Lande › Frankrig
Fransk vin fordeler sig på 386 AOP-appellationer og 77 IGP-områder på omkring 740.000 hektar, og på de fleste AOP-etiketter står stedet i stedet for druen. Bordeaux, Bourgogne, Champagne, Rhône og Loire bærer eksporten, mens Alsace og IGP Pays d'Oc er de store undtagelser, hvor druesorten står med navn. Danske vinhandlere har lige nu 1.437 vine på hylderne herfra. Priserne går fra 79 kr. til 24.995 kr.
Årgang 1998
Item Name: 1998 Pavie, St-Emilion Quantity: 1 Bottle Size: 750 ml Provenance: Purchased on release from reputable sources and stored in professional wine lockers of a San Francisco based collector and K&L Customer.
Årgang 2022
Meo Camuzet Vosne Romanee 1er Cru Au Cros Parantoux - 2022 Méo-Camuzet Vosne-Romanée Premier Cru "Au Cros Parantoux" 2022 er en fremragende rødvin fra Bourgogne, skabt af den velrenommerede producent Domaine Méo-Camuzet.
Årgang 2023
Meo Camuzet Vosne Romanee 1er Cru Au Cros Parantoux - 2023 Méo-Camuzet Vosne-Romanée Premier Cru "Au Cros Parantoux" 2023 er en fremragende rødvin fra Bourgogne, skabt af den velrenommerede producent Domaine Méo-Camuzet.
Årgang 2022
Domaine Armand Rousseau Gevrey-Chambertin 1er Cru 'Clos St Jacques' 2022 Domaine Armand Rousseau er en legendarisk producent i Bourgogne, ofte omtalt som Gevrey-Chambertins konge. Domænet fremstiller 11 forskellige vine,
Årgang 2021
Domaine Armand Rousseau er en legendarisk producent i Bourgogne, ofte omtalt som Gevrey-Chambertins konge. Domænet fremstiller 11 vine, hvoraf syv er Grand Cru. De mest eftertragtede vine, Chambertin og Chambertin-Clos d
Årgang 2023
Domaine Armand Rousseau Gevrey-Chambertin 1er Cru 'Clos St Jacques' 2023 Domaine Armand Rousseau er en legendarisk producent i Bourgogne, ofte omtalt som Gevrey-Chambertins konge. Domænet fremstiller 11 forskellige vine,
Årgang 2012 · Magnum
Cristal Rosé er sammensat af 70% Pinot Noir og 30% Chardonnay. Louis Roederer opnår vinens karakteristiske farve og stil ved hjælp af skindmaceration, hvor Pinot Noir-skindet er i kontakt med mosten i flere timer før pre
Årgang 2000 · Magnum
I år 2000 introducerede Ruinart en unik magnumflaske, præsenteret i en trækasse lavet af afrikansk valnød, som kan omdannes til en cigarhumidor. Denne champagne er en udsøgt blanding af chardonnay fra de fremragende årga
Brut Premier fra Louis Roederer er en sofistikeret champagne, der kombinerer 40% Pinot Noir, 40% Chardonnay og 20% Pinot Meunier fra 40 forskellige parceller. Denne vin er en blanding af seks forskellige årgange, hvoraf
Årgang 1998
Philipponnat Clos Des Goisses Brut L.V. 1998 Champagne er en af de mest fremtrædende champagner fra den 5,5 hektar store vinmark Clos de Goisses. Denne mark er berømt for sin kalkholdige jord og sydvendte beliggenhed, hv
Årgang 2010
Château Margaux er en af de mest ikoniske vine fra Margaux, berømt for sin evne til at ældes smukt på flaske. Anmeldelser: - Robert Parker's Wine Advocate: 99/100 - Wine Spectator: 98/100 Med en rig historie har Ch
Årgang 2016
Château Mouton Rothschild 1. Cru Classé 2016, Pauillac Grundlagt i 1853, er Château Mouton Rothschild et anerkendt Grand Cru Classé vinslot beliggende i Pauillac, berømt for sin fremragende kvalitet. Denne vin har opnå
