksen.
Græsk kvalitetsvin kommer til Danmark gennem få specialimportører. Ifølge Winelovers prisovervågning har 1 forhandler græsk vin på hylden lige nu.
| Fakta | Grækenland |
|---|---|
| Placering | Sydøsteuropa: fastlandet fra Makedonien til Peloponnes samt øerne, bl.a. Santorini, Samos og Kreta |
| Vintyper | Overvejende hvidvin, dernæst rødvin, søde muscat- og mavrodaphne-vine og retsina |
| Mest plantede druer | savatiano, roditis, agiorgitiko, liatiko, muscat of Hamburg, xinomavro (Anderson & Nelgen, 2016) |
| Klassifikation | PDO, PGI, varietal-vin og "Greek wine"; de ældste appellationer er fra 1970-1971 |
| Vinareal | 50.845 ha bærende areal (Anderson & Nelgen, 2016) · ca. 64.000 ha ifølge Wines of Greece |
| Kendteste områder | Santorini, Naoussa, Nemea, Mantinia, Samos, Patras, Kreta |
| Dansk prisleje | Standard-retsina ca. 35-40 kr., kvalitetsretsina 65-70 kr., fin retsina 150-250 kr.; hverdagsvin hos specialimportørerne 100-160 kr., Santorini fra omkring 240 kr. |
Retsina er en græsk vin, næsten altid hvid, hvor harpiks fra aleppofyr (Pinus halepensis) tilsættes mosten, og EU-reglerne tillader kun harpiksen på Grækenlands geografiske område. Harpiksen tilsættes før eller under gæringen og fjernes igen bagefter, så kun duften bliver tilbage i vinen.
Hoveddruen i retsina er savatiano, dernæst roditis, og de klassiske retsina-egne ligger i Centralgrækenland: Attika med især Mesogeia, Viotia og Evia. Rosé-retsina findes også, men Wines of Greece kalder den sjælden.
Retsina er vin i EU-lovens forstand, fordi harpiks af aleppofyr står som en tilladt ønologisk fremgangsmåde i Forordning (EU) 2019/934, bilag I, del A, tabel 2, linje 11.1, på betingelserne i tillæg 2. Harpiksen må udelukkende bruges til fremstilling af retsina, og tillæg 2 stiller fire betingelser:
I græsk lovgivning har retsina status af "betegnelse efter tradition" (onomasia kata paradosi), den samme status som verdea fra Zakynthos. Wines of Greece placerer begge i PGI-kategorien og opregner 15 retsina-navne med stednavn, bl.a. Attiki, Mesogeia, Markopoulo, Karystos og Spata.
Vil Grækenland ændre druer eller områder, skal Kommissionen underrettes, og reagerer den ikke inden for to måneder, kan ændringen gennemføres. Artikel 8, stk. 2, forbyder desuden at forskære resineret most eller vin med anden most eller vin. Vinbladet skrev i 2026, at retsina "ikke er en vin i EU-forstand"; forordningen behandler derimod harpiksen som en tilladt ønologisk forbindelse i vin. Smagsdebatten er en anden sag: Peter Pharos (timatkin.com, 2019) kalder "it's not really wine" den hyppigste anklage mod retsina og afviser den.
Harpiksen i retsina hænger sammen med antikkens amforaer, der blev forseglet med fyrreharpiks mod ilt, men allerede romerske forfattere beskriver harpiks som en bevidst tilsætning. Plinius den Ældre anbefalede ifølge overleveringen at tilsætte harpiksen under gæringen, mens Columella frarådede den til de bedste vine. Striden om harpikssmagen er altså omkring 2.000 år gammel.
Harpiks i vin er også ældre end den græske kultur. En neolitisk vinkrukke fra Hajji Firuz i Zagros-bjergene i Iran, dateret til 5400-5000 f.Kr., indeholdt harpiks fra terebinthtræet, og i græske amforaer fra 400- til 200-tallet f.Kr. er der fundet DNA fra både fyr og vin. Begge fund gengives i et studie fra 2024 i PMC.
Retsina kan købes i Danmark i Meny og hos græske specialbutikker, mens Lidl kun har retsina i perioder under sit eget græske mærke Eridanous. Eridanous Retsina (50 cl, 11 %) kommer i tidsbegrænsede græske temauger.
Meny har produktsider for Malamatina Retsina og Kourtaki Retsina i en lang række lokale butikker og er den supermarkedskæde, hvor græsk vin tydeligst er en fast varegruppe.
Retsina er ikke fundet i Føtex', Nettos eller Bilkas onlinesortiment eller i tilbudsaviserne, så det kan ikke bekræftes, at de tre kæder fører den. Den sikreste vej til en flaske går derfor gennem Meny eller en specialbutik.