Årgang 2018
Château Haut-Brion er kendt som den første Bordeaux-vin, der blev markedsført under sit slotnavn. Beliggende i Pessac, tæt på Bordeaux, kan slottets historie spores tilbage til 1525, da Jean de Pontac modtog 5 hektar vin
Château Cheval Blanc 2021 er en rød Bordeaux fra Frankrig med et dybt, koncentreret og elegant udtryk. Vinen er registreret som fine wine og har et langt lagringspotentiale.Blomme, kirsebær, solbær, tobak og mineralitet
Årgang 2009
Lucien le Moine, beliggende i Bourgogne og ledet af Rotem og Mounir Saouma siden 1999, har opnået anerkendelse for deres banebrydende tilgang til vinfremstilling. Parret, med rødder i Israel og Libanon, deler en dyb pass
Årgang 1998
Dom Pérignon Plénitude 2 (P2) er en udsøgt champagne, der har modnet i 15 år i kældrene, hvilket resulterer i en dyb og kompleks smagsprofil. Du vil opleve aromaer af brioche, bergamotappelsin og stenfrugt, mens smagen e
Årgang 2008
Château Margaux er en af de mest anerkendte vine fra Bordeaux, berømt for sin exceptionelle kvalitet og 1. Cru klassifikation. Allerede i 1787 blev den rost af Thomas Jefferson som en af de fineste vine, han havde smagt.
Årgang 2008
Château Haut Brion var den første Bordeaux-vin, der blev markedsført under sit slotnavn. Beliggende i Pessac nær Bordeaux, kan slottets historie spores tilbage til 1525, da Jean de Pontac modtog 5 hektar vinmarker som me
Årgang 2020
Lucien Le Moine er en velrenommeret producent fra Bourgogne, der er kendt for sine eksklusive vine. Bag dette navn står Rotem og Mounir Saouma, som siden 1999 har skabt fremragende vine fra nogle af Bourgognes mest prest
Årgang 2023
Château Lafite Rothschild Pauillac 1. Cru Classé 2023 Pauillac Premier Cru Classé fra 1855-klassifikationen og et af verdens mest eftertragtede vinhuse Lafite er selve definitionen af Pauillac-elegance. Cabernet Sauvig
Louis Roederer Collection 243 Brut Champagne 6 ltr. Louis Roederer har løftet kvaliteten af "Collection 243" ved at øge andelen af reservevin, der er lagret på fade, fra 6% til 10%. Derudover er der tilføjet op til 35% m
Årgang 2002
Château Mouton Rothschild er en af de mest anerkendte og kostbare vine i verden. Historien om denne ikoniske vin begyndte i 1853, da Baron Nathaniel de Rothschild erhvervede slottet i Pauillac, Médoc. I 1922 tog hans bar
Årgang 2002
Dom Pérignon Plénitude 2 (P2) er en udsøgt vintage champagne, der har modnet i 15 år i kældrene. I sin Plénitude-tilstand opnår denne champagne en ny dimension af livlighed og intensitet. Duften er fyldig og sprudlende
Årgang 2008
Krug Vintage Brut Champagne 2008 er en udsøgt champagne, der byder på en dyb kompleksitet og en vedvarende eftersmag. Grundlagt i 1843 af Johann-Joseph Krug i Champagne-regionen i Frankrig, er Krug berømt for sine luksur
Fransk vin sælges under 386 beskyttede oprindelsesbetegnelser (AOP) og 77 beskyttede geografiske betegnelser (IGP), som ifølge INAO's opgørelse over data fra 2023 dækkede 94,9 % af produktionen. Frankrig havde 740.000 hektar vinmarker i 2025, verdens næststørste vinareal efter Spanien, opgør OIV, og høsten på 36,1 mio. hektoliter gjorde landet til næststørste producent efter Italien.
Prisbilledet over vinlisten viser fordelingen pr. prisniveau, medianen og tilbudsandelen. Winelover henter priser fra 10 forhandlere med fransk vin på hylden og opdaterer dem dagligt.
| Nøgletal | Fransk vin |
|---|---|
| Vinareal | 740.000 ha (OIV, 2025) |
| Produktion | 36,1 mio. hl (OIV, 2025) |
| Antal AOP / IGP | 386 / 77 (INAO, 2023) |
| Største vinregion | Languedoc-Roussillon, 207.101 ha (FranceAgriMer, 2024) |
| Hovedregioner | Bordeaux, Bourgogne, Champagne, Rhône, Loire, Alsace, Languedoc, Provence |
| Hovedsorter i de store regioner | merlot, cabernet sauvignon, grenache, syrah, pinot noir, chardonnay, sauvignon blanc |
| Typisk dansk prisleje | 220 kr.-669 kr. pr. flaske. |
Franske etiketter nævner appellationen frem for druesorten, fordi sorterne allerede ligger fast i appellationens regelsæt — ikke fordi EU forbyder sortsnavnet. Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33 tillader udtrykkeligt druenavn på vin med beskyttet betegnelse: nævnes én sort, skal mindst 85 % af vinen være lavet af den, og nævnes flere, skal de udgøre 100 % og stå i faldende orden.
Forbuddet ligger et niveau længere nede, i den enkelte appellations cahier des charges. Den franske branchevejledning til vinmærkning fra 2021 advarer direkte om, at "de nombreux cahiers des charges interdisent la mention du cépage sur l'étiquette". For Bourgognes grand cru-appellationer står der ordret "L'indication du cépage est interdite".
Fransk ret skærper EU-reglen: nævnes to eller flere sorter, skal hver enkelt udgøre mindst 15 % af blandingen, og ligger én sort under grænsen, må ingen nævnes. Décret 2012-655 reserverer dertil 13 sortsnavne — blandt andre aligoté, gewürztraminer, riesling, silvaner, savagnin og trousseau — så de ikke må bruges på vin uden geografisk betegnelse. Netop de navne hører til Alsace, Jura, Savoie og Bourgogne.
De tre vigtigste undtagelser er Alsace, Mâconnais og Sydfrankrigs IGP. Alsace-vine med en sort på etiketten er i praksis enkeltsortsvine, i Mâconnais må appellationsnavnet suppleres med hoveddruen, og IGP Pays d'Oc i Languedoc er bygget op om sortsvine. En fjerde situation findes i flere burgundiske regelsæt, hvor sortsnavnet må stå, men ikke i samme synsfelt som appellationen.
| Står der dette på etiketten … | … så er druen |
|---|---|
| Bourgogne rouge, Gevrey-Chambertin, Vosne-Romanée | pinot noir |
| Chablis, Meursault, Puligny-Montrachet | chardonnay |
| Sancerre, Pouilly-Fumé | sauvignon blanc |
| Vouvray, Savennières | chenin blanc |
| Beaujolais, Morgon, Fleurie | gamay |
| Châteauneuf-du-Pape, Gigondas, Vacqueyras | grenache med mourvèdre, syrah m.fl. |
| Côte-Rôtie, Cornas, Crozes-Hermitage | syrah |
| Bordeaux, Margaux, Saint-Émilion | merlot, cabernet sauvignon og cabernet franc |
| Muscadet | melon, som enedrue |
| Cahors | malbec (côt), mindst 70 % |
| Madiran | tannat, mindst 50 % |
AOP, IGP og vin uden geografisk betegnelse er de tre trin i det franske system, og forskellen ligger i, hvor stramt oprindelse, druer og udbytte er bundet. EU-forordning 1308/2013 kræver for AOP, at druerne udelukkende kommer fra zonen, og at vinen fremstilles dér; IGP kræver mindst 85 % druer fra området.