Det bredeste udvalg har specialforhandlerne: Karstens Vinhandel har en selvstændig retsina-kategori med omkring 18 varer, og den græske delikatessehandel Greek Market i Vallensbæk fører 5 retsinaer. Retsina er ikke en fast tilbudsvare; det eneste daterede kædetilbud er Lidls fra marts 2025.
En standard-retsina fra Kourtaki eller Malamatina koster normalt omkring 35 kr. for 50 cl hos danske specialforhandlere, og kvalitetsretsina ligger omkring 65-70 kr. Priserne herunder er normalpriser hos Karstens Vinhandel; Lidls pris på Eridanous er ikke dokumenteret.
| Niveau | Eksempler | Normalpris |
|---|---|---|
| Standard, 50 cl | Kourtaki, Malamatina | ca. 35 kr. |
| Standard, 75 cl | Kourtaki | ca. 40 kr. |
| Storformat | Malamatina 2 og 3 liter | ca. 130 og 180 kr. |
| Kvalitetsretsina | Kechribari (Kechris), Vasiliki | 65-70 kr. |
| Fin retsina | Kechris Tear of the Pine, 2303 L.D. | 200-250 kr. |
Kvalitetsretsina fik en fortaler i New York Times' vinkritiker Eric Asimov, der i 2019 skrev "Great Retsina, an Oxymoron No More" og fremhævede Gaia Ritinitis Nobilis, Tetramythos, Kechris Tear of the Pine, Garalis fra Limnos og Georgas.
Fornyelsen begyndte før artiklen: Gaia lavede sin første Ritinitis Nobilis på roditis i 1998, og Tetramythos dyrker roditis i 800 meters højde og gærer i amfora. Peter Pharos (timatkin.com, 2019) sammenligner traditionel retsina med en bistros husvin: for det meste middelmådig, men med kvalitetsudgaver. Der findes ingen tal for, hvor stor en del af retsinaen der er kvalitetsretsina.
Ingen af de fundne danske tests giver point til en retsina. Da Lars Svenningsen testede græske vine i Vinbladet i 2026, var Kechribari med uden score, men med kommentaren "Heldigvis fuldstændig anderledes end den Retsina jeg smagte i Grækenland for over 40 år siden".
En græsk vinetiket bruger fire kategorier: PDO (græsk ΠΟΠ), PGI (ΠΓΕ), varietal-vin uden geografisk betegnelse og "Greek wine", der hverken må angive drue eller årgang. Systemet følger EU-reglerne fra 2009, mens de ældste græske appellationer er fra 1970-1971: Samos i 1970 og Santorini, Naoussa og Nemea i 1971 (Wines of Greece).
| Betegnelse | Hvad den kræver | Andel af produktionen, 2021 |
|---|---|---|
| PDO | 100 % druer fra området, vinificeret inden for zonen. Omfatter de gamle OPAP (tørre vine) og OPE (søde muscat- og mavrodaphne-vine) | 9,5 % |
| PGI | Mindst 85 % druer fra det angivne område. Omfatter den tidligere topikos oinos (regionalvin) samt retsina og verdea | 23,5 % |
| Varietal-vin | Ingen geografisk betegnelse, men drue og årgang må stå på etiketten | resten |
| Greek wine | Ingen geografisk betegnelse, ingen drue, ingen årgang |
Andelene er Wines of Greece' tal. Ældre flasker kan stadig bære de udfasede forkortelser OPAP og OPE.
Reserve på en græsk etiket kræver ifølge Court of Master Sommeliers' kompendium mindst 2 års lagring for hvidvin og 3 år for rødvin, heraf mindst 6 måneder på træ og 6 måneder på flaske, og betegnelsen må kun bruges på PDO-vin. Grande Reserve kræver ifølge samme kompendium mindst 3 år for hvid og 4 år for rød. Hvor meget af tiden en rød Grande Reserve skal ligge på træ, er kilderne uenige om: CMS angiver 2 år, en anden gengivelse af reglerne 12 måneder.
Cava betyder på en græsk etiket lagret vin uden PDO og har intet med spansk mousserende cava at gøre. Mavrodaphne of Patras har sine egne lagringsregler: mindst 1 år på fad for alle, 2 år på fad plus 1 år på flaske for Reserve og mindst 7 år i alt for Grand Reserve (Wines of Greece).