AOC og Vin de Pays blev afløst af AOP og IGP den 1. august 2009, men mange etiketter skriver stadig AOC, og det er lovligt. Mellemkategorien VDQS forsvandt ved udgangen af 2011, fordi betegnelser uden indsendt teknisk dossier mistede beskyttelsen. INAO kalder tredje niveau VSIG, mens "Vin de France" er handelsnavnet.
En cahier des charges fastlægger efter forordning 1308/2013 artikel 94 området ned på markniveau, druesorterne, udbyttelofterne og de tilladte metoder, og kontrollen udføres for INAO's regning af uafhængige, COFRAC-akkrediterede organer. Men prøven er typicitet, ikke kvalitetsniveau: vine, som et lokalt smagsudvalg finder ikke-typiske, mister retten til navnet, som forskerne bag en gennemgang af AOC-systemet skrev i The Conversation i 2026.
"Château" på en fransk etiket betyder en vindyrkende bedrift, ikke en bygning. Forordning 2019/33 artikel 54 forbeholder ordet vine med AOP eller IGP og kræver, at druerne udelukkende er høstet på bedriftens egne marker, og at vinfremstillingen sker på stedet; samme liste beskytter Domaine, Clos, Mas og Cru. "Cru" er efter mærkningsvejledningen fra 2021 forbeholdt bedrifter med mere end ti års omdømme, og formen "1er Cru" er forbudt.
"Vieilles vignes" stod frit at bruge, indtil OIV i november 2024 vedtog en aldersgrænse på 35 år for den enkelte stok og 85 % for parcellen. Grænsen er endnu ikke skrevet ind i fransk ret, men fødevarekontrollen DGCCRF lægger den alligevel til grund: kontrollen begyndte i Rhônedalen i maj 2026, og producenten skal kunne dokumentere alderen gennem CVI-registret og sporbarhed på parcel og cuvée, oplyser vinbøndernes egen føderation i Bergerac. "Grand Vin" står derimod ikke på bilag VI i forordning 2019/33.
Frankrigs største vindistrikt er efter FranceAgriMers arealopgørelse for 2024 Languedoc-Roussillon med 207.101 hektar, efterfulgt af Rhône-Provence og Bordeaux, mens Alsace er det mindste af de otte med 15.827 hektar.
Bordeaux havde 111.910 hektar i produktion i Gironde i 2024 ifølge FranceAgriMer, og omkring 80 % af produktionen er rød på merlot, cabernet sauvignon og cabernet franc. Venstrebredden rummer Médoc, Haut-Médoc, Pauillac, Margaux og Pessac-Léognan, højrebredden Saint-Émilion og Pomerol. Regionen eksporterede for 1.947 mio. EUR i 2025 ifølge FEVS.
Bourgogne dækker 30.052 hektar og 84 appellationer ifølge BIVB's opgørelse fra 2021. Fordelingen er 51 % chardonnay og 39,5 % pinot noir, og 60 % af produktionen er hvid. Navnene går fra regionale appellationer over village og premier cru til grand cru, fra Chablis i nord til Mâconnais i syd.
Champagne dækker 34.200 hektar i produktion fordelt på 319 kommuner, oplyser Comité Champagne, og er Frankrigs største eksportkategori i værdi med 3.687 mio. EUR i 2025 ifølge FEVS. Sorterne er efter samme opgørelse pinot noir 38 %, chardonnay 32 % og meunier 30 %. Appellationens regelsæt lister 17 kommuner, der må skrive grand cru på etiketten, og yderligere 42, der må skrive premier cru; prisskalaen bag betegnelserne blev droppet efter høsten 2004.
Rhône dækker omkring 64.500 hektar med 18 crus — otte i nord og ti i syd — og 74 % af produktionen var rød i 2023. Nord er syrah-land med Côte-Rôtie, Cornas og Hermitage samt viognier i Condrieu; syd er grenache-land med Châteauneuf-du-Pape på 3.159 hektar, Gigondas og Vacqueyras.
Loire strækker sig over mere end 1.000 kilometer og rummer 53 AOP på omkring 56.000 hektar, opgør InterLoire på INAO-tal. Sauvignon blanc bærer Sancerre og Pouilly-Fumé, chenin blanc bærer Vouvray, og melon er enedrue i Muscadet.
Alsace havde 15.827 hektar i produktion i 2024 ifølge FranceAgriMer og har kun tre appellationer: Alsace, Alsace Grand Cru med 51 afgrænsede lokaliteter og Crémant d'Alsace. Sortsfordelingen var i 2024 riesling 21,9 %, pinot blanc 21,2 %, gewürztraminer 19,4 % og pinot gris (pinot grigio) 15,4 % — og her står druenavnet på forsiden.
Languedoc-Roussillon er Frankrigs største vinregion med 207.101 hektar i produktion i 2024 ifølge FranceAgriMer, cirka en fjerdedel af landets vinareal. De største røde sorter var i 2022 syrah, grenache noir og merlot, og nøgleappellationerne hedder Corbières, Minervois og Picpoul de Pinet.
Provence er Frankrigs rosé-region med ni appellationer på omkring 41.000 hektar i 2024, hvoraf Côtes de Provence fylder cirka 20.000, mens Bandol er undtagelsen med mourvèdre-baseret rødvin til lagring. Beaujolais bygger på gamay, som dækker 96 % af arealet ifølge Inter Beaujolais. Beaujolais Nouveau udgjorde omkring 20 % af regionens samlede salg, og vinen må efter dekret 85-1149 først sælges tredje torsdag i november.
Jura havde kun 2.051 hektar i 2022 mod omkring 20.000 hektar før druelusen sidst i 1800-tallet, og specialiteten er vin jaune af savagnin, som skal lagre på fad uden opfyldning i over seks år, heraf mindst fem under en gærfilm. I Sydvestfrankrig ligger Cahors med malbec, Madiran med tannat, Monbazillac med sød vin på sémillon og Jurançon med sød og tør vin på manseng.
1855-klassifikationen rangordnede Médocs røde vine og de søde hvidvine fra Sauternes og Barsac efter de markedspriser, vinene havde opnået gennem årtier — ikke efter smagning. Listen omfattede 57 røde crus — alle fra Médoc bortset fra Haut-Brion — og 21 hvide; i dag tæller den 61 røde og 27 hvide, fordi ejendomme er blevet delt. Rangordenen er kun ændret én gang, da Mouton Rothschild rykkede op i 1973. Saint-Émilion og Pomerol kom aldrig med, fordi det var Bordeaux' og ikke Libournes handelskammer, der blev spurgt.
Crus Bourgeois du Médoc er et tidsbegrænset klassement, der efter foreningens liste fra 2025 omfatter 170 ejendomme — 14 Exceptionnels, 36 Supérieurs og 120 Crus Bourgeois — mod 249 i 2020-udgaven, og gælder årgangene 2023 til 2027.
Saint-Émilion-klassementet revideres hvert tiende år og har som det eneste udløst en straffesag: Château Angélus' ejer Hubert de Boüard blev i oktober 2021 dømt for uretmæssig varetagelse af egne interesser i forbindelse med 2012-udgaven. Ausone og Cheval Blanc meldte sig ud i sommeren 2021, Angélus i januar og La Gaffelière i juni 2022. 2022-klassementet tæller ifølge Conseil des Vins de Saint-Émilion 85 ejendomme med Pavie og Figeac som premiers grands crus classés A.
Bourgognes 84 appellationer fordeler sig ifølge BIVB på 33 grand cru-navne, 44 landsbyappellationer og 7 regionale. Premier Cru er derimod ikke en selvstændig appellation, men en geografisk tillægsbetegnelse i visse landsbyappellationers regelsæt — og efter anerkendelserne i Pouilly-Vinzelles og Pouilly-Loché i 2024 tæller Bourgogne omkring 660 premiers crus.