Savatiano er Grækenlands mest plantede drue med 10.268 hektar i 2016 ifølge Anderson & Nelgen, og så godt som hele verdens savatiano står i Grækenland.
| Drue | Farve | Hektar 2016 (2010) | Hvor du møder den |
|---|---|---|---|
| savatiano | hvid | 10.268 (9.920) | Retsina, attisk hverdagsvin |
| roditis | lyserød skal, hvidvin | 8.463 + 828 som rød variant | Retsina, PDO Patras |
| agiorgitiko | rød | 3.270 (2.905) | Nemea |
| xinomavro | rød | 2.135 (1.971) | Naoussa, Amyndeo, Goumenissa, Rapsani |
| assyrtiko | hvid | 1.770 (902) | Santorini |
| moschofilero | lyserød skal, hvidvin | 1.088 (1.111) | Mantinia |
| mavrodaphne | rød | 324 (345) | Patras, Kefalonia |
Assyrtiko næsten fordoblede sit areal fra 902 til 1.770 hektar mellem 2010 og 2016. Roditis og moschofilero har lyserøde skaller og tælles i statistikken som "grå" druer, selv om de giver hvidvin.
Blandt de internationale sorter havde cabernet sauvignon 1.929 hektar, merlot 1.393 og syrah 1.042. Hvid muscat (muscat blanc à petits grains), som sortsdatabasen VIVC fører som græsk af oprindelse, står på 1.568 hektar og er grundlaget for de søde vine fra Samos og Patras.
Grækenlands kendteste vinområder er Santorini for hvidvin, Naoussa og Nemea for rødvin og Samos og Patras for søde vine.
Santorini er en vulkanø i Kykladerne, hvor PDO-reglerne kræver mindst 85 % assyrtiko i den tørre hvidvin, resten athiri og aidani. Øens sandede, vulkanske jord indeholder så lidt ler, at vinlusen phylloxera aldrig har fået fat, og stokkene står derfor på egne rødder, bundet op som lave kurve (kouloura) i ly for vinden.
IVES opgør Santorinis udbytte til omkring 2.100 kg druer pr. hektar og nedbøren til 326 mm om året. Arealet er kilderne uenige om, 942 hektar ifølge IVES mod omkring 1.200 hektar i andre opgørelser. Nykteri skal have mindst 13,5 % alkohol og 3 måneder på fad, og Vinsanto laves af soltørrede druer med mindst 370 gram sukker pr. liter og mindst 24 måneders oxidativ modning. Santorinis assyrtiko fik 97 point og Best in Show ved Decanter World Wine Awards 2025 (Anhydrous Santorini Assyrtiko 2019).
Naoussa er en PDO i Makedonien, hvor rødvinen er 100 % xinomavro fra 150-400 meters højde på Vermio-bjergets sydøstskråninger — ikke byen af samme navn på Paros. Nabodistriktet Amyndeo er den nordligste xinomavro-zone, og Spritnyt gav Alpha Estates Hedgehog 2022 derfra 92 point til omkring 150 kr.
Nemea på Peloponnes er Grækenlands største PDO for rødvin og kræver 100 % agiorgitiko. Markerne ligger fra 230 til 850 meters højde, og PDO'en dækker både tør, halvsød og sød vin. I Vinbladets test fik Skouras Nemea Grande Cuvée 2023 93 point til 192 kr. og Athanasiou Nemea Thonos 2024 91 point til 110 kr.
Mantinia er en PDO på Peloponnes for tør hvidvin, stille eller mousserende, af mindst 85 % moschofilero suppleret med asproudes ifølge CMS' kompendium.
Samos er en PDO for søde dessertvine af 100 % hvid muscat, dyrket på stenterrasser på bjergene Karvounis (1.153 m) og Kerki (1.443 m). Betegnelsen Grand Cru kræver marker over 400 meter. Kooperativet UWC Samos var eneste producent indtil 2016, og i Vinbladets test fik UWC Samos Vin Doux 94 point til 109 kr.
Patras på det nordlige Peloponnes har fire PDO'er: Mavrodaphne of Patras (sød, forstærket rødvin af mindst 51 % mavrodaphne, resten sort korinthdrue), tør hvid Patras af roditis samt Muscat of Patras og Muscat of Rio Patras. Mavrodaphne betyder "sort laurbær" efter bærrenes udseende.
Kretas PDO'er er ifølge CMS' kompendium Peza, Archanes, Dafnes, Sitia, Candia, Malvasia Candia og Malvasia Sitia. I Sitia skal rødvinen være mindst 80 % liatiko og hvidvinen mindst 70 % vilana.
Dikili Tash i Østmakedonien rummer de ældste hidtil kendte spor af vinfremstilling i Ægæerhavsområdet: over 3.000 forkullede druekerner og pressede drueskaller i et hus, der brændte omkring 4300 f.Kr. Arkæologerne Garnier og Valamoti kalder fundet "the earliest so far from the Aegean". Presseomtalens "Europas ældste vin" går videre, end forskerne selv gør.
Thasos har den græske verdens ældste kendte lov om handel med vin og eddike, fra anden fjerdedel af 400-tallet f.Kr. Historikeren Valente læser den som markedskontrol med konfiskation og bøde, ikke som en tidlig oprindelsesbetegnelse, sådan som den ofte præsenteres.