Fransk rødvin kommer først og fremmest fra fire områder: Bordeaux på merlot og cabernet, Bourgogne på pinot noir, Rhône på grenache og syrah, og Languedoc, som leverer det meste af mængden i indgangsniveauet.
Navnene på etiketten er appellationer og ikke druer, og tabellen ovenfor oversætter de mest solgte af dem. Danske tests peger på to prislejer. I supermarkedet gav Thomas Rydberg i Spritnyt i 2026 87 point til Château Abelyce Saint-Émilion Grand Cru 2023 til 80 kr. hos MENY og 88 point til Pierre Henri Morel Vacqueyras 2023 til 99 kr. hos SuperBrugsen. I specialhandlen fik Domaine la Barroche Châteauneuf-du-Pape 2022 94 point til 395 kr. hos Erik Sørensen Vin i Spritnyts julevinstest i 2025, hvor Domaine Porte Rouge Châteauneuf-du-Pape Tradition 2022 fik samme karakter til 319 kr. hos FineWines.
Thomas Rydberg gav i Spritnyts test af hvid Bordeaux i 2025 topkarakteren 94 point til R de Rieussec Blanc 2022 i lejet 298-450 kr. Fransk hvidvin deler sig i fire hovedspor: burgundisk chardonnay, Loires sauvignon blanc og chenin blanc, Alsaces aromatiske sorter og Rhônes marsanne, roussanne og viognier. I Sauternes bliver sauvignon og sémillon til sød vin. Chapoutier Chante-Alouette Hermitage 2018 vandt Spritnyts test af 57 hvide Rhône-vine i 2023 med 96 point til 569 kr.
Fransk rosé har tyngdepunkt i Provence, hvor de tre største appellationer efter franske brancheopgørelser overvejende laver rosé på grenache, cinsault, mourvèdre og den lokale tibouren. Tavel i det sydlige Rhône er den eneste franske appellation, der udelukkende må lave rosé, i en mørkere stil end den blege Provence-type. Billigste danske eksempel i Spritnyts Rhône-gennemgang i 2025 var Guigal Côtes du Rhône Rosé til 80 kr. hos Philipson Wine.
Champagne må udvinde 102 liter most pr. 160 kilo druer, svarende til 2.550 liter af 4.000 kilo, mens crémant må udvinde 100 liter pr. 150 kilo, altså cirka 2.667 liter af samme mængde — champagnes presning er altså den strengeste, ikke den mildeste. Begge laves med andengæring i flasken.
Champagnes cahier des charges kræver desuden, at vinen ligger mindst 15 måneder fra tirage, før den må forlade kælderen, og mindst 36 måneder, hvis den sælges med årgang; dégorgement må tidligst finde sted tolv måneder efter tirage.
Crémant findes i otte appellationer: Alsace, Bordeaux, Bourgogne, Die, Jura, Limoux, Loire og Savoie. Producentføderationen opgjorde i 2019 samlet 11.722 hektar og 83,6 mio. solgte flasker, med Crémant d'Alsace som størst. Regelsættet for Crémant d'Alsace sætter bærmelagringen til minimum ni måneder og forbyder salg før tolv måneder efter tirage. Prislejerne for mousserende vin står i afsnittet om danske priser.
Wine Spectators årgangstabel fra januar 2026 giver årgang 2021 den laveste karakter i alle seks franske kolonner — 84 point til både Médoc og Pessac-Léognan og til Pomerol og Saint-Émilion — mens 2022 topper på højrebredden og i Bourgogne. Tabellen gengiver kildens point på 100-skalaen.
| Årgang | Médoc og Pessac-Léognan | Pomerol og Saint-Émilion | Côte de Nuits rød | Bourgogne hvid | Rhône nord / syd |
|---|---|---|---|---|---|
| 2019 | 93 | 92 | 97 | 93 | 96 / 94 |
| 2020 | 93 | 92 | 96 | 94 | 96 / 93 |
| 2021 | 84 | 84 | 92 | 93 | 87 / 88 |
| 2022 | 95 | 97 | 98 | 95 | 94 / 95 |
Ældre årgange ligger højt hos samme kilde: 97 til Médoc 2016, 97 til Pomerol og Saint-Émilion 2015, 98 til Côte de Nuits 2015 og 99 til sydlige Rhône 2016, som er tabellens højeste franske tal.
Frosten forklarer hullet i 2021. Agreste opgjorde i oktober 2021 den franske høst til knap 34 mio. hektoliter, 27 % under 2020 og 22 % under femårsgennemsnittet, og kaldte den historisk lav — under niveauet i frostårene 1991 og 2017. Mønstret gentog sig i 2024, hvor FranceAgriMer opgjorde produktionen uden cognac og armagnac til 27,3 mio. hektoliter, 19 % lavere end året før, efter et regnfuldt forår med frost, hagl og et kraftigt meldugangreb.
Frankrig faldt i 2025 til tredjepladsen på det danske marked målt i liter med 15,5 % af importen mod Italiens 23,5 % og Australiens 16 %, refererer VinAvisen i 2026. På værdi er billedet omvendt: VSOD's importstatistik for 2022 viser 1.733 mio. kr. for fransk vin mod 1.076 mio. kr. for italiensk, svarende til 35 % af hele vinimportens værdi, og en gennemsnitlig importpris på 78,5 kr. pr. liter mod et landsgennemsnit på 29,5 kr.
Prisstigen i dansk detail har tre trin. I supermarkedernes ugetilbud ligger fransk vin typisk i 39-100 kr., og mønstret er Côtes du Rhône og satellitter som Vacqueyras og Lirac, Languedoc-vine og Bordeaux-indgangsvine, viser Madens Verdens gennemgange af tilbudsaviserne. Næste trin er klassificeret indgang i 150-400 kr.: Sancerre, Chablis, cru-Beaujolais, landsbybourgogne og den billigste Châteauneuf-du-Pape. Øverste trin er klassificeret Bordeaux og burgundiske crus.
Crémant er det tydeligste prisargument. Thomas Rydberg kårede i Spritnyts crémant-stortest af 81 vine i 2022 Domaine Bliemerose Crémant d'Alsace til testvinder med 92 point og 185 kr. og Claude Manciat Crémant de Bourgogne til bedste køb med 91 point og 100 kr. — mod en Moët & Chandon Impérial i lejet omkring 390 kr. Supermarkedspriserne er kampagnepriser uden oplyst normalpris, og flere netbutikkers priser forudsætter køb af seks flasker.
Seks sejlivede påstande om fransk vin kan afgøres på regelteksten eller på officielle tal.
Danske vinkøbere spørger oftest om sproget på etiketten, druen bag appellationen og forskellen på Bordeaux og Bourgogne.
Vin hedder "vin" på fransk. Rødvin er "vin rouge", hvidvin "vin blanc", rosé "vin rosé" og mousserende vin "vin mousseux". På etiketten ses desuden "sec" for tør, "demi-sec" for halvtør, "moelleux" for halvsød, "liquoreux" for sød og "brut" for tør mousserende vin.
Franske AOP-etiketter nævner sjældent druesorten, fordi sorterne allerede er fastlagt i appellationens regelsæt, og fordi mange af disse regelsæt direkte forbyder sortsangivelse. Forbuddet er altså fransk og lokalt, ikke europæisk.
Bordeaux laver overvejende blandingsvine af merlot og cabernet sauvignon fra store ejendomme med château-navne, mens Bourgogne laver enkeltsortsvine af pinot noir og chardonnay fra små parceller med marknavne.
Tekst opdateret 25. september 2026 · Prisdata opdateret 25. september 2026
Winelover handler om vin og er kun for personer over 18 år.