Santorinis stokke omtales i rejsestof som flere hundrede eller over 1.000 år gamle, men der findes ingen datering, der underbygger det. IVES skriver, at rodsystemerne generelt er over 70 år og nogle over 100 år.
Geografen Strabon skrev omkring år 20 e.Kr., at Samos ikke frembragte god vin, selv om øerne rundt om gør, og han roste i stedet Chios, Lesbos og Kos.
Danmark importerede 71.627 liter vin afsendt fra Grækenland i 2025, det laveste i perioden 2015-2025 og 54 % under toppen på 155.439 liter i 2022, beregnet ud fra Danmarks Statistiks tolddata. Grækenland stod for 0,04 % af Danmarks vinimport og lå nr. 23 blandt leverandørlandene målt på liter.
Importværdien pr. liter er næsten fordoblet, fra 16,88 kr. i 2015 til 33,10 kr. i 2025, og græsk vin kommer på flaske: flasker op til 2 liter udgør mellem 93,5 og 99,6 % af mængden hvert år.
Tallene skal læses med et forbehold. Grækenland er EU-land, og handel inden for EU noteres efter det land, varen blev afsendt fra, ikke efter hvor druerne er dyrket. En græsk flaske, der rejser via et centrallager i Tyskland, står derfor i statistikken som tysk, og omvendt kan anden vin sendt fra Grækenland tælle med.
Græsk kvalitetsvin sælges i Danmark gennem nogle få specialimportører. Greek Wine I/S i Glostrup har importeret siden 2017 og sælger via Meny, INCO og restauranter; Wineroads importerer bl.a. Skouras og Pieria Eratini. Hos specialimportørerne koster hverdagsvin af assyrtiko, agiorgitiko og xinomavro normalt 100-160 kr., mens Santorini-assyrtiko fra Gavalas ligger fra omkring 240 til 340 kr.
De grundigste danske tests af græsk vin er fra 2026. Lars Svenningsen gav i Vinbladet græske vine 88-94 point til 104-240 kr. og konkluderede, at der var "rigtig mange gode køb". Thomas Rydberg anbefalede i Spritnyt 8 assyrtiko-vine på 89-94 point til 139-340 kr., med Gavalas Enalia 2019 øverst, og 8 xinomavro-vine på 89-92 point til omkring 100-150 kr. De to medier er uenige om Taralas Naoussa Xinomavro 2012: 94 point i Vinbladet, 90 i Spritnyt.
Retsina er græsk hvidvin, sjældnere rosé, hvor harpiks fra aleppofyr tilsættes mosten før eller under gæringen og fjernes igen bagefter. EU-forordning 2019/934 tillader højst 1.000 gram harpiks pr. hektoliter, kun til retsina og kun på Grækenlands geografiske område. Hoveddruen er savatiano fra især Attika.
Harpiks i retsina er både en arv fra antikkens amforaer, der blev forseglet med fyrreharpiks mod ilt, og en bevidst smagstilsætning: Plinius den Ældre anbefalede at tilsætte harpiksen under gæringen. Harpiks i vin er desuden ældre end Grækenland. Wines of Greece nævner også holdbarhed og maskering af svagere vine.
Retsina købes i Danmark sikrest i Meny, der fører Malamatina og Kourtaki, og hos græske specialbutikker og vinhandlere som Karstens Vinhandel og Greek Market. Lidl sælger sin egen Eridanous Retsina i græske temauger. Det er ikke bekræftet, at Føtex, Netto eller Bilka fører retsina.
Retsina er den græske vin, uafhængige kritikere parrer med græsk mad: Eric Asimov (New York Times, 2019) skrev, at retsina "goes beautifully with roasted lamb", og Peter Pharos (timatkin.com, 2019) anbefaler den til meze. Danske anbefalinger af assyrtiko eller xinomavro til græske retter kommer fra forhandlere, ikke fra uafhængige kilder.
Assyrtiko er en hvid græsk drue og hoveddruen på Santorini, hvor den tørre PDO-hvidvin skal være mindst 85 % assyrtiko. Assyrtiko dækkede 1.770 hektar i Grækenland i 2016 ifølge Anderson & Nelgen, næsten dobbelt så meget som i 2010. Spritnyt gav otte assyrtiko-vine 89-94 point i 2026.
De højest vurderede græske vine i danske tests er Taralas Naoussa Xinomavro 2012, Skouras Megas Oenos 2022 og UWC Samos Vin Doux med 94 point hver i Vinbladet 2026 samt Gavalas Enalia 2019 med 94 point i Spritnyt 2026. Internationalt gav Decanter World Wine Awards 2025 en Santorini-assyrtiko 97 point.
Tekst opdateret 24. september 2026 · Prisdata opdateret 25. september 2026
Winelover handler om vin og er kun for personer over 18 år.